Midaldrende mænd lever livet farligt om sommeren
7.7.2023 11:41:48 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
En befolkningsgruppe optræder særlig hyppigt i sommerens skadehistorikker hos Nordens største forsikringsselskab.

Faldulykker på cykel, styrt på motorcykel, skader under padelspil og fald fra højder og med arbejdsredskaber i forbindelse med have- og husarbejde. Det er nogle af de skadetyper, som rammer den befolkningsgruppe, som oftest kommer til skade om sommeren: Vores midaldrende mænd.
Det er især udendørslivet i haver, på sportspladser og i trafikken, der er med til at skabe højsæson for farlige situationer, fortæller leder for Personskade hos If Forsikring, Michael Andersen.
”Udendørslivet fører ekstra mange falduheld og ulykker med sig. Der sker desværre rigtig mange ulykker under boldspil og løbeture og padel spil”, forklarer han.
Rødder i jordoverfladen, kantsten og udskridninger i grus og græs er klassiske årsager til faldulykker, ligesom husrenovering ved egen bolig eller som vennetjeneste fører mange uheld med sig.
|
Her kommer vi ofte til skade om sommeren |
Rammer oftest |
|
Trampolin skader |
Børn og unge |
|
Skader under boldspil |
Børn og unge |
|
Faldulykker på cykel |
Alle |
|
Trafikulykker med styrt på motorcykel og knallerter |
Midaldrende og yngre mænd |
|
Ulykker i forbindelse med havearbejde |
Midaldrende mænd |
|
Faldulykker i forbindelse med husrenoveringer |
Midaldrende mænd |
Kilde: If Forsikring
Nye aktiviteter skaber farlige situationer
”Uanset om det er sportsrelaterede aktiviteter eller husprojekter, så ser vi, at risikoen stiger, når folk kaster sig ud i nye projekter. På hjemmefronten kan det være haveredskaber, der er sværere at håndtere end ventet. Det handler om alt fra hækkeklippere, græsslåmaskiner, motorsave til grensakse”.
Men også brug af stiger skaber mange ulykker, fortæller skadeeksperten. Stiger skal stå på et stabilt og fast underlag, og må naturligvis ikke kunne vælte hverken sidelæns eller bagover. Og så skal man ikke være alene, når man går op ad en stige. Det er bedst, hvis nogen kan holde stigen for ekstra sikkerhed, men minimum er, at der er nogen til stede, som kan hjælpe eller ringe efter hjælp, hvis der skulle ske noget.
”Et godt alternativ er at anvende et stillads i stedet for stige, især ved malearbejde, hvor man strækker sig langt ud og skaber ubalance 2-3 meter oppe. Det kan gå rigtig galt”, siger Michael Andersen.
På den sportslige front handler det ofte om, at kroppen ikke er forberedt på at komme helt ud i yderpositionerne og på de hurtige ryk og opbremsninger.
”Alt for mange undervurderer opvarmning. Det er 10 vigtige minutter, som kan forebygge langvarige skader og måske være udslagsgivende for, at du ikke skal ud i lange spillepauser eller helt stoppe med en fritidsinteresse, du er rigtig glad for”, siger Michael Andersen fra If Forsikring.
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab og ejet af den finske forsikringskoncern Sampo. If forsikrer hver 4. familie i Norden. Mere end 7000 medarbejdere tager sig af selskabets 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Ambitionen er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Læs mere på www.if.dk
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp2.3.2026 14:08:42 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.
If: Tøvejr kan give boligejere en ubehagelig overraskelse21.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge forsikringsselskabet bør man særligt være opmærksom på tre typer af skader i weekenden.
Av: Flere danskere kommer til skade i vinteren17.2.2026 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Som fodgænger kan man selv mindske risikoen for faldulykker ved at vælge skridsikkert fodtøj og være opmærksom på glatte veje og fortove, lyder det fra If.
If til boligejere: Det kan blive dyrt, hvis du glemmer at rydde sne6.2.2026 13:31:05 CET | Pressemeddelelse
Boligejere skal huske at rydde sne og salte - ellers kan det få konsekvenser, lyder advarslen fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If har rykket ud til ekstremt mange fastkørsler: Kan ikke mindes lignende i otte år6.2.2026 12:55:15 CET | Pressemeddelelse
Kraftigt snefald har betydet, at usædvanligt mange danskere det seneste døgn har fået hjælp til at blive trukket fri på vejene, viser nye tal fra forsikringsselskabet If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

