Mødre til børn med misdannelser har øget risiko for hjerteanfald

Det er så hårdt at blive mor til et barn med en alvorlig misdannelse, at det kan gå ud over hjertet. I et nyt og omfattende registerstudie kobler forskere fra blandt andet Aarhus Universitet den livsomvæltende begivenhed med øget risiko for at blive ramt af en hjertekarsygdom.  

I studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open, har forskerne analyseret data fra knap 43.000 danske mødre til børn med alvorlige misdannelser fra 1979 til 2013. Forskerne har fulgt kvinderne i 35 år efter fødslen, og for kvinder generelt gælder, at under seks procent udvikler hjertesygdom.
Men for mødrene til børn med misdannelser gælder, at de har 15 procent højere risiko for at blive ramt af hjertekarsygdomme end kvinder med normalt udviklede børn. Tallet stiger til 37 procent, hvis barnet er født med flere alvorlige misdannelser.

”Det er stressfuldt at få et barn med en alvorlig misdannelse. Mødrene skal pludselig leve med en langvarig bekymring og status som plejeperson måske resten af livet. Stress fører ofte til belastning af kredsløbet og måske dårligere livsstil, som er blandt årsagerne til hjertekarsygdomme,” siger professor Vera Ehrenstein fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, (KEA), der hører under Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

“Normalt fokuserer fagfolk på, hvad gravide kvinders sundhed betyder for deres børns sundhed - i det her studie vender vi blikket den anden vej,” siger hun.

To til fem procent af alle børn fødes med alvorlige misdannelser, og det betyder, at omkring 3.000 danske kvinder årligt havner i risikogruppen for at få hjertekarsygdomme i en tidlig alder.

Brug for forebyggelse af stress
Den gode nyhed er dog, at stress langt hen ad vejen kan forebygges, påpeger Vera Ehrenstein.

”Hvis vi accepterer, at stress er den vigtigste årsag, kan vi også langt hen ad vejen forebygge, at kvinderne i en tidlig alder får hjertekarsygdomme,” siger hun og peger blandt andet på, at alle mødre har godt af ro og tid til sig selv, og at det er særligt afgørende for denne gruppe mødre.

Desuden bør mødre nok have målt deres blodtryk og fedtindhold i blodet, lyder det. Og så skal der sættes ind med information om, hvordan man med sin livsstil kan forebygge hjertekarsygdomme.

”Det drejer sig blandt andet om rådgivning omkring motion og en sund kost. Eftersom lægerne ikke regner med, at kvinder i den alder får hjerteanfald, er der risiko for at overse symptomerne,” siger Vera Ehrenstein.

Hun tilføjer, at det forskningsmæssigt kunne være interessant at undersøge, om sådan en indsats fører til færre hjertetilfælde hos mødrene.

”Det vil være den bedste måde at undersøge, om teorien holder.”

Ligner tidligere forskning
Studiet læner sig op ad forskning fra 2016, der viste sammenhæng mellem fødsel af et misdannet barn og øget dødelighed hos mødrene. Det er med til at understøtte forskningsresultatet.

”Det er i vanskeligt at bevise en kausal sammenhæng i den her type studie, som bygger på eksisterende data indsamlet over mange år, men signalet er robust,” siger Vera Ehrenstein.

Om forskningsresultatet:
- Forskerne fra KEA er desuden professor Henrik Toft Sørensen og lektor Erzsebet Horvath-Puho. Vigtigste internationale samarbejdspartnere er professor Eyal Cohen, University of Toronto, Hospital for Sick Children, Toronto, og professor Nancy Adler, University of California.
- Studiet er et såkaldt populationsbaseret kohortestudie, og forskerne har fulgt op på data indtil 2015.
- Studiet er finansieret af Canadian Institutes of Health, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
- Læs den videnskabelige artikel Cardiovascular Disease Among Women Who Gave Birth to an Infant With a Major Congenital Anomaly i JAMA Network Open.