Middelfart SparekasseMiddelfart Sparekasse

Fusion bliver motor for fælles vækst på Fyn

Del

Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har i dag offentliggjort en række dokumenter i forbindelse med den planlagte fusion. Indkaldelse til besluttende møder ventes at ske inden månedens udgang.

Martin Baltser (tv), adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, Holger Bruun, adm. direktør i Nordfyns Bank og Per Maegaard, bestyrelsesformand i Nordfyns Bank fotograferet i Nordfyns Banks hovedsæde i centrum af Odense. Efter fusionen af de to institutter skal huset bl.a. rumme en stor erhvervsafdeling, der samler medarbejdere fra afdelinger i Odense på én adresse.
Martin Baltser (tv), adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, Holger Bruun, adm. direktør i Nordfyns Bank og Per Maegaard, bestyrelsesformand i Nordfyns Bank fotograferet i Nordfyns Banks hovedsæde i centrum af Odense. Efter fusionen af de to institutter skal huset bl.a. rumme en stor erhvervsafdeling, der samler medarbejdere fra afdelinger i Odense på én adresse. Foto: Peter Leth-Larsen Kan bruges uden restriktioner

Nordfyns Banks hovedsæde i centrum af Odense kommer til at danne rammen om et af de markante tiltag, der venter, hvis den planlagte fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse bliver godkendt på henholdsvis en generalforsamling og et repræsentantskabsmøde senere på året.

I dag rummer Nordfyns Banks hovedsæde udelukkende stabsfunktioner, men en af fusionsplanerne er at oprette én stor erhvervsafdeling med mere end 20 kolleger på adressen.

"Vi har hele tiden sagt, at vi ser fusionen som en vækst-case frem for en synergi-case. Når vi kombinerer Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses ressourcer, får vi en erhvervsafdeling, som kan dække Odense og omegn bredt. For kollegerne fra Nordfyns Banks vedkommende giver fusionen mulighed for at tiltrække kunder, der er tre-fire gange større end i dag. Det venter vi os meget af," siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Medarbejderne i begge institutter er blevet præsenteret for de to bank-ledelsers oplæg til organisering i en kommende fælles sparekasse.

"Jeg oplever glæde og positivitet blandt medarbejderne. Og nysgerrighed og iver efter at kunne bidrage," fortæller Holger Bruun, adm. direktør i Nordfyns Bank.

Planen for at kunne rumme erhvervs-kollegerne i huset på Dannebrogsgade er lagt. Der er plads til ca. 80 kolleger i alt, og flere afdelinger udtrykker ønske om at rykke sammen med kollegerne i Middelfart hurtigst muligt efter fusionen er godkendt.

"Det er også et udtryk for den optimisme, der præger fusionsarbejdet," siger Holger Bruun.

Medarbejderne i Nordfyns Bank har fået en jobgaranti på 12 måneder.

"Der er plads til flere, der vil bidrage til, at vi kan indfri vores ambitioner om vækst, så vi kommer til at søge flere både privat- og erhvervsrådgivere," siger Holger Bruun.

Fusion danner stærkere afdelinger

Ud over samlingen af alle erhvervsaktiviteter i Odense i Nordfyns Banks hovedsæde får fusionen betydning for to adresser. Nordfyns Banks afdeling på Dalumvej i Odense nedlægges, da Middelfart Sparekasse har en afdeling på samme vej. Medarbejderne i Nordfyns Banks afdeling på Dalumvej flytter med afdelingsdirektøren til Nordfyns Banks afdeling på Skibhusvej, som fremover får større slagkraft som privatafdeling med flere kunder og rådgivere under samme tag.

Rådgiverne i Nordfyns Banks afdeling i Middelfart flytter til Middelfart Sparekasses hovedsæde, hvilket giver plads til at placere stabsfunktioner i Nordfyns Banks afdeling i bæltbyen.

"Der er blevet arbejdet hårdt og hurtigt for at kunne give alle medarbejdere et billede af, hvad fremtiden bringer. Jeg fornemmer, at det har givet ro, at vi meget detaljeret har kunnet fortælle, hvad der skal ske," siger Martin Baltser, der understreger, at de fremlagte planer ud over at sikre klarhed internt har haft som sigte at sikre bestående kunder endnu bedre muligheder for service og rådgivning fremover.

Næste skridt er indkaldelse til besluttende møder

Med dagens offentliggørelse af en række formelle dokumenter vedrørende fusionen, herunder fusionsplan og -redegørelse, er næste skridt at indkalde til besluttende møder i de to institutter. Indkaldelserne ventes at blive offentliggjort inden månedens udgang, så de besluttende møder kan holdes inden udgangen af november.

"Vi har blikket rettet fast mod at have fusionen endeligt på plads primo december. Det ser fortsat ud til, at planen holder," siger Martin Baltser.

Holger Bruun håber på aktionærernes opbakning til fusionsaftalen.

"Vi har fået en stærk og solid samarbejdspartner, og jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo mere klart står det, at vi arbejder ud fra de samme værdier og overbevisninger. Samtidig mener jeg, at vi har forhandlet en god aftale for vores aktionærer, der kan se frem til at få 620 kr. pr. aktie, hvis fusionen bliver godkendt," siger Holger Bruun.

Nøgleord

Kontakter

Nordfyns Bank
Underdirektør Michael Kjærgaard
mic@nordfynsbank.dk
61778263

Middelfart Sparekasse
Kommunikationsdirektør Bjarne Jacobsen
bja@midspar.dk
27900664

Billeder

Martin Baltser (tv), adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, Holger Bruun, adm. direktør i Nordfyns Bank og Per Maegaard, bestyrelsesformand i Nordfyns Bank fotograferet i Nordfyns Banks hovedsæde i centrum af Odense. Efter fusionen af de to institutter skal huset bl.a. rumme en stor erhvervsafdeling, der samler medarbejdere fra afdelinger i Odense på én adresse.
Martin Baltser (tv), adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, Holger Bruun, adm. direktør i Nordfyns Bank og Per Maegaard, bestyrelsesformand i Nordfyns Bank fotograferet i Nordfyns Banks hovedsæde i centrum af Odense. Efter fusionen af de to institutter skal huset bl.a. rumme en stor erhvervsafdeling, der samler medarbejdere fra afdelinger i Odense på én adresse.
Foto: Peter Leth-Larsen Kan bruges uden restriktioner
Download

Links

Om Middelfart Sparekasse

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.

Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse genfremsætter fusionstilbud23.9.2025 18:17:06 CEST | Pressemeddelelse

Efter at have sat sit fusionstilbud til Nordfyns Bank på pause, indtil der var en afklaring af fusionsaftalen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank, er Middelfart Sparekasse nu klar til at genfremsætte sit fusiontilbud, hvor aktionærer i Nordfyns Bank tilbydes 620 kr. pr. aktie. "Vi noterer med tilfredshed, at vi nu som lovet kan genfremsætte vores fusionstilbud i uændret form. Jeg håber, at vi hurtigt kan genoptage dialogen med Nordfyns Bank, og at vi derefter i løbet af kort tid kan indgå en fusionsaftale", siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse. Middelfart Sparekasse har for nuværende ikke yderligere kommentarer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye