Mindre pres på årets juletrafik
17.12.2019 11:15:00 CET | OK | Pressemeddelelse
I år ligger pakkerne under juletræet på en tirsdag, og det medfører, at udrejse til juleferien strækkes helt fra fredag den 20. december frem til juleaften om eftermiddagen.
”Juletrafikken i år er kendetegnet ved, at der er flere dage, hvor udrejsen til juleferien bliver afviklet. Fredag den 20. december betragter vi derfor som en travl hverdag med over en halv million rejsende, mens juletrafikken først for alvor sætter ind lørdag den 21. december,” siger Tony Bispeskov, Informationschef hos DSB.
Han fortæller, at DSB oplever en rekordstor interesse for at rejse med tog i forbindelse med juleferien. Ifølge Tony Bispeskov er der stadig billetter på de store rejsedage tidligt om morgenen eller om aftenen. Men man skal generelt huske at booke en pladsbillet, hvis man vil sikre sig en siddeplads i toget.
Lang juleferie til mange
”Rigtig mange danskere vil nyde en lang juleferie i år og først rejse hjem anden juledag. Det gode råd er, at man tjekker Vejdirektoratets trafikopdateringer og desuden lytter til trafikmeldingerne på P4. Så kan man justere afrejsen, hvis der er trafikale problemer. Der er jo ingen grund til at spilde juleferien på at holde i kø på vejene,” lyder det fra Rasmus Boserup, pressechef hos energiselskabet OK.
På vejene melder aktørerne også om forventninger til en udrejsetrafik fordelt over flere dage, hvor trafikken generelt vender sig fra øst mod vest, mens hjemrejsen går i den anden retning.
”Julen betyder travlhed på vejene, når de danske trafikanter pakker bilen og krydser landet. Godt 230.000 biler ventes at køre over Storebælt fra den 22. til 27. december. Dagene omkring juleaften er traditionelt nogle af årets travleste rejsedage på broen. Sund & Bælt forventer, at de to største udrejsedage bliver den 22. og 23. december, hvor flest trafikanter kører fra Sjælland mod Fyn/Jylland. Den helt store hjemrejsedag bliver den 26. december, siger Jens Kjær Nielsen, chef for Storebælts betalingsanlæg.
Samtidig oplyses det, at der i gennemsnit kører godt 37.000 køretøjer over Storebæltsbroen om dagen, men søndag den 22. december forventes trafikken at runde hele 44.000 biler, og den 26. december kommer mere end 48.000 biler til at krydse bæltet.
Hjemrejse topper anden juledag
Mens udrejsetrafikken ser relativt rolig ud, så forventer trafikoperatørerne, at hjemrejsen topper anden juledag mellem kl. 13 og kl. 20. Sådan lyder tilbagemeldingerne fra Molslinjen, Vejdirektoratet og Kastrup Lufthavn. Selvom anden juledag bliver ekstraordinær travl, så viser erfaringerne fra de senere år, at trafikanterne er indstillet på mange biler på vejene, og traditionelt forløber trafikken pænt. På Storebælt og hos DSB er der sat ekstra mandskab og tog ind til at håndtere juletravlheden.
”Traditionen tro bliver der travlt i Storebælts betalingsanlæg i juledagene, men du kan roligt køre hjemmefra, når det passer familien. Vi bemander betalingsanlægget efter trafikprognoserne, så vi er altid klar til at tage imod juletrafikanterne,” lover Jens Kjær Nielsen.
Nøgleord
Billeder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, 172 vaskehaller samt 72 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og fire brinttankstationer
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Billig påskestrøm: Helligdage byder på flere timer med gratis el3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energipriserne generelt farer til himmels, genopstår de negative elpriser i påsken og velsigner for en stund danske elkunder.
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
