Minister vil hente inspiration på erhvervsskolen NEXT
2.9.2020 08:08:00 CEST | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse
Snart skal regeringen og arbejdsmarkedsparter blive enige om at fordele en halv milliard på initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser. Det sker, når de varslede trepartsforhandlingerne går i gang i efteråret.
Forud for forhandlingerne besøger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, 3F-forbundssekretær Søren Heisel og 3F-forbundsformand Per Christensen erhvervsskolen NEXT Uddannelse København i Glostrup for at få elevernes og skolens betragtninger.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at snakke med lærlingene og ministeren om deres ideer til, hvordan vi får oprettet flere praktikpladser. Der er ingen tvivl om, at den katastrofale mangel på praktikpladser afholder mange unge fra at søge en erhvervsuddannelse, og det skal og må vi finde løsninger på i de kommende forhandlinger. Det skylder vi simpelthen de unge, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Under besøget vil ledelsen på NEXT Uddannelse København give bud på, hvordan det kan blive lettere for erhvervsskoleeleverne at finde en god og lærerig praktikplads.
Skal høre elevernes læreplads-tanker
Derudover venter også en tur forbi blandt andet erhvervsskolens murer-, tømrer- og struktørelever, hvor der er mulighed for at mærke det faglige miljø og høre elevernes tanker om at søge praktik, samt hvilket udfordringer de er stødt på i jagten på et lærested. NEXT-direktør Ole Heinager glæder sig til besøgene.
- Det er vigtige forhandlinger, der venter i efteråret, da praktikpladsområdet stadig har flere udfordringer, som vi som skoler har svært ved at løse alene. Vi håber, at besøget kan være med til at give ministeren og 3F et nuanceret billede af praktikpladssituationen, siger Ole Heinager, der også er formand for Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Lederne. Han forklarer videre:
- Der er mange brancher, hvor der er masser af praktikpladser, men ingen elever, og så er der også brancher, hvor der er mange elever og ingen praktikpladser. Der er regionale forskelle og så er det også de enkelte brancher, som spiller en stor rolle i, hvordan praktikpladssituationen ser ud. Samtidig er corona stadig en udfordring, og vi er bekymrede for, hvad der vil ske, når lønkompensationen udløber til nytår.
Besøget finder sted torsdag 3. september i tidsrummet klokken 12.30-13.30.
Pressen er velkommen til at deltage. Eventuel deltagelse skal dog meddeles til kommunikationskonsulent Nikolaj Bech Petersen på nbpe@nextkbh.dk eller 20 84 01 50 senest onsdag 2. september.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationskonsulent Nikolaj Bech Petersen
nbpe@nextkbh.dk
20 84 01 50
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Fælles morgenmad styrker fremmøde på NEXTs ungecampusser: Mandag går fra ’øv-dag’ til ’ja-dag’8.10.2026 15:50:57 CEST | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har det seneste år gennemført en morgenmadsordning som en del af flere initiativer for at styrke fremmøde og fællesskabet på NEXTs ungecampusser på Nørrebro, Ishøj og Ballerup. En evaluering viser nu, at morgenmadsindsatsen har betydning for både fremmøde, trivsel og fællesskab.
Fra minkpels til træspåner: Indflytningsdag på Hovedstadens Håndværkercampus28.9.2026 14:37:52 CEST | Pressemeddelelse
NEXT har i dag slået dørene op for tømreruddannelsen i de spritnye lokaler på Hovedstadens Håndværkercampus i Glostrup. Tømrereleverne er de første tilflyttere til det, der kommer til at blive en af Danmarks største erhvervsskoler der vil rumme ca. 1.500 elever.
De sidste svendeprøver på landets største tømrerskole: Nye lokaler venter i tidligere pelsauktionshaller23.9.2026 14:37:34 CEST | Pressemeddelelse
122 tømrerlærlinge har været til svendeprøve på NEXT Tæbyvej. Det bliver de sidste svendeprøver, der bliver afholdt på adressen, inden tømreruddannelsen flytter til Hovedstadens Håndværkercampus.
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
72 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk28.4.2026 09:30:35 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition fortsætter, når 72 af hovedstadens dygtigste nyudlærte håndværkere hædres med Håndværkerforeningens medaljer samt legater for cirka 1 mio. kroner. H.M. Kongen deltager i ceremonien på Københavns Rådhus og lykønsker medaljemodtagerne med et personligt håndtryk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
