Millioner af støttekroner skal bringe nærheden tilbage i de danske landdistrikter
26.8.2020 14:13:20 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Nærheden skal tilbage i de danske landdistrikter. Sådan lyder overskriften for efterårets runde af Landdistriktspuljen, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) netop har åbent for ansøgninger til.
- I mange år har landdistrikterne og de mindre byer oplevet, at servicetilbud og beslutninger rykker væk fra landdistrikterne, mod de større byer. Derfor prioriterer vi med Landdistriktspuljen i denne runde projekter, som kan styrke lokalsamfundene og bringe nærheden tilbage. Det kan fx være projekter, som styrker kultur- og fritidsaktiviteter, afprøver nye organiseringsformer, finder nye modeller for dagligvarehandel eller alternative løsninger på fastholdelse af lokale servicetilbud, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.
Hos Landdistrikternes Fællesråd mener formand Steffen Damsgaard, at der er god ræson i at målrette midlerne til projekter med fokus på nærhed.
- Årtiers centralisering på en lang række områder er en af de helt store udfordringer på landet. Derfor er det fornuftigt at understøtte lokale projekter, som forsøger at finde alternativer til det, der er forsvundet, siger han og tilføjer:
- Heldigvis er landdistrikterne over en bred kam beboet af virksomme mennesker og stærke civilsamfund, der arbejder bedst i fællesskab. Her venter man ikke på, at udviklingen kommer til en, man skaber den selv. Selvfølgelig i forventningen om, at stat og kommune ikke trækker sig yderligere væk, men derimod vil satse på de lokalsamfund, der arbejder på at skabe nærhed samt udvikle alternative tiltag og funktioner. Så jeg er sikker på, at Landdistriktspuljen får mange ansøgninger dette efterår.
I denne omgang er der 7,8 mio. kr. på spil til projekter på de små øer og forsøgsprojekter i landdistrikterne. Temaet om at bringe nærheden tilbage gælder dog kun forsøgsprojekterne. Midler til projekter på de små øer har ikke et tema i denne runde.
Fordelingen dette efterår er således:
2,9 millioner kroner til projekter på de små øer.
4,9 millioner kroner til forsøgsprojekter.
Ansøgninger til Landdistriktspuljens efterårsrunde skal sendes til Erhvervsstyrelsen senest den 14. oktober kl. 12.00.
Læs mere om, hvordan du søger Landdistriktspuljen på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Liv og Land.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Erhvervsstyrelsen på tlf. 41 71 78 97 (alle hverdage kl. 10-12) eller på landdistriktspulje@erst.dk
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

