Moesgaard er klar med forlængelse af populær Pompeji udstilling
23.4.2020 14:00:00 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse

Moesgaard Museum står klar med en forlængelse af den populære Pompeji udstilling - når publikum igen får mulighed for at besøge museet.
Selv om Moesgaard Museum i øjeblikket er lukket på grund af Coronakrisen, er der den seneste måned blevet arbejdet intenst på at få forlænget museets store internationale særudstilling om Pompeji og Herkulanum.
Det er nu lykkedes og museet er klar med en forlængelse af særudstillingen frem til 13. september. Det betyder, at publikum igen får mulighed for at opleve særudstillingen, så snart Moesgaard Museum får lov til at åbne dørene igen.
Særudstillingen, der åbnede i starten af november sidste år, var et stort tilløbsstykke før nedlukningen på grund af coronavirus og rigtig mange havde glædet sig til at skulle opleve udstillingen. Men ikke alle nåede det, inden Danmark lukkede ned. Ifølge det oprindelige program skulle særudstillingen have været lukket 10. maj.
Men da Coronakrisen brød ud stod både Moesgaard og de italienske museer med et problem for genstandene kunne ikke afleveres i Italien som planlagt på grund af krisen. På den baggrund har der været stor opbakning fra de italienske museer til, at man helt undtagelsesvist kan lave en længere udlånsperiode på genstandene end, hvad der normalt gives lov til.
Moesgaard Museum har fået mulighed for at vise udstillingen hen over sommeren og helt frem til midten af september, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i de udlånende museers grundvilkår.
”En anden meget væsentlig forudsætning er selvfølgelig, at vi får lov til at invitere publikum indenfor igen på museet. Det håber vi at kunne komme til, så hurtigt som muligt. Men det skal selvfølgelig være sådan, at vi kan åbne for et antal gæster, så det også giver mening for os økonomisk. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra gæster, som ikke nåede at se Pompeji udstillingen inden lukningen og som har spurgt til muligheden for en forlængelse. Så vi glæder os rigtig meget til at komme i gang igen, og vi står klar til at sørge for, at man kan besøge museet og se udstillingen på en både sikker og forsvarlig måde,” siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst.
Særudstillingen På vej mod katastrofen - Pompeji og Herkulanum på Moesgaard Museum er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Spar Nord Fonden, Knud Højgaards Fond og KrogagerFonden.
Læs mere om udstillingen på museets hjemmeside www.moesgaardmuseum.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads Kähler HolstDirektør
Tlf:22994915mkh@moesgaardmuseum.dkBilleder
Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Ny særudstilling på Moesgaard: Træd ind i mayaernes rige29.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i Danmark præsenterer Moesgaard en stor samlet udstilling om den fascinerende mayakultur, der blomstrede i Mesoamerika igennem mere end 3000 år.
Skattejagt, vikinger og tv-magi i efterårsferien på Moesgaard24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan børn og familier gå på skattejagt med metaldetektor, møde skuespillere fra "Aros Skattens Hemmelighed" og opleve DR-seriens rekvisitter og kulisser på tæt hold.
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


