Molekylærbiolog og neurokirurg er årets Juniorforskere i Kræftens Bekæmpelse
27.8.2021 14:05:26 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Lasse Sommer Kristensen er ekspert i epigenetik, som er videnskaben om ændringer, der påvirker, hvordan vores gener kommer til udtryk. Han har blandt andet undersøgt, hvordan man kan få større viden om, hvilke særlige egenskaber kræftcellerne har hos hver enkelt patient. Det er viden, som er vigtig for at kunne give den bedste behandling til hver enkelt patient.
Anders Rosendal Korshøjs forskning handler i høj grad om at finde og udvikle nye teknologier i den kirurgiske behandling af hjernekræft. Hans fokus er særligt på patienter med hjernekræft af typen glioblastom, som er den hyppigste form for hjernetumor med omkring 300 årlige tilfælde i Danmark. Den vokser aggressivt og kan være svær at fjerne, da der omkring svulsten er normalt fungerende hjernevæv, som kan blive beskadiget ved operationen.
Priserne som årets Juniorforskere blev uddeles hvert år af Kræftens Bekæmpelse til talentfulde yngre forskere, der har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning. Med prisen følger 100.000 kr., som kan bruges til konferencer eller forskningsophold i udlandet, eller til indkøb af udstyr til forskningen.
Priserne blev overrakt fredag af Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen på konferencen Danske Kræftforskningsdage i Odense.
Kontakter
Marianne Vestergaard
Kræftens Bekæmpelse presse
Mobil: 2889 6055 / mail: marves@cancer.dk
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Stort nyt studie: Seksuelle senfølger efter kræft er meget udbredte - det overrasker forsker4.4.2026 10:04:27 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 kvinder og 1 ud af 3 mænd, der har haft kræft, har ikke haft sex det seneste år. Det viser det hidtil største studie af seksuelle senfølger efter kræft.
Slut med frugt- og colasmag i snus30.3.2026 14:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag er det ulovligt at sælge og købe nikotinposer med søde smage af fx frugt, cola eller lakrids. En rigtig god nyhed - men vi skal gøre endnu mere for vores børn og unge, siger Kræftens Bekæmpelse.
Musik For Livet: Fællessang til fordel for børn med kræft26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse vil med fællessang samle Danmark og samtidig rejse penge til indsatsen ’Kræft er ikke for børn’. Bl.a. Mads Langer går på scenen i den gode sags tjeneste og kalder initiativet en ’kærlighedskrig’.
Ny forskning: Mange alvorlige senfølger efter lungekræft - derfor skal cigaretter koste mindst 120 kroner22.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kæmper med alvorlige senfølger efter lungekræft. Kræftens Bekæmpelse: Hæv prisen på tobak og nikotin!
Ny rapport afliver myte: Ældre rygere vil gerne stoppe20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at et stigende antal ældre gerne vil kvitte tobakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
