Mission Øst

Mission Øst hjælper traumatiserede børn og unge med penge fra Danmarks Indsamling

Del
Når den store Danmarks Indsamling på DR1 går i luften 1. februar, går et af de såkaldte tilskuds-projekter til Mission Østs krisecenter for traumatiserede børn og unge i den irakiske by Kirkuk.
På Mission Østs børne- og ungdomscentre møder børnene pålidelige voksne, der hjælper dem med at bearbejde traumer efter voldsomme krigsoplevelser. Foto: Mission Øst
På Mission Østs børne- og ungdomscentre møder børnene pålidelige voksne, der hjælper dem med at bearbejde traumer efter voldsomme krigsoplevelser. Foto: Mission Øst

Lørdag aften den 1. februar blænder DR1 op for den storstilede Danmarks Indsamling, som i år går til børn på flugt. Mission Øst er en af de organisationer, der skal sørge for at kanalisere pengene ud til børnene. Her vil pengene gå til et krisecenter for børn og unge, som er flygtet fra Islamisk Stat, og nu skal leve videre på bedste vis med de voldsomme krigsoplevelser.

Mission Øst har rigtig gode erfaringer med psykosocialt arbejde blandt krigstraumatiserede børn og unge. En af dem er Ali på otte år, hvis skole blev ramt af granater. Han viste hurtigt tegn på posttraumatisk stress, men er nu begyndt at blomstre, efter at han er begyndt at komme jævnligt på centret.

Det samme oplever 7-årige Ghaida, der sammen med sin familie måtte flygte over hals og hoved fra Islamisk Stat. Hendes mor, Ishaal, fortæller Mission Øst, at pigen liver op, når hun kommer på centret.

Kreativ indlæring og basale skolefag

Mission Øst driver fire børne- og ungdomscentre i Irak. På centrene møder børnene pålidelige voksne, der hjælper dem med at bearbejde traumer efter voldsomme krigsoplevelser. Børnene lærer også basale skolefag, og de unge får lov at afprøve et håndværk. De bliver rustet til at bygge landet op i fred. Mission Østs medarbejdere besøger også flygtningelejre, hvor de underviser og aktiverer børnene.

Penge fra Danmarks Indsamling til børn i Irak

Pengene fra Danmarks Indsamling vil specifikt gå til børne- og ungdomscentret i Kirkuk, som Mission Øst driver sammen med den lokale partner EADE.

En undersøgelse fra juli 2019 viser, at der er mindst 3.350 gadebørn i Kirkuk. Der er mere end 100.000 internt fordrevne i Kirkuk, og børnearbejde er udbredt i uformelle bosættelser. Børn, der arbejder eller tigger på gaden, tjener så lidt som 1 dollar for 8 timers arbejde.

Danmarks Indsamling er allerede i gang og kulminerer med et stort indsamlingsshow på DR1 lørdag den 1. februar klokken 19.00 direkte fra Vejle Musikteater. 12 af Danmarks største hjælpeorganisationer skal kanalisere pengene. Mission Øst er med som tilskudsprojekt.

Kontakter

Pressetelefon 28 707 703.

Billeder

På Mission Østs børne- og ungdomscentre møder børnene pålidelige voksne, der hjælper dem med at bearbejde traumer efter voldsomme krigsoplevelser. Foto: Mission Øst
På Mission Østs børne- og ungdomscentre møder børnene pålidelige voksne, der hjælper dem med at bearbejde traumer efter voldsomme krigsoplevelser. Foto: Mission Øst
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye