Ny Analyse: AI kan frigøre op mod 90.000 årsværk i den offentlige sektor
7.10.2026 09:00:00 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på en kortlægning af mere end 16.000 opgaver på tværs af myndigheder og viser, at regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk er realistisk, men at det fulde potentiale er langt større.

Danmark står over for et voksende pres på velfærdsstaten. Flere borgere får brug for sundhed, pleje og offentlig service, mens arbejdsstyrken ikke vokser tilsvarende.
Hvis kvaliteten i velfærden skal fastholdes, skal den offentlige sektor derfor kunne løse mere med de medarbejdere, der er til rådighed.
Netcompany Institutes analyse peger på, at kunstig intelligens kan blive den afgørende løftestang for at fastholde kvaliteten i fremtidens velfærd.
Den kortlægger mere end 16.000 opgaver i den danske offentlige sektor og finder et potentiale for at frigøre arbejdstid svarende til omkring 90.000 fuldtidsstillinger i 2035 – tre gange regeringens, KL’s og Danske Regioners fælles ambition om mindst 30.000 årsværk. Det svarer isoleret set til en årlig økonomisk gevinst på omkring 54 milliarder kroner.
“Vores analyse viser, at produktiviteten først for alvor rykker, når AI bliver bygget direkte ind i de daglige arbejdsgange. Hvis regeringen vil nå sit mål om 30.000 årsværk – og dermed skabe mere tid til borgernære opgaver – er det afgørende, at de nødvendige investeringer bliver foretaget nu," siger Ulrik Vestergaard Knudsen, Chief Corporate Affairs Officer, Netcompany.
AI assistenter kan kun bringe Danmark halvvejs
Men analysens vigtigste konklusion er ikke størrelsen på potentialet – det er, hvad der skal til for at realisere det.
Analysen viser, at standard-AI-assistenter til sagsbehandlere, undervisere og SOSU’er m.v. realistisk kan frigøre 11.000 – 17.000 årsværk - svarende til 7 til 10 milliarder kroner, når der indregnes årlige omkostninger på mellem 0,9–1,9 milliarder kroner, hvilket er en forudsætning for at realisere potentialet.
Dermed kan Danmark ikke nå ambitionen om 30.000 årsværk ved blot at købe AI licenser til offentligt ansatte. Hovedparten af potentialet skal indfries ved at udvikle skræddersyede løsninger, der kan understøtte og automatisere de mest komplekse opgaver.
Det kræver AI-systemer, som kan kobles til myndighedernes data, regler og eksisterende systemer - og samtidig lever op til krav om retssikkerhed, sporbarhed og datasikkerhed. Skræddersyede AI-løsninger skaber de største gevinster, fordi de kan automatisere hele arbejdsgange og frigøre markant mere tid.
Analysen peger også på, at en bred anvendelse af AI i kritiske offentlige processer rejser nye spørgsmål om datasuverænitet, robusthed og strategisk autonomi. Når AI bliver en del af infrastrukturen under centrale offentlige funktioner, bliver valg af leverandører, cloud platforme, modeller og datainfrastruktur også et spørgsmål om kontrol.
Derfor fremhæver analysen behovet for både at kunne diversificere leverandører og styrke europæisk teknologisk kapacitet.
Om analysen
AI is the key to maintaining a modern welfare state er den første analyse fra Netcompany Institute. Den er udarbejdet af instituttets økonomer og fagfolk med indsigt i offentlig produktivitet. Analysen undersøger AI-potentialet på tværs af mere end 16.000 opgaver i den danske offentlige sektor og skelner mellem potentialet i standardassistenter og i løsninger udviklet specifikt til offentlige processer, hvor de største gevinster ligger.
Læs hele analysen her: https://netcmpy.com/46SkJ0H
Analysens hovedpointer
• AI kan frigøre arbejdstid svarende til op mod 90.000 årsværk i 2035 – tre gange det nationale mål på 30.000 årsværk og svarende til ca. 54 milliarder kroner i årlig lønsum.
• Mere end to tredjedele af potentialet kræver skræddersyede AI-systemer – standardiserede AI-assistenter er ikke nok til at nå målet.
• AI-assistenter alene kan kun frigøre 11.000–17.000 årsværk til en årlig omkostning på mellem 0,9–1,9 milliarder kroner.
• Det største potentiale ligger i administrationen, med omkring 34.000 årsværk, mens gevinsterne i sundhed, socialområdet og uddannelse i højere grad kan omsættes til mere tid med borgere, patienter og elever.
• 30.000 årsværk er et investeringsmål – ikke et teknologisk spørgsmål. Systemerne skal udvikles, testes og være i drift i god tid før 2035.
• AI i kritiske offentlige processer rejser også spørgsmål om kontrol og suverænitet, herunder afhængighed af udenlandske leverandører, data, cloud og AI-modeller.
Kontakter
Thomas Mikkel MortensenPR Lead
Tlf:51179734tmim@netcompany.comOm Netcompany Institute
Netcompany Institute er en analyseenhed, der undersøger, hvordan AI, digitalisering og data forandrer Europas økonomi og samfund. Analyserne belyser konsekvenserne for blandt andet produktivitet, offentlig service, arbejdsmarkedet og Europas strategiske autonomi. Instituttet kombinerer Netcompanys teknologiske indsigt med egen økonomisk og samfundsfaglig ekspertise og har som ambition at levere analyser på højeste internationale faglige niveau. Formålet er at kvalificere den offentlige debat og styrke grundlaget for de beslutninger, der former Europas digitale fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany indgår rammeaftale med Norges landbrugsdirektorat om forvaltning af mere end 50 digitale systemer29.9.2026 08:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Landbruksdirektoratet i Norge har i en ny rammeaftale valgt Netcompany til at vedligeholde og videreudvikle en samlet portefølje på mere end 50 systemer. Aftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og har en estimeret værdi på 30-45 millioner kroner om året.
Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy16.9.2026 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.
Netcompany skal udvikle kritisk it-system til Danmarks Fængsler8.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med Danmarks Fængsler om Ny Klientløsning til sagsbehandlingen relateret til personer, der er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse. Aftalen har en værdi på 148 mio. kr.
Netcompany lander milliardaftale med de engelske sundhedsmyndigheder om digitale løsninger til livsvigtige screeninger3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og den engelske sundhedsmyndighed, NHS England, indgår et nyt femårigt partnerskab til en værdi på knap 1,9 milliarder kroner, hvor Netcompany skal drive og videreudvikle de digitale løsninger bag NHS' nationale screeningprogrammer for voksne.
Netcompany skal spille central rolle i beskyttelsen af kritisk infrastruktur18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået en aftale med en central nordisk aktør om digital overvågning og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Aftalen indebærer brugen af Netcompanys forsvars- og resiliensplatform VERÁ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum