Modtager af Årets Hovedstadspris: ”Ungdommens Folkemøde er en kædereaktion af engagement, ungdomsmagt og demokrati”
16.1.2020 15:10:34 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

På Ungdommens Folkemøde i sommer blev der twerket med Nicolai Hübbe, Grundloven kom på besøg med Nationalmuseets Rane Willerslev og ungdomsaktivister fra Rusland og Hong Kong var på scenen og fortælle om lande uden demokrati.
Demokratisk rum
I dag modtog de Årets Hovedstadspris 2019. Den blev uddelt til Region Hovedstadens nytårskur i den netop indviede Nordfløj på Rigshospitalet. Prisen blev overrakt af formand for dommerkomiteen, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
”Ungdommens Folkemøde har skabt et demokratisk rum, hvor det lykkes at engagere de unge aktivt i det politiske liv. Det er blevet en stor og vigtig begivenhed, som sætter hovedstadsregionen på landkortet. Folkemødet har skabt et unikt mødested mellem unge og et bredt udsnit af det danske foreningsliv, hvor der diskuteres alt lige fra fake news til kropsidealer og ensomhed,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Ideen til Ungdommens Folkemøde opstod, da unge i 2016 tog fra Bornholm til Christiansø for at holde Ungdomsmøde under Folkemødet. Siden er Ungdommens Folkemøde vokset til at rumme 30.000 deltagere og er derfor flyttet til Valby Parken.
Nomineringen kom fra medlem af dommerkomiteen, tværgående chefredaktør på Altinget/Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.
”De har formået at få ungdommen til at valfarte til Valby Parken med deres lærere og diskutere demokrati, klima, medier, ligestilling mm. sammen med hovedstadens politikere og erhvervsliv. Og de har ovenikøbet lykkes med at få aktiveret nogle af de unge, som normalt ikke deltager i den demokratiske debat,” siger Lisbeth Knudsen.
Den 34-årige filosof og initiativtager til demokratifestivalen, Olav Hesseldahl, modtog prisen på vegne af Ungdommens Folkemøde.
”Tusind tak for prisen. Vi er vildt stolte over anerkendelsen! For mange unge er forståelsen af demokratisk deltagelse og samfundsengagement at sætte et kryds på stemmesedlen en gang om året. Men det er meget mere end det. Ungdommens Folkemøde er en kædereaktion af engagement, ungdomsmagt og demokrati. Her mærker unge på egen krop, den forandring de kan skabe og vigtigheden af at tage del i demokratiet.”
Hovedstadsprisen uddeles for anden gang
Regionsrådet besluttede sidste år at indføre Årets Hovedstadspris for at anerkende dem, der tør gå forrest og bidrage til udviklingen af regionale styrker og sætter hovedstadsregionen på landkortet.
En enig komité pegede sidste år Mads Tofte, afgående direktør fra IT-Universitet, som modtager af Årets Hovedstadspris. Han blev hædret for sit blik for nødvendigheden af at få flere kvinder til at uddanne sig indenfor IT.
Årets Hovedstadspris
Bag udpegelsen står en komite bestående af syv medlemmer:
• Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand, Region Hovedstaden
• Henrik Thorup (DF), 1. næstformand, Region Hovedstaden
• Karin Friis Bach (R), 2. næstformand, Region Hovedstaden
• Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør for Mandag Morgen
• Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet
• Ida Sofie Jensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
• Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev Kommune
Yderligere information
• Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via regionens pressevagt 7020 9588 / presse@regionh.dk
• Olav Hesseldahl, engagementsdirektør i Ungdomsbureauet, telefon 3026 3742
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
