Middelfart Sparekasse flytter til Dokk1
13.10.2021 07:00:00 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Da Middelfart Sparekasse i sommeren 2013 åbnede sin afdeling i Rosensgade i Aarhus, var der rigeligt plads til de syv kolleger og nul kunder. Siden tog aarhusianerne den fynske sparekasse til sig i en grad, så lejemålet flere gange er blevet udvidet og ombygget. Nu er udvidelsesmulighederne udtømte, men Middelfart Sparekasse er ikke færdig med at vokse, og derfor har sparekassen fundet nye og større lokaler i Aarhus på øverste etage på Dokk1.
- Den flotte, gamle bygning i Rosensgade emmer i den grad af sparekasse, så vi har sat barren højt. Dokk1 er en bygning af en anden tid, men den er også indbegrebet af folkelighed og vel nok den mest besøgte adresse overhovedet i Aarhus, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.
I Dokk1 overtager sparekassen et lejemål på i alt næsten 2.000 kvadratmeter, heraf 1.500 kvadratmeter kontorareal. Det giver sparekassen den dobbelte plads i forhold til i Rosensgade i dag.
En tilgængelig adresse
- Vi har brug for at få bedre plads. Antallet af medarbejdere er vokset støt, siden vi åbnede. Senest har vi budt velkommen til nye kolleger fra Folkesparekassen, og nu kan vi simpelthen ikke presse flere skriveborde ind, siger Lars Reimer, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Aarhus.
Han fortsætter:
- For fællesskabets skyld har vi også brug for at blive samlet på én etage frem for på fire i dag. Vi har været virkelig glade for at bo i Rosensgade, men vi må også sige, at for både kolleger og kunder er det lettere at komme til Dokk1 med parkering, letbane og busser lige uden for døren, siger Lars Reimer, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Aarhus.
En af de største afdelinger
Afdelingen i Aarhus har på otte år vokset sig til at være blandt Middelfart Sparekasses største. Han tilskriver den stærke udvikling kollegerne i afdelingen.
- Selv om meget bliver digitaliseret i vores sektor, så er relationen mellem kunde og rådgiver ikke gået af mode. Vi har nogle medarbejdere, som giver kunderne, det de har brug for – og lidt til, siger Lars Reimer.
Han vurderer samtidig, at der plads til et pengeinstitut med Middelfart Sparekasses profil i landets næststørste by.
- Sparekassen blev stiftet i 1853 med det formål at hjælpe fattigfolk til at spare op. Den sociale dimension har fyldt hos os lige siden – i Aarhus bl.a. gennem flere års samarbejde med Reden, siger Lars Reimer.
Flyttedag i begyndelsen af 2022
Den præcise dato for flytningen til Dokk1 er ikke fastlagt endnu. Sparekassen overtager lokalerne 1. januar, og da der ikke skal ske nogen store forandringer, er forventningen, at flytningen sker i det tidlige forår 2022.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
