Modebranchen stiller om til bæredygtighed
I løbet af få år vil de fleste forbrugere vælge tøj, sko, smykker og anden mode ud fra leverandørernes hensyn til miljø og klima. Det spår Deloitte i undersøgelsen Global Powers of Luxury Goods 2019, og tendensen understøttes af Deloittes årlige analyse af Modebranchen 2019.
Modeanalysen 2019 bekræfter imidlertid, at detailhandlen fortsat er under pres, fordi forbrugerne køber stadig mere tøj, sko og smykker på nettet.
Presset branche
Regnskaberne for 2018 viser således en marginal fremgang for danske modevirksomheder med et gennemsnitligt driftsresultat pr. ansat på knap 50.000 kr. i 2018 sammenlignet med knap 45.000 kr. året før. Seks ud af ti danske modevirksomheder havde overskud i 2018, men mange virksomheder befinder sig hele tiden lige på grænsen mellem plus og minus.
”Netop derfor er det afgørende, at modevirksomhederne brander sig, finder nicher og fokuserer på specialiserede produkter for at overleve. Og her spiller bæredygtighed en stadig større rolle. Især de unge forbrugere ser med stor alvor på klima, ressourceforbrug og tøjspild. De er morgendagens købestærke generation, så modebranchen er tvunget til at lytte til dem,” siger Deloittes ekspert i modebranchen Morten Gade Steinmetz.
Han tilføjer, at modevirksomheder eksempelvis skal tænke i andre materialer end bomuld, som kræver mange ressourcer i form af vand og energi at fremstille. Desuden skal varer produceres tættere på kunderne, så der kan spares på lange transportveje med skibe og fly. Og endelig skal der købes ind efter behovet for at undgå afbrænding af nyt tøj, der ikke bliver solgt i tide.
Tyske krav
Morten Gade Steinmetz understreger, at modebranchens virksomheder typisk er meget omstillingsparate og derfor har gode forudsætninger for at imødekomme forbrugernes krav.
”Virksomhederne er vant til at styre efter skiftende modetrends og nye kollektioner til hver årstid. Og de fremsynede virksomheder ved godt, at de skal tænke bæredygtighed ind i forretningen, hvis de vil have en plads på fremtidens marked,” siger Morten Gade Steinmetz.
Han peger på Tyskland som et voksende eksportmarked for danske modevirksomheder. Og netop på det tyske marked vinder bæredygtighed voksende indpas. Tyske stormagasiner forlanger således dokumentation for, at produkterne og leveringskæderne overholder tyske standarder for klima- og miljøhensyn.
I 2018 eksporterede danske modevirksomheder for 9,3 mia. kr. til Tyskland ud af en samlet eksport på 31 mia. kr. Især branchens mange små og mellemstore virksomheder går efter at øge deres eksport.
Digital omstilling
Morten Gade Steinmetz ser imidlertid også muligheder for, at en digital omstilling i detailhandlen kan bringe omsætning tilbage til de fysiske butikker.
”I takt med digitaliseringens udbredelse får leverandører og butikker mulighed for at udveksle stadig flere data. Dermed kan de modehuse, der både har netbutikker og fysiske butikker, guide forbrugerne videre til lokale butikker. Her kan forbrugerne få de ønskede varer med det samme i stedet for at vente en, to eller flere dage på pakkeposten,” siger Morten Gade Steinmetz.
Han understreger dog, at der fortsat er en række praktiske udfordringer, der skal løses, før det bliver muligt at udveksle data mellem branchens aktører.
NB: Nøgletal fra Modeanalysen 2019 er vedhæftet som PDF
Nøgleord
Kontakter
Morten Steinmetz, partner i Deloitte og ekspert i mode- og luksusbranchen, tlf. 23 61 98 04, msteinmetz@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
Ny Deloitte-rapport peger på særlig gruppe virksomheder som Danmarks næste vækstmotor7.10.2025 11:22:40 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Deloitte kaster lys på en hidtil overset gruppe virksomheder i Danmark: De såkaldt "etablerede scalers" med mindst 100 ansatte og en årlig vækst på mindst 10 procent over fem år. De er en afgørende drivkraft for Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne. Men indtil nu har de manglet bevågenhed og politisk fokus.
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


