Ministerbesøg på højteknologisk forsyningspark
Det var en interesseret og imødekommende miljøminister, der fredag gæstede Assens Forsynings nye domicil Forsyningsparken i Assens.
Lea Wermelin fik en rundvisning på det 7,5 hektar store område, hvor der i øjeblikket er ved at blive opført et nyt renseanlæg med tilhørende biogasanlæg.
Fra Forsyningsparkens nye udsigtspunkt, hvor der på sigt vil være offentlig adgang, fik ministeren en gennemgang af renseanlæggets funktioner, og her roste Lea Wermelin Assens Kommune og Assens Forsyning A/S for at være på forkant med spildevandshåndtering, og de gavnlige effekter, det har på klimaet og miljøet.
Ministeren spurgte ind til interessen for renseanlægget, og her kunne direktør Birger Strandby Ernst bekræfte, at anlægget bliver vist frem til mange af vores kolleger inden for branchen.
"Vi er meget interesserede i at vise vores højteknologiske anlæg frem – et anlæg, der på sigt vil sikre en miljøvenlig og energieffektiv behandling af spildevand fra hele Assens Kommune", fortæller bestyrelsesformand John Buur Christiansen. Det nye renseanlæg vil være mere end energineutralt, da det vil producere mere energi end der forbruges.
Forsyningsparken er en konsekvens af den spildevandsplan, et bredt flertal i byrådet, vedtog i 2018. Planen gennemføres ved på sigt at nedlægge otte mindre og teknisk forældede anlæg til fordel for noget af det ypperste, der findes i branchen. Renseanlægget etableres med størst muligt hensyn til miljøet, og får som et af ganske få anlæg i Danmark (for at forebygge mulige lugtgener) overdækning på samtlige spildevandstanke.
"Jeg er rigtig glad for at miljøminister Lea Wermelin har prioriteret at se vores Forsyningspark i Assens, og at hun dermed har lagt mærke til, at vi er med helt i front, når det gælder spildevandshåndtering", siger direktør Birger Strandby Ernst.
I Forsyningsparken har Assens Forsyning A/S allerede opført et kontrolcenter, administration, værksted og lager, og taget et nyt højteknologisk og forsyningssikkert vandværk i brug.
Det nye renseanlæg forventes at stå færdigt i slutningen af 2022.
FAKTA
- På et 7,5 hektar stort område i den sydøstlige udkant af Assens by, opfører Assens Forsyning A/S en samlet Forsyningspark
- I Forsyningsparken samler Assens Forsyning alle sine vandrelaterede aktiviteter og opfører vandværk, renseanlæg med biogasanlæg, kontrolcenter og administration samt værksted og lager
- Forsyningsparken skal blandt andet muliggøre realiseringen af Assens Kommunes spildevandsplan samt byrådets beslutning om, at nedlægge otte mindre renseanlæg og samle al rensning af spildevand på ét anlæg
- Anlægget opføres med den nye nyeste og mest effektive teknologi, som udover at rense spildevand, også kan afhjælpe oversvømmelser, producere varme og el samt har en positiv effekt på miljøet
Nøgleord
Kontakter
Jannie Fløjborg ChristensenDirektionssekretærAssens Service A/S
Tlf:+45 6344 9014jfc@assensforsyning.dkBilleder
Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
Lokalt industrispildevand bliver til ny bæredygtig energi25.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Centrale Renseanlæg er begyndt at teste lokalt industrispildevand fra mejeriproducenten P.B. Foods ApS. i Glamsbjerg. Det næringsrige restprodukt af osteproduktionen bruges som et supplement i renseanlæggets biogasproduktion, og de første resultater ser lovende ud.
En håndsrækning til miljøet i Lillebælt17.4.2024 12:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Udledningerne af fosfor fra det spritnye Assens Centrale Renseanlæg er tæt på 1/10-del af den tilladte udledning for de gamle renseanlæg. Ligeledes ligger kvælstofudledningen tæt på 1/3-del af det tidligere tilladte. Det giver en tiltrængt håndsrækning til havmiljøet og dyrelivet i Lillebælt.
Henrik Boesen bliver ny direktør i Assens Forsyning22.12.2023 06:18:14 CET | Pressemeddelelse
Assens Forsyning har ansat Henrik Boesen som ny direktør. Den erfarne profil hentes fra Nordfyns Kommune, hvor han har været direktør for teknik, erhverv og kultur. Henrik Boesen tiltræder stillingen i Assens den 1. februar 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum