Mindstelønsdirektivet: Sverige melder sin støtte til Danmark i annullationssøgsmål
28.4.2023 13:39:14 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen anlagde søgsmål mod Rådet og Europa-Parlamentet den 18. januar 2023 med påstand om at få annulleret mindstelønsdirektivet. Sverige har den 27. april 2023 officielt besluttet at støtte Danmark i søgsmålet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Jeg er glad for, at Sverige har meldt sin støtte til Danmark i annullationssøgsmålet om mindstelønsdirektivet. Det er meget værdifuldt, at Danmark og Sverige står så tæt sammen om at værne om vores velfungerende arbejdsmarkedsmodeller – ikke mindst i principielle sager som denne.
- Vi har gennem hele forhandlingsforløbet om mindstelønsdirektivet udtrykt skepsis over, om der er hjemmel til sådan et direktiv. Det er en principiel sag for os, og vi er derfor også glade for, at EU-Domstolen med vores søgsmål nu får mulighed for at vurdere spørgsmålet og forhåbentlig give os medhold i, at mindstelønsdirektivet skal annulleres.
Baggrund
Regeringen anlagde den 18. januar 2023 et søgsmål med påstand om at få annulleret direktivet om passende mindstelønninger i EU (”mindstelønsdirektivet”).
Regeringen har den 11. april 2023 modtaget Rådets og Europa-Parlamentets svarskrifter i sagen. Kommissionen og de øvrige medlemsstater har frist indtil den 11. maj 2023 for at gå ind i sagen til støtte for enten Danmark eller Europa-Parlamentet og Rådet. Sverige har den 27. april 2023 besluttet at støtte Danmark.
Når EU-Domstolen formelt giver godkendelse til, at Sverige kan træde ind i sagen, får Sverige en frist til at afgive et skriftligt indlæg. Det vil indgå i sagen på linje med skriftlige indlæg fra Danmark, Rådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen og evt. andre medlemsstater, der træder ind i sagen. Efter EU-Domstolens regler er indlæggene ikke offentligt tilgængelige. Senere i processen forventes der at være mundtlige forhandlinger ved EU-Domstolen i Luxembourg, som vil være åbne for offentligheden.
Det kan pt. ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge. En umiddelbar vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.
EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Medlemsstaterne skal inden for to år implementere direktivet. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet, selvom der kører en sag.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
