Modige reformer giver historiske muligheder for Danmark
14.12.2022 13:42:20 CET | Lederne | Pressemeddelelse

Et af hovedpunkterne i regeringsgrundlaget, som blev præsenteret i dag, er, at den strukturelle beskæftigelse skal øges med 45.000 fuldtidspersoner i 2030. Hvis de ambitioner indfries, vil det være den største stigning i mere end et årti.
"Hvis vi skal fremtidssikre velfærden og drive den grønne omstilling, skal arbejdsudbuddet øges. Dén store udfordring tager regeringen fat på, blandt andet ved at rydde op i junglen af tilbagetrækningsordninger og lempe skatten, så gevinsten ved at arbejde bliver større," lyder det fra Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Den nye regering vil desuden ændre store dele af beskæftigelsesindsatsen ved blandt andet at afskaffe jobcentrene og give a-kasserne en større rolle.
"En ledig skal i dag gennemgå utallige samtaler og levere store mængder dokumentation. De procedurer giver det simpelthen ikke mening at slæbe langt de fleste ledige igennem, når de bare hurtigt vil finde et job og oftest lykkes med det. Det er godt, at a-kasserne får en endnu mere central rolle i hele beskæftigelsesindsatsen. For det er a-kasserne, der kender de ledige medlemmer bedst. Derfor deltager vi rigtig gerne i arbejdet med at udforme en præcis model, hvor finansiering følger med," siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Vigtig ungeindsats
Et andet vigtigt punkt på beskæftigelsesområdet er målsætningen om at gøre noget for de næsten 42.000 unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, blandt andet ved at indkalde til en trepartsaftale.
"Vi har et fælles ansvar for vores unge, og det er glædeligt, at politikerne er enige. Alt for mange unge er hverken under uddannelse eller i job. I en tid med mangel på arbejdskraft og mindre ungdomsårgange, har vi som samfund ikke råd til at efterlade store dele af ungdomsårgangene på kanten af samfundet. Det er hverken menneskeligt eller økonomisk forsvarligt," lyder det fra Bodil Nordestgaard Ismiris.
Vigtig frisættelse
Ifølge Ledernes administrerende direktør lægger regeringen op til den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie.
"Frisættelsen af den offentlige sektor kan ikke lade sig gøre uden at give lederne større ledelsesrum og mere frihed til reelt at kunne lede. Vi har længe efterlyst et opgør med det bureaukrati, der over årene har indsnævret ledelsesrummet i det offentlige. Vi kommer længst ved at give frihed og tillid til medarbejderne," siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef i Lederne - mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Godt at Danmark igen har en regering – nu skal tiden gives tilbage til ledere og virksomheder2.6.2026 16:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har brug for politisk ledelse i en tid præget af geopolitisk uro, hårdere international konkurrence og store omstillinger. Derfor glæder Lederne sig over, at der nu er dannet en ny regering – og særligt over regeringens ambition om at kortlægge og reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv.
Fire ud af ti ledere overvejer nyt job – virksomheder skal konkurrere på mere end løn26.5.2026 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder risikerer at miste ledere, hvis samarbejdsklima og work-life-balance halter.
Jobfesten er et storbyfænomen18.5.2026 08:36:30 CEST | Pressemeddelelse
Jobfremgangen i Danmark er især koncentreret i og omkring de store byer, mens mange landkommuner halter bagefter. Det viser en ny analyse fra Lederne.
Ny rapport: God ledelse kan gøre kriser til en styrke13.5.2026 09:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Kriser er blevet et grundvilkår for dansk erhvervsliv. Ny rapport peger på syv steder, hvor man som leder kan overkomme usikkerhed og komme styrket ud af den.
Hormuz-chok rammer danske virksomheder – over 70 procent mærker eller frygter konsekvenser27.4.2026 08:49:45 CEST | Pressemeddelelse
Konflikten i Mellemøsten rammer allerede nu danske virksomheder med stigende priser, dyrere transport og øget usikkerhed. Mange ledere forventer, at det kun bliver værre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum