Middelfart Sparekasse i Esbjerg uddeler 3 x 10.000 kr. i anledning af 10-års fødselsdag

Fødselsdag: 1. juni er det 10 år siden, at Middelfart Sparekasse første gang slog dørene op i Esbjerg. Det markerer sparekassen nu ved at uddele tre donationer af 10.000 kroner til tre lokale foreninger eller ildsjæle, som bidrager til at styrke fællesskabet i byen. Men hvem skal pengene? Det vil Middelfart Sparekasse gerne have dit bud på.
Forslag kan indsendes via en formular på www.midspar.dk/esbjerg10 - og sidste frist for at indstille en modtager er 16. juni 2023.
- Det er en del af Middelfart Sparekasses dna at bakke op om foreningslivet i vores lokalområder. Både som sponsor, partner og arrangør er vi med til at sikre liv i de områder, hvor vi har afdelinger, og derfor vil vi gerne markere fødselsdagen ved at give noget tilbage til byen som tak for 10 gode år, siger afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk.
Fra 0 til knap 5.000 kunder
- Det har været en succesfuld rejse. Afdelingen startede op med tre ansatte i en lejlighed i Stormgade uden en eneste kunde. Inden længe flyttede vi til mere passende lokaler i Skolegade, hvor vi var frem til 2017. Flere nye kolleger kom til, og så rykkede vi til Dokken 10, hvor vi i dag sidder 14 medarbejdere og betjener knap 5.000 kunder, fortæller Henrik Toverud Stokkebæk, der blev ansat som privatkundechef få måneder efter åbningen i 2013.
Udvidelsen mod vest
Man kunne umiddelbart tænke, at det ikke var muligt at ekspandere mere vestpå end havnekajen i Esbjerg. Men det var ikke desto mindre, hvad Middelfart Sparekasse gjorde for nylig ved sammenlægningen med Fanø Sparekasse, der nu drives videre som en del af Middelfart Sparekasses med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk ved roret. Det betød desuden, at Middelfart Sparekasse i samme ombæring bød velkommen til mere end 3.000 nye kunder og otte nye kollegaer i afdelingen på Fanø.
Mød Henrik Toverud Stokkebæk og de øvrige kollegaer, når der i anledningen af fødselsdagen bydes på kaffe og kage torsdag 1. juni klokken 14-16.
Billeder


Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
Fusion bliver motor for fælles vækst på Fyn27.10.2025 13:20:09 CET | Pressemeddelelse
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har i dag offentliggjort en række dokumenter i forbindelse med den planlagte fusion. Indkaldelse til besluttende møder ventes at ske inden månedens udgang.
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår fusionsaftale30.9.2025 22:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser er enige om vilkårene for en fusion. Parterne sigter efter at holde besluttende møder ultimo november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
