Metal 3D-print er nu certificeret

Udviklingen går hurtigt inden for 3D-print, og der bliver stillet stadig højere krav til såvel de printede emner som selve 3D-print processen. For at sikre, at fremstillingsindustriens krav bliver overholdt, har Teknologisk Institut nu fået en ISO 9001 certificering til 3D-print i metal.
3D-print gennemgår en rivende udvikling lige nu, og hvor teknologien tidligere blev anvendt til fremstilling af prototyper, er 3D-print i dag en konkurrencedygtig metode til fremstilling af slutkomponenter i større stykantal. Denne udvikling betyder også, at der stilles markant højere krav til de 3D-printede emner - og til de faciliteter, hvor 3D-print produktionen finder sted.
Når de høje krav til fremstillingen af slutkomponenter hos danske fremstillingsvirksomheder skal opfyldes, er en ISO 9001 certificering en stor hjælp. Certificeringen sikrer nemlig, at forventninger og krav til organisationens produkter og ydelser overholdes.
ISO 9001 inden for metal 3D-print er et stort skridt
For Teknologisk Institut er ISO 9001 certificeringen for metal 3D-print et stort skridt. Certificeringen viser således, at Teknologisk Institut har en systematisk tilgang til kvalitet og strategi, som er specialdesignet til håndtering af processer inden for netop metal 3D-print.
- Helt konkret betyder ISO 9001 certificeringen, at vi nu har et fælles system inden for metal 3D-print, hvor bl.a. leverandører, arbejdsprocesser og afvigelser håndteres, og det er let tilgængeligt for alle medarbejdere. På de fleste områder er det jo ’business as usual’, da vi har ikke ændret på den måde, hvorpå vi forbereder filer til 3D-print, glasblæser eller sender kundeemner. Det har vi optimeret løbende i de mere end 30 år, vi har leveret 3D-print til den danske industri. I stedet er det strukturen omkring vores arbejdsgange, der er blevet ændret. Det betyder, at vi taler samme sprog, som alle andre i verden, der følger ISO 9001 i produktionen, fortæller Lasse Haahr-Lillevang, konsulent på Teknologisk Institut og hovedansvarlig for certificeringen.
Certificeringen sikrer ensartet kvalitet og værdi for kunderne
Som nævnt er 3D-print et område, hvor der er stor fart på den teknologiske udvikling, hvilket også gør kvalitetsledelsen helt essentiel.
- Inden for 3D-print kommer der hyppigt nye maskiner og materialer på markedet, og i den forbindelse skal vi udvikle processer og procesparametre, så vi udnytter teknologien bedst muligt. ISO 9001 sørger for, at risikostyringen er på plads ved nye processer, og systemet sikrer en ensartet kvalitet af de produkter, vi leverer, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang, der tilføjer, at certificeringen også skaber værdi for kunderne.
- For kunderne er det i sidste ende kvaliteten af det produkt, de får i hænderne, der er relevant. Her giver certificeringen den største sikkerhed for kunden, fordi nu har vi et system, der håndterer afvigelser fra processer og produkter systematisk, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang.
ISO 9001 åbner op for nye muligheder
For Teknologisk Institut spiller ISO 9001 certificeringen også en central rolle, når det kommer til mulighederne for internale samarbejder.
- ISO 9001 certificeringen er et markedskrav internationalt, så vi kan nu levere 3D-printet emner i metal på lige fod med andre internationale leverandører. Samtidig betyder certificeringen, at vi kan lave industrinær forskning og internationale samarbejder, slutter Lasse Haahr-Lillevang.
Læs mere om kvalitetssikring af 3D-print her:
https://www.teknologisk.dk/ydelser/guide-til-kvalitetssikring-af-3d-print/42707
Nøgleord
Kontakter
Konsulent Lasse Haahr-Lillevang, Teknologisk Institut, tlf. 7220 2155, mail: lhaa@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

