Mission Øst fejrer imponerende indsats
Mission Øst inviterer til årsmøde i Hjordkær ved Rødekro den 22. april. Markerer bl.a. at 100.000 overlevende i Mosul har modtaget fødevarehjælp.

Hundredvis af kvinder i afsidesliggende landsbyer i Nepal har lært at læse, skrive, regne og tjene et levebrød.
Tusindvis af børn og unge med handicap i Armenien har modtaget lægehjælp og genoptræning, så de kan komme i skole på lige fod med andre børn.
Over 100.000 overlevende i den krigshærgede irakiske by Mosul har modtaget akut nødhjælp i 2017.
Og lige nu kæmper sundhedsarbejdere i Bangladesh for at forhindre en koleraepidemi blandt over 700.000 rohingyaer i overfyldte flygtningelejre.
Alt dette – og meget mere – kan lade sig gøre takket være gaver og donationer fra enkeltpersoner, foreninger, kirker, virksomheder og offentlige myndigheder gennem Mission Øst.
Det vil Mission Øst markere ved hjælpeorganisationens årsmøde søndag den 22. april kl. 13 i Hjordkær Missionshjem, Klintvej 2A, Hjordkær ved Rødekro i Sønderjylland.
Her vil Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner give et overblik over hjælpearbejdet med særligt fokus på forfulgte og udsatte mennesker i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Østs medarbejdere vil fortælle om deres besøg i 2017 i Armenien, Irak, Nepal og Tadsjikistan.
Samtidig vil deltagerne kunne deltage ”virtuelt” i et af Mission Østs seks børnecentre i det krigsramte Irak. Centre, hvor tusindvis af børn får hjælp til at bearbejde deres traumer. Endelig vil der være hilsner fra de lande, Mission Øst arbejder i, og en gennemgang af de mange resultater, som hjælpeorganisationen takket være de mange gavmilde støtter har opnået i 2017.
Der serveres gratis frokost kl. 12 – og forinden er alle velkomne til at deltage i gudstjenesten kl. 10.30 i Hjordkær Kirke.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere oplysninger:
Email: press@missioneast.org
Mobil: 28 707 703
Billeder

Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingsstøtte i Østeuropa og Asien. Vi hjælper mennesker i nød uanset race, religion og politisk ståsted. Mission Øst er grundlagt i Danmark og gennemfører projekter direkte eller sammen med lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Nani vandt retten til at forsørge sin familie7.3.2018 09:46 | pressemeddelelse
Kvindernes kampdag: I Nepal er kvinder ikke på lige fod med mænd, slet ikke kvinder med handicap. Det mærkede unge Nani Yogi på egen krop. Men hun har kæmpet sig op, og nu tjener hun penge til sin familie. En læsegruppe fra Mission Øst blev vendepunktet.
Lizz klatrede op ad Mount Everest for Mission Øst27.2.2018 14:22 | pressemeddelelse
Lizz Harrison klatrede 5.000 meter op ad verdens højeste bjerg og samlede samtidig ind til Mission Østs hjælpearbejde i Nepal.
Verden åbner sig for Nepals kvinder, når de kender deres rettigheder19.2.2018 13:29 | pressemeddelelse
FN’s dag for social retfærdighed på tirsdag er tilegnet kvinder, som dem Susanne Madsen mødte i Nepal for nylig. Her lærer piger og kvinder at læse, skrive og regne, så de kan agere ligeværdigt i samfundet. Og de rejser sig med stolthed, fortæller hun.
Mission Øst hjælper over 50.000 irakere gennem vinteren5.2.2018 11:24 | pressemeddelelse
Varmeovne, komfurer og brændstof er livsvigtig hjælp til fordrevne, der har måttet udholde helt ufattelige lidelser.
Nyt center skal lindre børns krigstraumer i Mosul31.1.2018 10:44 | pressemeddelelse
Danmarks Indsamling på lørdag går blandt andet til, at Mission Øst kan oprette et center for børn i den irakiske by Mosul, hvor Islamisk Stat forhindrede piger som Rufaa i at gå i skole.
’Mosul, vi har ikke glemt dig!’8.12.2017 12:55 | pressemeddelelse
Mission Øst hjælper stadig indbyggerne i den irakiske storby et år efter den første nødhjælpsuddeling. Nu gælder det genopbygning og selvforsørgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum