Mere spændende fodbolddækning: Her er din guide til mangfoldige fodboldeksperter
9.6.2021 08:00:00 CEST | KVINFO | Pressemeddelelse
På fredag fløjtes den første kamp i gang ved EM i herrefodbold 2021, og mens fodboldfesten folder sig ud, giver KVINFO et nyt værktøj til sports- og nyhedsredaktioner, som den kommende måned dækker og kommenterer kampe, spillere og fodbold som kultur, økonomi, fænomen og en del af samfundet i Danmark, Europa og globalt.
Det sker med KVINFOs fodboldekspertliste, der er frit tilgængelig for alle på LinkedIn.
Formålet med KVINFOs ekspertliste er at styrke mangfoldigheden og diversiteten blandt de profiler, som medierne benytter sig af i dækningen af årets EM-slutrunde.
Samtidig kan eksperterne bidrage med nye, anderledes og spændende vinkler og historier i kraft af deres unikke viden.
Ekspertlisten er dynamisk
Fodboldekspertlisten er en inspirationsliste frem for et lukket produkt. Alle er velkomne til at foreslå flere eksperter.
Ekspertlisten er dermed dynamisk og vil løbende bliver endnu mere mangfoldig og divers.
Du kan finde KVINFOs fodboldekspertliste på LinkedIn via dette link. Eller ved at søge på #kvinfosfodboldekspertliste på samme platform.
Flere ekspertlister kommer til
KVINFO offentliggør fremover flere gratis og åbne ekspertlister på LinkedIn, som bidrager til mere mangfoldig dækning af aktuelle samfundsdagsordner.
Listerne kommer frem ved at søge på #kvinfosekspertlister på LinkedIn.
Nøgleord
Information om KVINFO
KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører kø og ligestilling nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra KVINFO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KVINFO
Respekt i fællesskab: Nyt projekt engagerer unge mænd i kampen mod grov tone og chikane28.5.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Nedværdigende kommentarer, skældsord og uønsket berøring er nogle steder hverdag for lærlinge, elever og unge faglærte. Nyt projekt skal styrke unge mænd i at sige fra i fællesskab. Efter indledende interviews er næste skridt sammen med unge fra 3F, HK og Dansk Metal at udvikle et konkret værktøj til det - blandt andet på en workshop på Folkemødet på Bornholm.
Bliv frivillig i SIDE OM SIDE – et nyt tilbud for unge udsat for negativ social kontrol8.1.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
Når ens familie eller nærmiljø forsøger at bestemme over valg af kæreste, ægteskab, uddannelse, arbejde, adfærd eller seksualitet, fører det ofte til mistrivsel, depression og langvarig stress. Derfor har KVINFO og RED etableret et nyt tilbud til 18-30-årige, der har været udsat for negativ social kontrol.
Funktionærloven diskriminerer mænd på barsel19.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mændenes internationale dag: Mænd har dårligere ret til løn under barsel end kvinder. Regeringen bør fjerne diskriminationen ved at ændre funktionærloven, lyder det fra KVINFO.
Ny undersøgelse: Diskrimination og chikane plager stadig kommunalpolitik13.11.2025 05:51:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunalpolitik i Danmark er præget af omfattende seksuel chikane og sexisme. Ny undersøgelse fra KVINFO viser, at chikanen ofte kommer fra andre politikere – både fra eget og andre partier.
Nye tal: Kun 15 procent af nye lovforslag undersøger konsekvenser for ligestilling30.9.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
12 ministerier – deriblandt Skatteministeriet, Transportministeriet og Ældreministeriet - har ikke foretaget en eneste ligestillingsvurdering i det seneste folketingsår. Problematisk når lovgivning på de områder ofte har stor betydning for ligestilling, mener KVINFO.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum