Millionbevilling til forskning i Bornholms militarisering i jernalderen

Bornholm har både en central og udsat placering i Østersøen. Det gælder i dag såvel som i forhistorien.

Nu skal et nyt treårigt forskningsprojekt undersøge de mindst seks borganlæg fra jernalderen, der ligger på øen, og den sociale organisering, som på mange måder var bygget op omkring militær og forsvar.

Danmarks Frie Forskningsfond har bevilliget 5,7 millioner kroner under det prestigefyldte Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-program.

Bevillingsmodtager og leder af projektet er Laurine Albris, der er postdoc ved Nationalmuseet. Hun har været igennem en lang og hård udvælgelsesproces med flere bedømmelsesrunder, eksterne internationale fagfællebedømmelser og et interview i fondens tværrådslige udvalg.

Projektet handler om militarisering og samfund på Bornholm i jernalderen (perioden ca. år 1 til 1050) og vil især fokusere på øens borganlæg og deres samfundsmæssige kontekst. Det sætter således fokus på Bornholms særlige historie og sikkerhedsforhold i et langt tidsperspektiv, og projektet vil dermed give større indsigt i jernalderens samfundsudvikling, den tidlige statsdannelse og etableringen af en overordnet kongemagt i Danmark.

Nationalmuseet arbejder i projektet tæt sammen med Bornholms Museum og har blandt andet deltagere fra Moesgaard Museum og NTNU, Trondhjem.

Oplagt at studere Bornholm

Selvom Bornholm er usædvanligt rig på arkæologisk materiale fra jernalderen, ved vi endnu ikke meget om borgene og deres forhold til de øvrige dele af samfundet – herunder den militære organisering på øen.

”Det er meget relevant, for i dag oplever vi igen et forhøjet trusselsniveau i Østersøen, og sådan har det været langt tilbage i historien. I jernalderen var Bornholm utroligt rigt og et vigtigt økonomisk og kulturelt knudepunkt, som måtte forsvare sig godt mod trusler og angreb udefra. Den dobbelthed oplever vi stadig i dag, hvor Bornholm både giver associationer til et solrigt feriested med krøllebølleis og folkemøde, og omvendt også vækker minder om kold krig og russiske bomber. Det perspektiv ønsker vi at se i en større tidsdybde,” siger Laurine Albris.

”Projektet skal hjælpe os med at forstå, hvordan samfundet i jernalderen håndterede trusler og konflikter, både med fæstningsværker og mobilisering af befolkningen. I dag er militæret professionaliseret og afgrænset til en lille del af samfundet, men tidligere involverede det i langt højere grad den almindelige befolkning. Bornholm er oplagt at studere i den forbindelse, fordi øen har mange veldokumenterede fund, er geografisk afgrænset og både i dag såvel som i fortiden har ligget centralt og udsat i Østersøen.”

Hvornår blev Bornholm dansk?

Opførelse af borge krævede omfattende ressourcer af lokalsamfundet, men var samtidig afgørende for at kunne forsvare sig mod trusler og angreb. Øen benyttede også bavnehøje som varselssystemer mod kommende angreb.

”Jeg håber, vi kan finde spor efter konkrete slag, eksempelvis ved at undersøge rester fra bavnesystemerne. Hvis vi kan finde askelag fra de gange, varselssystemet har været antændt, kan vi med kulstof 14-datering danne en tidslinje over, hvornår øen har været under angreb,” siger Laurine Albris.

Særlig interessant er også Bornholms indlemmelse i det danske kongerige, som sker i samme periode. I 800-tallet omtales øen med sin egen konge, men nogle hundrede år senere er Bornholm underlagt den danske konge, der må have erobret øen i mellemtiden.

”Måske har en af borgene været opført i netop den sammenhæng. Det håber jeg, vi kan få et større indblik i,” siger Laurine Albris.

Projektet arbejder i tre parallelle tematiske tråde, hvor den første består af kortlægning, opmåling og udgravning af de enkelte borganlæg og deres omgivelser. Derudover beskrives og analyseres organiseringen af det almene bebyggelses- og landbrugslandskab i forhold til borgene i et selvstændigt ph.d.-projekt forankret på Bornholms Museum. Endelig udforsker projektet den militære og sociale organisation, som den afspejles i øens våbengrave og deres relationer i tid og rum.

Fakta

Sapere Aude betyder ”Vov at vide”. Sapere Aude-bevillingen gives til excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i topklasse inden for deres faglige felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og starte egne forskergrupper. Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karrierer.

Kontakt: Laurine Albris, projektleder og postdoc på Nationalmuseet, 4120 6230, Laurine.Albris@natmus.dk