Moesgaard Museum

Mød julevæsnerne på Moesgaard Museum

Del

Tre lørdage op til jul kan man igen i år opleve den europæiske julemytologi, når nogle af julens glemte og misforståede væsner for en stund vender tilbage til Moesgaard Museum.

Oplev julevæsnerne på Moesgaard. Foto: Moesgaard Museum
Oplev julevæsnerne på Moesgaard. Foto: Moesgaard Museum

Oplev en mere mørk side af julen, når skabninger som Krampus, Julebukken, Stjernepigerne og mange flere bevæger sig rundt på Moesgaard, hvor de er ledsaget af vogterne, der hjælper gæsterne med at forstå væsnerne og deres betydning.

Julevæsnerne kan opleves på Moesgaard:
3. december
10. december
17. december

Program
Kl. 13.00–16.00: Julevæsnerne er løs på museet.
Kl. 16.00: Julevæsnernes historie præsenteres én efter én på museets centrale trappe
Kl. 16.30: Julevæsnerne forlader museet og forsvinder ud i mørket.

Væsnerne gør ikke noget, men kan virke skræmmende for nogle børn (og voksne). Derfor anbefales arrangementet til børn fra 8 år og opefter.

Læs mere om de forskellige julevæsner og deres historier på Moesgaards hjemmeside www.moesgaardmuseum.dk.

Onsdagsbuffet med smag af jul(evæsner)
Fire onsdage op til jul serverer Moesgaards café en onsdagsbuffet, der er inspireret af de lande, som julevæsnerne kommer fra. Smag bl.a. Borsjtj fra Rusland, Pasta con le sarde fra Italien, Makowiec fra Polen, Wurst mit Kartoffelsalat fra Tyskland og selvfølgelig flæskesteg med hvide og brune kartofler, rødkål og brun sovs fra Danmark. Skyl efter med Glühwein fra Østrig.

Inden maden vil en af museets dygtige formidlingsinspektører give en introduktion til maden og de tilhørende julevæsner.

Spis onsdagsbuffet på Moesgaard
31. november
7. december
14. december
21. december

Program
Kl. 17.00: Ankomst
Kl. 17.30: Foredrag om julevæsnerne i caféen
Kl. 18.00 til 19.30: Buffet

Se video om julevæsnerne

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Oplev julevæsnerne på Moesgaard. Foto: Moesgaard Museum
Oplev julevæsnerne på Moesgaard. Foto: Moesgaard Museum
Download
Juleevent på Moesgaard Museum
Juleevent på Moesgaard Museum
Download

Links

Information om Moesgaard Museum

Moesgaard Museum
Moesgaard Museum
Moesgård Allé 15
8270 Højbjerg

87394000https://www.moesgaardmuseum.dk/

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum