Teknologisk Institut

Miljøprojekt vil udnytte ressourcerne i industrispildevand

Del

Det største MUDP-projekt nogensinde skal vise vejen for, hvordan virksomheder kan trække varme og ressourcer ud af deres procesvand. Potentielt set kan mange tons kemikalier og drikkevand genindvindes og genbruges til fordel for både miljø og forretning.

Arkivfoto: Flaticon.
Arkivfoto: Flaticon.

Fremover skal der gå mindre spildevand til spilde.

I dag betaler mange virksomheder penge for at komme af med deres industrispildevand. Men ofte rummer vandet ressourcer, som virksomheden eller andre kan bruge – eller omvendt, som man ikke havde behøvet at tilsætte i så store mængder.

 – Der er masser af værdi i proces- og spildevand. Både direkte i form af varmeenergi, der kan udnyttes, og produktrester, der kan føres tilbage til produktionen eller sælges til tredjepart. Og som følge heraf kan vi fx tilsætte mindre kemi til rensning. Men virksomhederne mangler overblik over mulighederne og teknologi til at udnytte dem. Det vil vi gerne gøre noget ved, fortæller forretningsleder Christian Fischer fra Teknologisk Institut.

Derfor har et stort konsortium sammen med Miljøstyrelsen investeret 77 mio. kr. i at vise, hvordan ressourcer i spildevand kan kortlægges, værdisættes og udnyttes til gavn for danske virksomheders forretning og den cirkulære økonomi.

Det tre-årige projekt hedder ReUse, og målet er at implementere løsninger i fuld skala hos tre forskellige virksomheder. Projektet er støttet af Miljøministeriets MUDP-pulje med det største beløb nogensinde.

Masser af værdi i spildstrømme
Tre meget forskellige produktionsvirksomheder deltager i ReUSe: Brødrene Hartmann A/S producerer æggebakker fra genbrugspapir, Nopa Nordic A/S er Nordens førende producent af miljørigtige produkter til tekstilvask, rengøring samt personlig pleje, og CP Kelco ApS fremstiller bl.a. pektin til fødevareindustrien.

Målet med indsatsen over for virksomhederne er at halvere mængden af spildevand, som Brødrene Hartmann A/S udleder og ligeledes at halvere produkttabet hos Nopa Nordic A/S.

Undervejs skal virksomhedernes produktionsprocesser kortlægges, så man præcist ved, hvad der sker hvornår i produktionen. Derefter bliver de skjulte ressourcer identificeret i form af overskydende varme, energi, produktrester eller andre stoffer, som kan føres tilbage i produktionen eller afsættes til tredjepart. Siden skal de mest kosteffektive løsninger for den konkrete virksomhed afprøves, og til sidst bliver den endelige løsning udvalgt og implementeret i fuldskala.  

Hos Brødrene Hartmann A/S er projektet allerede langt.

Vi har gennem ReUse fået kortlagt hele vores vandsystem og har identificeret flere muligheder for genanvendelse af både vand og energi. Næste skridt er at evaluere vandbehandlingsteknologier, og vi håber at kunne nedbringe mængden af spildevand betydeligt, når vi om et par år har implementeret en fuldskala-løsning for vandbehandling, siger fabriksdirektør Søren Elstrøm fra Brødrene Hartmann A/S.

Nøgleordet er ”opstrøms”
Når mange virksomheder i dag ikke udnytter mulighederne i deres spildstrømme, skyldes det blandt andet, at vand fra mange forskellige processer blandes i samme rørføring, inden det sendes videre til rensning på renseanlægget. Det kan for eksempel være varmt procesvand, kølevand, rester af virksomhedens produkter, sæbe eller anden rensekemi. Derfor handler det om at fange ressourcerne så langt oppe i processen som muligt – før det bliver blandet med andre ting.

– For at opnå optimal udnyttelse af overskudsvarme samt mulighed for ressourceudnyttelse er det nødvendigt, at strømmene ikke sammenblandes. Derfor handler det om at tænke ”opstrøms”. Det vil sige, jo tidligere vi kan trække værdien ud, des bedre, fortæller chefrådgiver Peter Kristensen fra Viegand Maagø A/S, der sammen med Teknologisk Institut står for kortlægning og værdiansættelse af virksomhedernes spildstrømme.

Herefter skal nogle af Danmarks førende teknologileverandører inden for vandbehandling og detektion på banen med den nyeste teknologi, blandt andre Aquarden Technologies ApS, Silhorko-Eurowater A/S, Tetra Pak Filtration Solutions A/S og Q-interline A/S. 

Største projekt nogensinde
Miljøministeriets MUDP-ordning har investeret 22 mio. kr. i ReUse, som dermed er det største MUDP-projekt nogensinde. Og med et samlet budget på 77 mio. kr. vidner det om konsortiets tro på, at det betaler sig at satse på indvinding af værdistoffer i spildevand.

– Vi forventer, at vi med projektet kan sætte nye standarder, der kan inspirere både danske og udenlandske virksomheder til bedre udnyttelse af ressourcerne i deres processer. Det vil gavne både forretning og grøn omstilling. Vi skal gerne derhen, hvor ord som “spildevand” mister relevansen, fordi vi skaber værdi af alt det, vi i dag betragter som spild,” siger Christian Fischer fra Teknologisk Institut.

Projektet ReUse – Genanvendelse af ressourcer fra industrielle spildstrømme (2021-2023) finder sted i samarbejde mellem Teknologisk Institut og virksomhederne CP Kelco Aps, Brødrene Hartmann A/S, Nopa Nordic A/S, Aquarden Technologies ApS, Silhorko-Eurowater A/S, Tetra Pak Filtration Solutions A/S, Q-Interline A/S og Viegand Maagøe A/S. 

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationskonsulent Rene Wad Andersen, Teknologisk Institut, mobil 7220 1474,
mail: rea@teknologisk.dk
og
ReUse projektleder: Forretningsleder Christian Holst Fischer, Teknologisk Institut, mail: chfi@teknologisk.dk mobil: 7220 2585

Billeder

Arkivfoto: Flaticon.
Arkivfoto: Flaticon.
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum