Millionbevilling fra Kræftens Bekæmpelse til bedre overvågning af kræftopererede

WARD hedder systemet, som har udløst en af de største bevillinger fra dette års uddeling af forskningsstøtte fra Kræftens Bekæmpelse. Forskerne bag WARD får 4,5 mio. kr. til at vise, om systemet er bedre til at overvåge patienter, der er opereret for f.eks. kræft i lever, bugspytkirtel eller tyktarm, end det system, der bruges i dag på hospitalernes sengeafdelinger.

Med WARD sættes små trådløse sensorer fast på patientens hud, der konstant måler blodtryk, puls og andre såkaldt ’vitale parametre’, som siger noget om patientens tilstand.

Sensorerne måler konstant og sender data til en computer, der bearbejder dem ved hjælp af kunstig intelligens. Hvis patienten har brug for behandling, slår systemet alarm hos sundhedspersonalet via smartphones eller centrale computere.

- Vi vil vise, at WARD-systemet kan nedsætte mængden og alvorligheden af komplikationer, fordi systemet holder øje med patienternes vitale parametre døgnet rundt og alarmerer sundhedspersonalet, når patienten har brug for behandling, siger en af forskerne bag WARD, overlæge Christian S. Meyhoff, Bispebjerg Hospital.

WARD-systemet bygger på en bevilling fra Knæk Cancer i 2016 og er siden udviklet til et fuldt udbygget digitalt overvågningssystem. Indtil nu har WARD udelukkende kørt som et forskningsprojekt.

Da corona-pandemien brød ud i 2020, blev systemet brugt til at overvåge patienter, der var indlagt med corona, et projekt, der fik støtte fra bl.a. Novo Nordisk Fonden og Danske Regioner.

Den nye undersøgelse vil omfatte 1.100 patienter på sengeafdelinger på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Halvdelen vil blive overvåget med WARD-systemet, mens den anden halvdel overvåges med det eksisterende system, Early Warning Score, hvor sundhedspersonale som standard måler patienternes puls og blodtryk hver 8.-12. time.

Undersøgelsen skal vise, om WARD-systemet kan mindske sværhedsgraden og mængden af komplikationer hos kræftpatienterne, og om de kan få supplerende kemoterapi som planlagt. Undersøgelsen går i gang i januar 2023.

- Vi er meget glade for, at Kræftens Bekæmpelse var klar til at satse på os med den bevilling, som vi fik fra Knæk Cancer i 2016 og igen med den nye bevilling. De gamle metoder er ikke længere nok i forhold til at øge patientsikkerheden. Vi er nødt til at gøre tingene klogere, og vi tror på, at WARD i løbet af de næste år vil være i bred anvendelse på de danske hospitaler, siger en anden af WARD-systemets ophavsmænd, overlæge og professor Eske Kvanner Aasvang, Rigshospitalet.