Mest kompensation for faste omkostninger til hoteller og restauranter
28.1.2021 08:03:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
I en ny analyse ser Danmarks Statistik nærmere på karakteristika for de virksomheder, der i perioden 9. marts til 31. oktober har fået bevilget kompensation for faste omkostninger, fx udgifter til husleje, licenser eller renteudgifter.
De brancher, der har modtaget de største kompensationsbeløb er Hoteller (822 mio. kr.), Restauranter (534 mio. kr.) og Caféer, værtshuse, diskoteker mv. (329 mio. kr.).
Blandt de brancher, hvor relativt flest virksomheder har fået bevilget kompensation, ligger Fitnesscentre højest med 78 pct. kompenserede virksomheder ud af alle virksomheder i branchen. For brancherne Konferencecentre og kursusejendomme, Caféer, værtshuse, diskoteker mv. og Hoteller er andelen ligeledes over 60 pct.
”Analysen viser, at det især er brancher inden for oplevelsesindustrien, der har fået kompensation for faste omkostninger, fx hoteller, restauranter, biografer og zoologiske haver. Analysen viser desuden, at der er bevilget store kompensationsbeløb til luftfartsindustrien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Peter Bøegh Nielsen.
Analysen viser også:
- Der er flest kompenserede virksomheder i brancherne Restauranter (2.625), efterfulgt af Frisørsaloner (1.827 virksomheder) og Taxikørsel (1.562 virksomheder).
- Blandt de 10 brancher med de højeste kompensationsbeløb er tre brancher inden for luftfart, bl.a. Serviceydelser i forbindelse med luftfart og Ruteflyvning. For de tre brancher tilknyttet luftfart er det gennemsnitlige kompensationsbeløb på mere end 10 mio. kr. per virksomhed.
- Der er flest kompenserede virksomheder i Byen København, nemlig ca. 5.700 virksomheder. Denne landsdel er også overrepræsenteret blandt de kompenserede virksomheder, når der tages højde for antallet af virksomheder i landsdelene. Dette kan afspejle erhvervslivets sammensætning – og dermed konsekvenser af COVID-19 – i de forskellige landsdele.
- Især virksomheder med 1-5 årsværk er overrepræsenterede blandt de kompenserede virksomheder, hvorimod virksomheder uden ansatte er underrepræsenterede. Dette forhold afspejler formodentligt ordningens krav til minimumsudgifter og revisorerklæring for en del af kompensationsperioden.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på PBN@dst.dk eller 3917 3189 og fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på FSM@dst.dk eller 3917 3084.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
