Moesgaard fik bedst besøgte vinterferie nogensinde
25.2.2020 15:04:00 CET | Moesgaard | Pressemeddelelse

Moesgaard Museum har haft sin bedst besøgte vinterferie nogensinde. Både i uge 7 og uge 8 er publikum strømmet til museet, som i forvejen oplever stor succes med den aktuelle særudstilling om Pompeji.
23.575 gæster løste billet til museets udstillinger i uge 7, hvor hovedparten af landets skoler holder vinterferie. Også i uge 8, hvor skolerne i Nordjylland holder vinterferie, har der været rigtig mange besøgende på museet. Her løste 9022 gæster billet til udstillingerne mod 5200 i 2019.
Det er første år museet har en af de store særudstillinger i vinterperioden. Hidtil har Moesgaard vist museets spektakulære særudstillinger fra foråret og hen over sommeren.
”Vores satsning på vinterperioden som nyt særudstillings tidspunkt må siges at være blevet taget imod med kyshånd af publikum. Vi var lidt spændte på, hvad programændringen ville betyde, men kan konstatere, at vi har haft den bedste vinterferie nogensinde,” siger publikumschef Henrik Hatt fra Moesgaard Museum.
Moesgaard åbnede ny udstillingsbygning i efteråret 2014 og har siden formået at præsentere en ny særudstilling i international klasse hvert år.
Den populære særudstilling om Pompeji, som kan ses på Moesgaard frem til 10. maj, viser både romernes søde liv i Pompeji og Herkulanum og følgerne af den voldsomme naturkatastrofe, der skete, da vulkanen Vesuv gik i udbrud i år 79 og begravede byerne i aske.
Siden åbningen er publikum strømmet til Moesgaard for at se særudstillingen, som har fået flotte anmeldelser. I alt har 122.795 løst billet til museet, siden Pompeji udstillingen åbnede 5. november sidste år.
Fakta
Oversigt over besøgstal på Moesgaard Museum i uge 7 fra 2015 – 2020
|
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
|
18438 |
13323 |
13449 |
14512 |
16607 |
23575 |
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information kan fås hos publikumschef Henrik Hatt på mobil 30 62 60 92
Billeder
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Oplev ny filmudstilling på Moesgaard17.3.2026 08:55:44 CET | Pressemeddelelse
Moesgaard åbner den 25. marts udstillingen Menneske, der belyser syv grundvilkår, som forener mennesket på tværs af tid og sted.
Nyt forskningsprojekt kan ændre opfattelsen af køn i vikingetiden15.1.2026 08:40:13 CET | Pressemeddelelse
Augustinus Fonden har netop bevilliget støtte til et forskningsprojekt på Moesgaard, der med nye naturvidenskabelige metoder kan ændre forståelsen af køn og identitet i vikingetiden.
Moesgaard undersøger 900 år gammel gravplads i Aarhus C27.10.2025 08:48:30 CET | Pressemeddelelse
Mere end 50 skeletter er dukket op i det centrale Aarhus, hvor Moesgaard udgraver en historisk kirkegård. Udgravningen kaster nyt lys over Aarhus’ ældste kristne historie.
Moesgaard kåret som ’Bedste attraktion i Danmark’2.10.2025 11:41:45 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk har Moesgaard vundet Danish Travel Awards prestigefyldte pris.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie1.10.2025 10:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


