Danmarks Grønne Investeringsfond

Midtjysk virksomhed giver husejere adgang til CO2-reduceret opvarmning på abonnement

Del
Danske Suntherm har givet borgere i Midtjylland mulighed for at erstatte deres oliefyr med et intelligent varmesystem - ovenikøbet som en overkommelig abonnementsordning. Udskiftningen sker med finansiel opbakning fra Danmarks Grønne Investeringsfond, der ser et stort potentiale i Suntherms innovative varmesystem og forretningsmodel.

Husejere på Skive-egnen har som de første i verden fået mulighed for at udskifte deres CO2-belastende oliefyr med et miljøvenligt varmesystem fra den danske udviklingsvirksomhed Suntherm. Virksomheden er internationalt førende inden for varmesystemer bestående af en luft til vand varmepumpe, varmebatteri og intelligent styring, og med en abonnementsordning sikrer Suntherm billig varme til danske hjem.

”Vi har udviklet et varmesystem, der samler varme fra luften via en varmepumpe. Den intelligente styring optimerer både produktion og levering af varmen til huset samt måler den mængde varme, der leveres til kunden. Dermed kan vi tilbyde vores kunder, at de kun betaler et mindre tilslutningsbeløb og derefter alene betaler for den leverede varme,” fortæller Morten Veis Donnerup, som er direktør og medstifter af Suntherm.

Varmesystemet er koblet til ”skyen” og spiller sammen med vejrprognoser for husets specifikke placering og informationer om energipriser. I kombination med varmebatteriet er systemet i stand til at producere varme på de mest optimale tidspunkter, lagre det og undgå unødig opvarmning ved eksempelvis at slukke for varmen i god tid i forhold til varme udefra. Sammenlignet med traditionel varmeforsyning sikrer det innovative system derfor både en væsentlig reduktion af CO2-udslip og en markant lavere varmeregning. Suntherm vandt sidste år WWF Verdensnaturfondens climate solver-pris for potentialet til nedbringelse af CO2-udledning og global opvarmning.

Finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond, der finansierer projekter inden for vedvarende energi, ressourceeffektivitet og energibesparelse, har medfinansieret Suntherms grønne varmesystem. Den nyskabende forretningsmodel viser vejen for, hvordan vi accelererer den grønne omstilling, forklarer Michael Zöllner, Managing Director i Danmarks Grønne Investeringsfond:

”Suntherm har skabt en løsning, der bidrager væsentligt til den grønne omstilling. I Danmarks Grønne Investeringsfond er vi glade for at hjælpe virksomheder, der har modet og evnen til at skabe innovative løsninger, som for alvor ændrer på klimaregnskabet. Vi ser et stort skaleringspotentiale i Suntherm,” siger Michael Zöllner.

Suntherm har i første fokus på at erstatte de op mod 150.000 tilbageværende oliefyr i Danmark. Men målet er, at den otte mand store virksomhed inden for en kort årrække bevæger sig syd over grænsen og ind på det tyske marked, hvor forretningspotentialet er markant større end herhjemme.

”I Tyskland er oliefyret fortsat en udbredt opvarmningskilde, og vi anslår, at tyskerne lige nu har 10 millioner oliefyr i drift. Så her er der rigtig meget at komme efter,” siger Morten Veis Donnerup.

I den nærmeste fremtid skal Suntherm fokusere på skaleringspotentialet for varmesystemet på andre europæiske markeder.

Kontakter

Mette Honoré
Senior kommunikationsrådgiver i Danmarks Grønne Investeringsfond
T: 50 600 486
E: mhn@vf.dk


Morten Veis Donnerup
CEO / Co-Founder i Suntherm
T: 61 61 06 04
E: mvd@suntherm.dk

Billeder

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund.

Fonden vil være med til at bygge bro mellem traditionelle finansieringskilder og egenkapital og opererer med et både grønt og kommercielt fokus. Projekterne ligger inden for vedvarende energi, energibesparelser og ressourceeffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde24.11.2022 10:46:47 CET | Pressemeddelelse

Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye