mit.dk går i luften:
21.3.2022 08:57:52 CET | Netcompany | Pressemeddelelse

Fra i dag kan alle danskere over 15 år modtage digital post fra det offentlige, private virksomheder og organisationer, når Danmarks nye digitale platform ”mit.dk” går i luften.
Med mit.dk får danskerne en digital post-løsning, der lever op til fremtidens behov for kommunikation. Med mit.dk vil det være muligt at læse og handle på den digitale post, så snart den modtages, ligesom danskerne i fremtiden også vil kunne hente deres patientjournal fra lægen og betale regninger – alt sammen i mit.dk.
”Vi lancerer i dag en visionær og innovativ løsning for digital post i Danmark, som vil forandre måden, vi kommunikerer på. Mit.dk er en digital bro, hvor vi med borgerens samtykke vil skabe digital forbindelse mellem de ting, som er vigtige for vores liv. I dag er vi danskere jo langt fremme, når det kommer til brugen af moderne digitale løsninger, og det skal vores digitale post-løsning også afspejle,” siger André Rogaczewski, medstifter og adm. direktør for Netcompany, der står bag mit.dk.
Med mit.dk har hovedparten af det primære sundhedsvæsen for første gang en sikker og fælles platform til at sende digital post og kommunikere til danskerne side om side med den offentlige digitale post – og på den måde undgår danskerne at skulle bruge flere forskellige apps.
For de danske patienter betyder det f.eks., at information og kommunikation fra mere end 3.500 alment praktiserende læger, 1.200 speciallæger, 1.700 tandlæger samt flere hundrede fysioterapeuter, psykologer, privathospitaler og kiropraktorer kan blive sendt sikkert via mit.dk.
”Målet med mit.dk har hele tiden været at gøre hverdagen lettere for danskerne. Vi får mere og mere digital post i Danmark, og det kræver, at teknologien følger den udvikling. I dag skal vi åbne nye apps, hver gang vi skal betale en regning eller hente oplysninger fra vores læge. Hvorfor er det hele ikke samlet ét sted? Det vil vi gerne løse med mit.dk,” siger André Rogaczewski og fortsætter:
”I de kommende måneder vil der løbende blive tilføjet nye smarte funktioner til mit.dk. Her vil danskerne kunne se frem til at bruge mit.dk til eksempelvis at hente patientjournaler fra lægen og sende dem direkte og sikkert videre til deres forsikringsselskab, betale p-afgiften eller få monitoreret deres lønseddel af en digital assistent, så der kommer en besked, hvis der sker ændringer – alt sammen eksempler på simple services i mit.dk, som hjælper danskerne i en travl hverdag.”
I løbet af 2022 vil danskerne også kunne modtage digital post fra en række virksomheder og organisationer, som har indgået aftaler med mit.dk, herunder Norlys, Visma, Topdanmark, Industriens Pension, PensionDanmark, If Forsikring, HK og DK Hostmaster. Virksomhedernes egne selvbetjeningsløsninger vil blive integreret med mit.dk, så danskerne får simple og hurtige brugeroplevelser på tværs af mit.dk og eksempelvis netbanken eller forsikringsselskabets selvbetjening.
Den store tilslutning betyder, at hovedparten af alle danskere over 15 år i det kommende år vil modtage vigtig digital post fra private virksomheder og organisationer, der udelukkende vil være tilgængelig i mit.dk – herunder lønsedler til mere end 800.000 danskere, der kun vil blive vist i mit.dk, ligesom mit.dk og Visma også vil tilbyde et login til ungarbejdere under 15 år, der hverken har NemID eller MitID, så de kan modtage lønsedler på en sikker måde.
”Vi er enormt stolte af den imponerende tilslutning, der har været til mit.dk, allerede inden platformen er gået i luften. Det viser, at der er stor efterspørgsel efter vores digitale post-løsning i Danmark, hvor priserne er lave, og innovationen er høj,” siger André Rogaczewski.
Lanceringen af mit.dk sker samme dag, som ”Næste generation Digital Post” (NgDP) tages i brug i det offentlige Danmark. Det er Netcompany, som har udviklet og leveret it-løsningen til Digital Post til det offentlige, efter at Netcompany vandt udbuddet i 2019.
Kontakter
Christina Thomsen, +45 50535455, chth@netcompany.com
Billeder
Information om Netcompany
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Ny Analyse: AI kan frigøre op mod 90.000 årsværk i den offentlige sektor7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på en kortlægning af mere end 16.000 opgaver på tværs af myndigheder og viser, at regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk er realistisk, men at det fulde potentiale er langt større.
Netcompany indgår rammeaftale med Norges landbrugsdirektorat om forvaltning af mere end 50 digitale systemer29.9.2026 08:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Landbruksdirektoratet i Norge har i en ny rammeaftale valgt Netcompany til at vedligeholde og videreudvikle en samlet portefølje på mere end 50 systemer. Aftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og har en estimeret værdi på 30-45 millioner kroner om året.
Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy16.9.2026 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.
Netcompany skal udvikle kritisk it-system til Danmarks Fængsler8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med Danmarks Fængsler om Ny Klientløsning til sagsbehandlingen relateret til personer, der er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse. Aftalen har en værdi på 148 mio. kr.
Netcompany lander milliardaftale med de engelske sundhedsmyndigheder om digitale løsninger til livsvigtige screeninger3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og den engelske sundhedsmyndighed, NHS England, indgår et nyt femårigt partnerskab til en værdi på knap 1,9 milliarder kroner, hvor Netcompany skal drive og videreudvikle de digitale løsninger bag NHS' nationale screeningprogrammer for voksne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

