Moesgaard inviterer til foredrag om Gokstadbådene og vikingetidens sejlads

Ved Oslofjordens munding var der i begyndelsen af 900-tallet stor aktivitet. En stormand skulle begraves ved Gokstad i et enormt skib proppet med gravgaver. Skibsgraven blev mange hundrede år senere verdenskendt, og det var naturligt nok det store skib, over 23 m langt, der fik den største opmærksomhed.
Men skibsgraven indeholdt også tre mindre både, hvoraf én i øjeblikket er udstillet på Moesgaard. Og det er disse både, der vil være omdrejningspunktet, når Moesgaard inviterer til foredrag med arkæologerne Rasmus Birch Iversen og Morten Ravn onsdag 4. april kl. 19.00.
Vikingetidens mest berømte og bedst bevarede vikingeskibe
Den mindste af de tre både er midlertidig helt eksklusivt udstillet på Moesgaard Museum, mens Kulturhistorisk Museum i Norge bygger et nyt vikingeskibsmuseum. Det er første gang en vikingebåd får lov til at rejse ud af Norge og blive udstillet i udlandet. Båden kan ses på Moesgaard i ca. 4 år.
Vikingetiden forbindes med plyndringstogter, med trælle og sølv og handelsrejser, altid med skibet i centrum. Vikingetiden forbindes også med magtkampe og gryende kongedømmer og etableringen af handelsbyer i Skandinavien, der indgik i et internationalt handelsnetværk, der efterhånden tæmmede vildskaben og med tiden gjorde Skandinavien til en del Europas kristne kongedømmer.
Fortællingen om Gokstadhøvdingen og hans grav rummer alle disse elementer men også et efterspil, da han årtier efter sin død måske blev en brik i et storpolitisk spil, der involverede magtkampe hen over Kattegat mellem danske og norske vikingekonger.
Foredraget vil også udforske de mindste fartøjers vigtige rolle i vikingetidens sømilitære operationer – særligt mod øst – hvor vikingernes hærgen langs de ukrainske og russiske floder er emnet for Moesgaards aktuelle særudstilling ’RUS – Vikinger i øst’.
Praktiske oplysninger:
Dato og tid: onsdag 6. april kl. 19.00 – 20.30
Sted: Moesgaard Museums auditorium
Pris: 150 kr./person – 75 kr. for årskortholdere
Billetter købes i museets webshop: https://shop.moesgaardmuseum.dk/events-1
Om foredragsholderne
Rasmus Birch Iversen er ph.d. i forhistorisk arkæologi og ansat som museumsinspektør i Arkæologisk Afdeling ved Moesgaard Museum med ansvar for jernalderundersøgelserne i museets ansvarsområde.
Morten Ravn er arkæolog, museumsinspektør og forskningskoordinator ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Ph.d. fra Københavns Universitet i 2014 med en afhandling om vikingetidens krigsflåder. Udforsker vikingetidens skibsbygning, søfart og sømilitære operationer, har skrevet talrige og bøger om Danmarks maritime oldtid.
Nøgleord
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder

Links
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Moesgaard kåret som ’Bedste attraktion i Danmark’2.10.2025 11:41:45 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk har Moesgaard vundet Danish Travel Awards prestigefyldte pris.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie1.10.2025 10:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie30.9.2025 10:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
Moesgaard inviterer pressen til åbning af ny særudstilling20.8.2025 10:34:27 CEST | Presseinvitation
Den 8. oktober markerer Moesgaard åbningen af den nye særudstilling 'Kelternes verden.' Journalister er velkomne mod tilmelding.
Oplev vikingetiden til Moesgaard Vikingedage15.7.2025 13:36:40 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Vikingedage vender tilbage til Moesgård Strand den 24.–27. juli 2025 og byder på en autentisk vikingeverden. Her kan både børn og voksne fordybe sig i spændende aktiviteter, stemningsfulde fortællinger og håndværk fra en svunden tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum