Minister tog første spadestik til Europas største elefantanlæg
6.1.2020 15:01:23 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
I dag blev jorden brudt på det område, der skal blive til Europas største elefantanlæg. Det var fødevareminister Mogens Jensen, der tog det første spadestik til den kommende elefantstald, som sammen med det omkringliggende udendørsareal på omkring 120.000 kvadratmeter skal huse de nu pensionerede cirkuselefanter: Ramboline, Lara, Djungla og Jenny.
- Det glæder mig meget, at arbejdet nu er startet på dette fantastiske byggeri, som skal være det endelige hjem for de sidste fire cirkuselefanter i Danmark. Vilde dyr hører ikke hjemme i cirkus, og jeg er meget stolt af, at vi med dette projekt kan sikre, at elefanterne får den pension, de fortjener, under nogle i sandhed helt fantastiske rammer, siger Mogens Jensen.
Også chefzoolog i Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen, er meget begejstret for det kommende projekt, der kommer til at koste et tocifret millionbeløb og er blevet muliggjort med bidrag fra bl.a. QATO Fonden, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
- Elefanterne får et udeområde, der svarer til 188 parcelhusgrunde, og en stald på over 2.000 m2. Her kommer de til at have forskellige miljøer, fx sø, græsland og skov, præcis som dyrene ville have oplevet i den vilde natur, og en 1 meter dyb sandgrav, som kan modelleres dagligt for at udfordre elefanternes høje intelligens. Det er helt unikt, siger han.
Knuthenborg Safaripark har i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udarbejdet projektet for et moderne elefantanlæg, der skal være internationalt forbillede for elefantanlæg med dyrevelfærd i højsædet.
- Det har været meget vigtigt for os hele vejen igennem dette forløb, at vi ikke bare skulle have et forbud mod vilde dyr i cirkus, men vi også skulle sikre de sidste cirkuselefanter en værdig pension, så de ikke bare blev solgt til et cirkus i udlandet. Derfor er jeg lykkelig over, at det er vores projekt sammen med Knuthenborg Safaripark, der løb med udbuddet, for her er dyrevelfærden virkelig på højeste niveau, og andre lande kan lade sig inspirere af, hvad vi har gjort, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Spadestikket blev taget på Skovriddersletten i Knuthenborg Safaripark, som er det område, hvor elefantanlægget skal bygges på. Anlægget ventes at stå klar til indflytning i juni 2020.
Yderligere oplysninger:
- Medievagten i Dyrenes Beskyttelse, tlf. 40 84 15 12, mail: presse@dyrenesbeskyttelse.dk
- Kommunikationschef Camilla Ellehammer Haxgart, Knuthenborg Safaripark, tlf. 61 13 40 76, mail: ch@knuthenborg.dk
- Presserådgiver Jacob Haaning Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 21 19 27 50, mail: jahaa@mfvm.dk
Nøgleord
Kontakter
Knuthenborg Safaripark
Tlf:61134076ch@knuthenborg.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fylder 15 år i dag. Det fejres ovenpå en rekordtravl sommer, hvor beredskabet er rykket ud 9.444 gange for at redde dyr i nød.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

