Mission Øst

Mission Øst står sammen med yezidierne på femte år

Del
Lørdag er det 5 år siden, Islamisk Stat fordrev det yezidiske mindretal i Irak, myrdede mænd, voldtog kvinder og bortførte unge piger som sexslaver. Mission Øst hjælper dem med at opbygge en tilværelse på ny.
Yezidi-pige foran en lejr på Sinjar-bjerget. Tusindvis af yezidier flygtede op på bjerget væk fra IS-krigeres massakre den 3. august for fem år siden. Foto: Mission Øst
Yezidi-pige foran en lejr på Sinjar-bjerget. Tusindvis af yezidier flygtede op på bjerget væk fra IS-krigeres massakre den 3. august for fem år siden. Foto: Mission Øst

Den 3. august 2014 blev skæbnesvanger for det yezidiske mindretal i Nordirak. Islamisk Stat angreb byen Sinjar og spredte skræk og rædsel blandt den yezidiske befolkning. IS-krigere gik amok og dræbte mænd, voldtog kvinder og bortførte unge piger som sex-slaver.

På lørdag er det fem år siden, tusindvis af overlevende flygtede op på det golde Sinjarbjerg, hvor de måtte undvære mad og drikke i flere dage, inden luftbombardementer afskar IS-krigerne og skabte en korridor, så mange yezidier kunne flygte videre.

Lørdag den 3. August arrangerer yezidiernes kulturforening i Danmark “5-års mindedag om folkemordet mod ezidierne i Shingal” med generalsekretær Kim Hartzner fra Mission Øst som en af hovedtalerne. Arrangementet kl. 13 i Albertslund er offentligt.

Gav husly og udstyr til opbevaring og hygiejne

Kulturforeningen skriver, at hundredtusinder af yezidier fortsat befinder sig i flygtningelejre i Kurdistan, mens mange tusind har søgt til udlandet. 

Mission Øst har hjulpet de over 10.000 yezidier, der blev tilbage på Sinjar-bjerget og nu har opholdt sig i lejre i fem år. Den danske hjælpeorganisation har gennem årene hjulpet dem med presenninger og byggematerialer til telte og inddækninger og blandt andet sørget for kogegrej, vandbeholdere og hygiejneartikler, så de fordrevne kan opretholde deres sundhed og personlige værdighed.

Hjælpeorganisation driver også to centre, hvor børn kan tegne og tale sig ud af deres traumatiske oplevelser. Her lærer de også at læse, regne og skrive, så de kan genoptage deres skolegang. De unge får træning i et fag eller håndværk, som hjælper dem med at komme videre i livet.

Landbrugseksperter oplærer befolkningen

I dag er yezidier begyndt at vende tilbage til deres ødelagte huse, marker og virksomheder i Sinjar og de omkringliggende landsbyer. Mission Øst hjælper dem med at opbygge en normal tilværelse igen og giver penge til istandsættelse af huse og forretninger og har etableret hundredvis af drivhuse til gavn for tusindvis af mennesker.

Mission Øst har hjulpet over 200.000 fordrevne irakere, siden IS begyndte at hærge landet i sommeren 2014. Den danske hjælpeorganisation var de første til at uddele mad og anden basal nødhjælp i og omkring Mosul. Hjælpen fortsætter – både i Mosul, på Sinjar-bjerget og desuden i den store Daquq-flygtningelejr udenfor Kirkuk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Yezidi-pige foran en lejr på Sinjar-bjerget. Tusindvis af yezidier flygtede op på bjerget væk fra IS-krigeres massakre den 3. august for fem år siden. Foto: Mission Øst
Yezidi-pige foran en lejr på Sinjar-bjerget. Tusindvis af yezidier flygtede op på bjerget væk fra IS-krigeres massakre den 3. august for fem år siden. Foto: Mission Øst
Download
Børnene leger, lærer og taler med pålidelige voksne om deres forfærdelige oplevelser. Her er generalsekretær Kim Hartzner på besøg i et af børnecentrene på Sinjarbjerget. Foto: Mission Øst
Børnene leger, lærer og taler med pålidelige voksne om deres forfærdelige oplevelser. Her er generalsekretær Kim Hartzner på besøg i et af børnecentrene på Sinjarbjerget. Foto: Mission Øst
Download
Generalsekretær Kim Hartzner skal tale ved danske yezidiers kulturforening i Albertslund lørdag. Foto: Ulrik Jantzen
Generalsekretær Kim Hartzner skal tale ved danske yezidiers kulturforening i Albertslund lørdag. Foto: Ulrik Jantzen
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye