Millionbevilling til grønne fællesskaber for unge
6.9.2022 10:09:03 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

GRO SELV er tænketanken CONCITOs grønne laboratorium, hvor unge i fællesskab eksperimenterer med at gøre bæredygtighed mere håndgribeligt og praktisk gennem workshops og sociale arrangementer. Den nye bevilling gør det muligt for GRO SELV at etablere otte nye lokale arbejdsfællesskaber over de næste par år. De vil arrangere aktiviteter som byttemarkeder, langbordsmiddage og sanketure, så flere unge kan få egne erfaringer med cirkulært forbrug, plantebaseret mad og oplevelser i lokal natur.
”Mange unge har appetit på at leve mere bæredygtigt, men erfaringer skal skabes, før vi kan ændre vaner. Vi oplever en stor efterspørgsel på formidling af CONCITOs klimaviden i samspil med de konkrete erfaringer, der allerede er skabt blandt unge i projektet. De behov får vi nu mulighed for at imødekomme med den nye bevilling,” siger projektleder i CONCITO Martha Nørgaard.
De otte nye arbejdsfællesskaber for unge vil blive etableret rundt omkring i Danmark i samarbejde med kommunale institutioner, udvalgte COOP-butikker og museer, og aktiviteterne er offentlige og målrettet unge.
”Vi har stor respekt for det arbejde, GRO SELV gør med at skabe grønne fællesskaber for unge, hvor de sammen kan handle på den grønne dagsorden. Det rammer kernen af vores formål, nemlig at støtte unges drømme om en håbefuld og bæredygtig fremtid,” siger sekretariatschef i Tuborgfondet Peter Giacomello.
Fællesskabende grønne handlerum
Når det handler om at forandre vaner og skabe en ny kultur for at nedsætte vores ressourceforbrug, er fællesskaber afgørende. Til arrangementerne i de lokale fællesskaber vil unge afprøve måder for konkret klimahandling – som fx at bytte sit brugte tøj med andre eller lave og spise plantebaseret mad – hvor man får grønne erfaringer og opbygger nye relationer.
“Vi mennesker har brug for fællesskaber. Når klimakrisen synes uoverskuelig, så kan de fællesskaber, de unge skaber i GRO SELV, være med til at konkretisere bæredygtighed og skabe en sammenhæng, hvor man føler sig som en del af noget større. For mange er det meget motiverende,” siger projektleder i CONCITO Martha Nørgaard.
Gennem Klimaambassaden, herunder GRO SELV, har CONCITO siden stiftelsen i 2008 arbejdet med inddragelse af unge som en central del i foreningens arbejde med at øge klimaviden, skabe netværk og engagement. GRO SELV-projektet evalueres af Naboskab, som vil måle og dokumentere på, hvilken effekt aktiviteterne og fællesskabet vil have på de unge deltagendes adfærd.
Kontaktoplysninger
CONCITO: Projektleder Martha Nørgaard, 6166 0515, mn@concito.dk
Tuborgfondet: Kommunikationsansvarlig Anni Riedel-Lyngskær, 2073 8076, al@tuborgfondet.dk
Om Tuborgfondet
Tuborgfondet styrker unges muligheder for at realisere deres drømme og idéer sammen med andre unge og få indflydelse på fremtidens bæredygtige samfund. Fondet er en del af det erhvervsdrivende Carlsbergfondet og uddeler 60-70 mio. kr. om året. Pengene til uddeling kommer fra aktieafkastet i Carlsberg A/S.
Kontakter
Ghita BorringSeniorkonsulent Kommunikation
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Drop differentieret moms: Alternativ løsning giver lavere klimaaftryk og mere direkte kompensation til borgerne22.9.2026 08:11:33 CEST | Nyhed
Vi skal gøre noget ved de høje fødevarepriser. Men det betyder ikke, at vi skal gøre alle fødevarer billigere. Hvis vi vil hjælpe husholdningerne og samtidig tage klimaet alvorligt, findes der mere målrettede løsninger.
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum