Folketingets Ombudsmand

Miljø- og Fødevareklagenævnet er for længe om at behandle klagesager om aktindsigt

Del

Miljø- og Fødevareklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigtsanmodninger må anses for uforenelige med forudsætningerne i de bagvedliggende love.

Det konkluderer Folketingets Ombudsmand efter en gennemgang af nævnets sagsbehandlingstid i klagesager for 2021 om aktindsigt efter offentlighedsloven og miljøoplysningsloven.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i klagesager afgjort efter miljøoplysningsloven – som nævnet har flest af – er ligesom i 2020 lidt over 100 arbejdsdage i 2021 (cirka 101 arbejdsdage i 2020 og cirka 109 arbejdsdage i 2021.

Nævnets sagsbehandlingstid i klagesager afgjort efter offentlighedsloven er steget fra cirka 102 arbejdsdage i 2020 til cirka 240 dage i 2021. Her er der dog kun tale om 3 klagesager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har forklaret, at en del af stigningen skyldes, at nævnet har afsluttet nogle meget langtrukne klagesager vedrørende afgørelser fra et forsyningsselskab, som ikke ønskede at medvirke til at få sagerne oplyst.

Ombudsmanden har tidligere sat fokus på Miljø- og Fødevareklagenævnets udfordringer med at behandle klagesager vedrørende aktindsigt hos visse forsyningsselskaber, og der er i dag fastsat en særlig procedure mellem nævnet og relevante ministerier om håndteringen heraf.

”Princippet om offentlighed i forvaltningen bygger på den forudsætning, at også klagesager om aktindsigt skal behandles hurtigt. Lange sagsbehandlingstider svækker bl.a. journalisters mulighed for at få adgang til relevant og aktuelt nyhedsmateriale. Derfor er det meget beklageligt, at Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstider på dette område har været alt for lange,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Miljø og Fødevareklagenævnets verserende aktindsigtssager havde ved årsskiftet 2021/22 en foreløbig gennemsnitlig sagsbehandlingstid på cirka 100 arbejdsdage. En del af disse sager vil dermed også få en samlet sagsbehandlingstid, der er længere, end offentlighedsloven og miljøoplysningsloven forudsætter.

Ombudsmanden konstaterer, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2022 vil have fokus på området og tilføre flere ressourcer til behandlingen af klagesagerne. Ombudsmanden har bedt om i starten af 2023 at få en opfølgende status på, hvordan det går med nævnets bestræbelser på at nedbringe sagsbehandlingstiden i de aktindsigtssager, hvor nævnet er klageinstans.

Læs ombudsmandens udtalelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet her.

Læs nyhed om aktindsigt og forsyningsselskaber her.

FAKTA

Kort om sagsforløbet hos ombudsmanden

I juni 2021 konstaterede ombudsmanden, at sagsbehandlingstiderne i nævnets førsteinstanssager lå på et stabilt niveau. Ombudsmanden foretog sig derfor ikke mere i forhold til førsteinstanssagerne, men bad om en ny status vedrørende sagsbehandlingstiden i nævnets klagesager for 2021.

Ombudsmanden har nu bedt om at modtage en ny status for nævnets sagsbehandlingstider i klagesagerne for 2022 inden udgangen af februar 2023.

Retsgrundlag

I offentlighedsloven er der fastsat følgende om sagsbehandlingstiden i klagesager om aktindsigt: ”Klageinstansen skal inden 20 arbejdsdage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse om aktindsigt have færdigbehandlet klagen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ikke er muligt.”

Efter miljøoplysningsloven gælder der i førsteinstanssager om aktindsigt en ubetinget sagsbehandlingsfrist på 2 måneder fra modtagelsen. Loven indeholder ikke en udtrykkelig frist for behandlingen af klagesager om aktindsigt. Sagsbehandlingsfristen på 2 måneder i førsteinstanssager må dog efter ombudsmandens opfattelse indgå i vurderingen af en myndigheds sagsbehandlingstid også i klagesager, ligesom det må indgå, at forarbejderne til den nye offentlighedslov – og de grundlæggende hensyn bag selve offentlighedsordningen – forudsætter, at bl.a. klagesager om aktindsigt behandles med en vis hurtighed.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

Information om Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K

+45 3313 2512https://www.ombudsmanden.dk/

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

 

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Kærshovedgård bør forbedre sikkerhedssituationen for beboerne26.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I november 2023 var Folketingets Ombudsmand på et tilsynsbesøg på Udrejsecenter Kærshovedgård for at undersøge forholdene for personer på tålt ophold, som er pålagt at tage ophold på udrejsecentret. Tilsynsbesøget var en opfølgning på et tilsvarende tilsynsbesøg i 2017 samme sted og et tilsynsbesøg i 2014 på Center Sandholm, hvor personer på tålt ophold dengang var indkvarteret. Ligesom ved de tidligere besøg finder ombudsmanden, at de generelle forhold på Kærshovedgård ikke er i strid med forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling i FN’s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved tilsynsbesøget i efteråret 2023 konstaterede ombudsmanden dog også, at forholdene for beboerne på tålt ophold på udrejsecentret fortsat må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse – og at dette i forhold til den generelle sikkerhedssituation på udrejsecentret gælder i endnu større grad end tidligere. Der er siden omb

Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.

Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si

Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a

Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye