Svanemærket byggeri fra Mobilhouse A/S, et godt valg for sundhed, miljø og økonomi

Stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger
Mobilhouse oplever en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger fra både offentlige og private bygherrer, og modulbyggeri er det oplagte valg, hvis der med kort varsel er brug for at udvide med ekstra kvadratmeter. Netop svanemærket byggeri er kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materialekontrol og materiale-logbog samt god kvalitet. Alt sammen noget, der er med til at fremme både FN´s verdensmål og den cirkulære økonomi. Direktør Benny Møller udtaler:
” Første ordre er allerede i hus. Danmarks første svanemærkede vuggestue til 60 børn opføres i Horsens og skal stå klar til brugerne i løbet af december 2020. Horsens Kommune har et klart mål om at trække mere i den bæredygtige retning og vi er glade for at vi nu kan understøtte denne udvikling, ved at levere et Svanemærket byggeri der samtidig vil være de perfekte rammer for vores kommende generation mens far og mor er på arbejde”
Skrappe krav i hele byggeriets livscyklus
Et svanemærket byggeri er godt for både sundhed, miljø og økonomi. Det lever op til skrappe krav i hele dets livscyklus og er bl.a. kendetegnet ved et lavt energiforbrug inkl. præmiering for brug af vedvarende energi og et godt indeklima ved hjælp af krav til bl.a. dagslys, ventilation og fugtsikring. Det lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter og til strenge krav til bæredygtigt certificeret træ. Et svanemærket byggeri bliver gennemgået af en uvildig tredjepart i både byggeproces og det færdige byggeri. Direktør Benny Møller udtaler:
” Vi er stolte over, at vi nu kan tilføje endnu en etiket, nemlig Svanemærket, på vores produktserier KVANTUM, KVANTUM LIVING og OPTIMUM, en udvikling som styrker vores position i markedet og understøtter vores mission om at være mere bæredygtig og skabe et godt indeklima for brugerne af vore bygninger, hvad enten de er lejet eller købt”
MOBILHOUSE:
Med opstart i 1961 har vi mere end 50 års erfaring i udvikling, fremstilling, salg og udlejning af pavilloner som anvendes til blandt andet kontorer- og mødefaciliteter, institutioner (vuggestue, børnehave, SFO) klasselokaler, studieboliger, og genhusning samt skurvogne til bygge- og anlægsopgaver m.m.
Mobilhouse er landsdækkende med afdelinger i Fredericia og Bjæverskov og beskæftiger i dag 120 medarbejdere der producerer og leverer standardmoduler og skræddersyede løsninger til virksomheder og offentlige kunder i Danmark.
Mobilhouse har egen produktion i Fredericia. Det sikrer en løbende og sikker levering, uafhængig af andre, samtidig med at det giver mulighed for hurtig tilpasning af pavilloner og skure til individuelle behov – i dansk kvalitet.
SVANEMÆRKET
Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 95 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket når de vælger varer.
Nøgleord
Billeder
Information om Conrum A/S
Mobilhouse blev stiftet i 1961, og har siden udviklet sig til at være en virksomhed med et bredt sortiment inden for pavilloner, skurvogne og moduler og nu også studieboliger.
Vi leverer alle typer skurvogne til byggebranchen, herunder mandskabsvogne, beboelsesvogne, kontorvogne, toiletvogne samt containere. Vi holder en høj standard, så kunderne kan være sikre på, at vognene er i orden både ved køb og leje.
Vi har stor erfaring indenfor genhusnings- og institutionløsninger. Det betyder, at vi er i stand til at opstille store som små genhusningløsninger indenfor meget kort tid over hele landet.
Den brede erfaring og ekspertise vi gennem mere end 50 år har opnået, gør os i stand til at levere netop den standard eller special-løsning, som den specifikke kunde har behov for. Vi bygger også nyt, hvis der er behov for en løsning som ikke er i vores sortiment.
Vi er landsdækkende og har udover hovedkontoret i Taulov ved Fredericia også en afdeling i Bjæverskov.
Følg pressemeddelelser fra Conrum A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Conrum A/S
Kirk Kapital-ledet konsortium køber Mobilhouse af Adelis25.11.2022 10:11:24 CET | Pressemeddelelse
Det danske selskab Mobilhouse A/S blev etableret i 1961, og har igennem mange år produceret, udlejet og solgt mobile skurvogne. Siden 2017 har selskabet skiftet strategisk fokus fra mobile skurvogne til udlejning af modulære bygninger til mange forskellige formål, hvor der stilles krav til funktionalitet, indeklima, æstetik og bæredygtighed. Kapitalfonden Adelis har ejet Mobilhouse siden 2019. Kirk Kapital vil fremadrettet eje 50 pct. Steffen Thomsen, Martin Mikkelsen og ledelsen vil eje de resterende aktier i selskabet.
Godt nyt til Boligselskaber, rådgivere og entreprenører når der skal etableres genhusningslejligheder4.3.2021 14:59:00 CET | Pressemeddelelse
I vores OPTIMUM serie som lever op til DGNB Guld certificering, har vi nu udviklet bæredygtige genhusningslejligheder der kan opstilles i op til 3 etager.
Svanemærket vuggestue: God og grøn start for de mindste22.2.2021 12:56:23 CET | Pressemeddelelse
Mobilhouse står bag et godt 700 kvadratmeter stort nyt modul-byggeri i Horsens, som er certificeret med det officielle miljømærke i Norden, Svanemærket.
Mere bæredygtig kan det ikke blive…18.1.2021 11:47:49 CET | Pressemeddelelse
Den permanente politiskole i Vejle er nu en realitet, og nedtagning af den midlertidige politiskole i Fredericia er startet. Skolen som udgør i alt 4.487 m² eller 79 moduler a 46 m², 29 gulv kassetter og 17 tag kassetter fjernes nu fra Ryes kaserne i Fredericia. Mobilhouse har allerede i designet fra begyndelsen forberedt genanvendelsen af enhederne der har været lejet ud til Rigspolitiet i ca. 2,5 år.
OPTIMUM er skabt til grønt byggeri – giv dine medarbejdere bedre vilkår og spar på CO2-aftrykket29.5.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OPTIMUM er det nyeste skud på stammen hos modulbyggeren Mobilhouse. Det er en serie af byggepladsmoduler, der sætter helt nye standarder for faciliteter for medarbejdere på byggepladsen og reducerer CO2 aftrykket helt op til 66%.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum