Mobilhouse styrker deres organisation med nyansat salgsdirektør
Jesper Bitz - en mand med solid viden om modulbyggeri, skal nu være med til at erobre markedsandele sammen med Mobilhouse.
Hos Mobilhouse satser man stort – som følge af stor fremgang i markedet har de valgt, at styrke organisationen med oprettelsen af en ny stilling som salgsdirektør. Ansættelsen er gået til den erfarne Jesper Bitz, der gennem 25 år har bevæget sig inden for branchen. Jesper Bitz tiltræder sin nye stilling 1. jannaur 2019
Jesper Bitz siger om sit nye job:
-Mobilhouse A/S er en spændende virksomhed med en unik markedsposition, som jeg glæder mig til at være med til at bygge videre på, og ikke mindst vende tilbage til branchen og servicere Mobilhouses kunder. Virksomheden har en stærk organisation med dygtige medarbejdere og en eftertragtet produktportefølje, hvor korte leveringstider og et højt serviceniveau er kundernes oplevelse i dagligdagen. Jeg tror på, at virksomheden har potentialet til at kunne erobre en endnu stærkere position i Danmark samt på udvalgte eksportmarkeder.
Øget kapacitet giver plads til store projekter
Mobilhouse har de seneste år oplevet stor vækst og øget bevidsthed i omverdenen om, hvilke fordele modulbyggeri tilbyder. Sideløbende har de gennemført en spændende udvikling og er blevet en betydende producent af modulbyggeri til kontorer, institutioner, skoler og andre byggerier som enten har været udlejning eller køb. I marts 2018 udvidede virksomheden sin kapacitet betydeligt med en ny produktionshal på 3500 m2 – det har givet plads til flere større og spændende projekter, som:
- Lego Systems - kontorarbejdspladser på 1.920 m2
- Energinet - kontorarbejdspladser på 1.747 m2
- Den nye midlertidige Politiskole på 4.487 m2
- EUC Lillebælt, 47 kollegieværelser 1.410 m2
- Nyborg, 60 konceptboliger 2.648 m2
- Odense, 24 Studieboliger 920 m2
Derudover beskæftiger virksomheden sig med udlejning af toiletvogne, mandskabsvogne og moduler, beboelsesvogne samt systemmoduler.
Det har derfor været naturligt, at man netop nu vælger at ansætte en salgsdirektør og Benny Møller, adm. direktør i Mobilhouse A/S udtaler i den forbindelse:
- Virksomheden er kommet godt igennem en fokuseret produktudvikling- og positioneringsplan, og grundlaget for vækst er på plads. Vi er derfor rigtig glade for at have ansat Jesper Bitz. Han har gennem sin karriere haft en bred og betydningsfuld berøringsflade inden for branchen. Da virksomheden er klar med et gennemprøvet nyt produktprogram og har fokus på yderligere udvikling, er jeg ikke i tvivl om, at han er den rette til at styrke organisationen og sætte yderligere fart på virksomhedens positionering og vækst i de kommende år.
Kontakter
Benny MøllerAdm. direktør
20 20 62 66bm@mobilhouse.dkInformation om Mobilhouse A/S
Mobilhouse blev stiftet i 1961, og har siden udviklet sig til at være en virksomhed med et bredt sortiment inden for pavilloner, skurvogne, moduler og studieboliger.
Vi leverer alle typer skurvogne til byggebranchen, herunder mandskabsvogne, beboelsesvogne, kontorvogne, toiletvogne samt containere. Vi holder en høj standard, så kunderne kan være sikre på, at vognene er i orden både ved køb og leje.
Vi har stor erfaring indenfor genhusnings- og institutionløsninger. Det betyder, at vi er i stand til at opstille store som små genhusningløsninger indenfor meget kort tid over hele landet.
Den brede erfaring og ekspertise vi gennem mere end 50 år har opnået, gør os i stand til at levere netop den standard eller special-løsning, som den specifikke kunde har behov for. Vi bygger også nyt, hvis der er behov for en løsning som ikke er i vores sortiment.
Vi er landsdækkende og har udover hovedkontoret i Taulov ved Fredericia også en afdeling i Bjæverskov.
Følg pressemeddelelser fra Mobilhouse A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobilhouse A/S
Adelis køber Mobilhouse for at accelerere væksten8.2.2019 08:40:04 | Pressemeddelelse
Adelis Equity Partners (”Adelis”) har erhvervet en majoritetspost i Mobilhouse, der producerer, sælger og udlejer mobile løsninger, som kan anvendes til blandt andet kontorer, institutioner, studieboliger og genhusning samt som skurvogne på byggepladser.
Kan skolehjem gøre erhvervsuddannelser attraktive?13.9.2018 10:20:22 | Pressemeddelelse
Skolehjem kan være nøglen til at få flere elever på erhvervsuddannelserne, men udsigterne kan være lange. EUC Lillebælt kiggede derfor efter alternative løsninger.
Unge kæmper for at finde et hjem3.9.2018 10:00:55 | Pressemeddelelse
Alt for mange studerende kæmper med næb og klør for at sikre sig en studiebolig inden studiestart i september. Mange må gå skuffede fra kampen og tage til takke med et værelse hos en bekendt eller et værelse på et vandrehjem indtil de kan finde et fast sted at sætte deres bøger.
Modulbyggeri vinder mere og mere indpas8.5.2018 08:00:00 | Pressemeddelelse
Opsvinget har ramt modulbyggeriet i Danmark, og det demonstrerer Mobilhouse i Fredericia også i sin netop aflagte årsrapport for 2017.
Lokale virksomheder fra Fredericia sørger for plads til de nye politielever4.4.2018 07:00:00 | Pressemeddelelse
Et skarpt lokalt samarbejde var, hvad der skulle til for at vippe konkurrenterne af pinden, når projektet med byggeriet af den nye midlertidige politiskole i Fredericia, blev sendt i udbud.
Virksomhed fra Fredericia skaber fremtidens arbejdspladser og boliger26.2.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
Virksomhed Mobilhouse har store ambitioner, når det kommer til fremtidens byggeri. Senest har de udviklet en serie, der er fleksibel og moderne, og som skal gøre modulbyggeri ligeså attraktivt som permanent byggeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum