Milepæl: Forsikrings- og pensionsbranchen får sin egen lov
1.6.2023 10:32:59 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
- Vi har gennem mere end fem år arbejdet for en lovgivning, der gælder særskilt for forsikrings- og pensionsområdet. Så dette er en milepæl, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P, forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening.
Hidtil er forsikrings- og pensionsbranchen blevet reguleret ud fra den generelle lovgivning for hele den finansielle sektor.
- Vores selskaber er jo ikke banker. Men vi er blevet reguleret efter samme lovkompleks, hvilket har givet os en masse problemer og udfordringer. Selv små pensionsselskaber skal bruge en masse ressourcer på dokumentationskrav, der absolut ingen relevans har for dem. Og flere elementer af fit and proper-reglerne er lavet med fokus på bankerne. Det har ikke givet nogen mening, at vores branche skulle have samme regler trukket ned over ørene, siger Kent Damsgaard og fortsætter:
- Vi ser frem til, at den nye lov, der er målrettet forsikrings- og pensionsbranchen, træder i kraft. Loven er klarere og enklere end 'lov om finansiel virksomhed', og vi er overbeviste om, at loven vil være til gavn for forsikrings- og pensionskunderne, for selskaberne og for Finanstilsynet, der fører tilsynet med vores branche, siger Kent Damsgaard.
Han opfatter samtidig loven som en klar anerkendelse af, at den bagvedliggende EU–regulering for forsikrings- og pensionsbranchen er forskellig fra reguleringen af bankerne.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte Hougaard, presserådgiver, F&P; 41919101
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed28.1.2026 16:51:07 CET | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Kvinders pensionsformue halter fortsat efter mænds26.1.2026 09:26:28 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har i gennemsnit 27 pct. mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. En ny analyse fra bracheforeningen Forsikring & Pension viser, at selvom forskellen er blevet mindre de senere år - særligt blandt yngre - vil kvinders pensionsformue fortsat være mindre end mænds i fremtiden.
Skiferie i Italien? Læs de nye regler, før du kører ud på pisterne22.1.2026 10:04:09 CET | Pressemeddelelse
Italien har indført nye regler på pisterne: Husk hjelm, når du løber på ski. Ellers vanker der bøde. I det hele taget skal man huske at orientere sig i sit ferielands lovgivning, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
