Mobilt testcenter i Ishøj udvider åbningstiden til weekenden
18.9.2020 14:43:34 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Fra 14.-17. september 2020 har 1901 Ishøj-borgere lagt vejen forbi Kulturium Musikteater i Ishøj By Center for at blive testet for Covid-19 (coronavirus). Nu får endnu flere muligheden, da Region Hovedstadens mobile testcenter i samarbejde med Ishøj Kommune har besluttet at udvide antallet af dage i Ishøj.
Det betyder, at Ishøj-borgerne nu også kan blive testet i weekenden den 19.-20. september fra kl. 10-16. En vigtig beslutning, mener Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
”Vi har i den seneste tid desværre set en stigning i antallet af smittetilfælde i Ishøj. Det tal skal vi have bragt ned igen. Her er det afgørende, at vi gør det nemt at blive testet for corona, og at vi ikke afskærer nogen fra muligheden, fordi de fx pga. job ikke har mulighed for at møde op indenfor åbningstiden. Det løser vi nu ved, at det mobile testcenter også holder åbent i weekenden,” siger Ishøjs borgmester, der roser borgerne.
Lokalsamfundet skal løfte i flok
”Det er flot, at så mange allerede har valgt at blive testet. Der er brug for, at hver enkelt borger gør en ekstra indsats, og at vi som lokalsamfund løfter i flok, samarbejder tæt med sundhedsmyndigheder og bakker op om indsatsen, det gælder både kommune, virksomheder og foreninger. Vi skal have opsporet og hjulpet dem, som er smittet, så de ikke smitter andre. Og vi skal huske at holde afstand, vaske hænder og alle de andre gode råd for at forebygge smitte. Tænk på vores mest sårbare borgere, som ikke kan tåle at blive smittet. Det er dem, vi skal beskytte,” siger borgmester Ole Bjørstorp.
Smil og ingen sure miner
Hos Region Hovedstadens mobile testcenter ser medarbejderne frem til at fortsætte med at hjælpe borgere med at blive testet hen over weekenden.
”Vi er hele ugen blevet taget utrolig godt imod af borgerne, som trods ventetid har mødt os med smil og ingen sure miner. Alle har været gode til at holde afstand og følge vores anvisninger på de tidspunkter, hvor køen var lang. Så vi er mere end klar til weekendens rykind. Vi glæder os også til at fortsætte det gode samarbejde med kommunen og Kulturium,” siger Christoffer Tversted, leder af den mobile enhed ved Testcenter Friheden.
Husk sundhedskort og mundbind
Du skal ikke bestille tid for at benytte det mobile testcenter. Du møder bare op i Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, med dit sundhedskort i hånden. Du skal også huske at bære mundbind, da testcentret holder til i musikteatrets café-område, hvor der er krav om, at alle gående og stående skal bære mundbind.
Børn fra 2-12 år kan blive testet, hvis de følges med en voksen. Testcentret kan ikke teste borgere, som allerede har symptomer på Covid-19 – de skal i stedet kontakte deres egen læge.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



