Mikkel Bræstrup er ny leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn
21.9.2021 13:13:30 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Den 1. oktober starter Mikkel Bræstrup som leder af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, hvor han sammen med medarbejderne skal sikre hjælp og støtte til børn, som har alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet, samt deres familier.
Mikkel Bræstrup er uddannet socialrådgiver og teolog og har siden 2005 arbejdet som bedemand. Sammen med sin kone Elina, som også er folkeskolelærer, har han gennem ni år drevet Bræstrups Begravelsesforretning i Frederikshavn og Sæby, som de har valgt at sælge.
Han ser nu frem til at bruge sine erfaringer med mennesker og relationer til at hjælpe børn og familier.
"Jeg havde lyst til at prøve noget andet, og så kom den her stilling. Jeg synes, at jeg kan forene så mange ting, som interesserer mig, og som jeg er god til. Nu glæder mig rigtig meget til at starte i Barnets Blå Hus. Da jeg for nyligt besøgte huset og medarbejderne, kunne jeg virkelig mærke den varme, der strømmede imod mig. Der var en glæde og stolthed. Alle vi gerne gøre noget godt," siger Mikkel Bræstrup.
Brænder for at hjælpe mennesker
Selvom nogen måske kunne tænke, at der er langt fra jobbet som bedemand til leder af et behandlingstilbud for børn, så giver det i virkeligheden rigtig god mening, fortæller han:
"Jeg brænder for at se mennesker, som begynder at rette ryggen igen og fungere bedre uanset, om de er ramt af sorg eller misbrugsproblemer. I mit arbejde har det hele tiden handlet om, hvordan jeg med nogle konkrete redskaber kan få mennesker videre i det, de står i. Det er også det, der er fokus på i Barnets Blå Hus. Vi er i familiernes liv i en periode, hvor vi sætter nogle rammer og aktiviteter op, som gør, at børnene og familierne kan komme videre i deres liv," fortæller han.
Sideløbende med jobbet som bedemand har Mikkel Bræstrup også arbejdet som personundersøger inden for Kriminalforsorgen, hvor han har haft samtaler med mennesker, der er sigtet i en sag.
"Som personundersøger har jeg oplevet, hvordan misbrugsproblematikker går i arv til børnene. Flere gange gennem årene har jeg tænkt, at bare der kunne være gjort noget for, at sønnen eller datteren ikke havde fået alle forælderens problemer", siger Mikkel Bræstrup, som gerne nu vil gøre en forskel for nogle af de børn.
Mikkel Bræstrup har tidligere arbejdet med børn og unge i kirkeligt regi både som præst og frivillig.
Han bor i dag i Frederikshavn sammen med sin kone og to børn.
Fakta om Barnets Blå Hus
- Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og er et behandlings- og støttetilbud for børn, unge og deres familier, der har særlige udfordringer på grund af alkohol- eller stofmisbrug i familien.
- Barnets Blå Hus er et gratis tilbud, og man kommer der fast hver uge. Børn og familier kan komme anonymt og uden visitation fra kommunen.
- Der er både lønnede og frivillige medarbejdere.
- Der findes i dag seks afdelinger af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, Aalborg, Aars, Svendborg, Slagelse og Rønne på Bornholm. Derudover har Barnets Blå Hus i Frederikshavn en underafdeling på Læsø.
Læs mere på www.barnetsblaahus.dk
Kontakter
Anette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
