Mere hjemmearbejde risikerer at øge polariseringen på arbejdsmarkedet
23.11.2020 06:00:00 CET | Deloitte | Pressemeddelelse

Der er store forskelle i potentialet for hjemmearbejde på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper. Kun visse dele af befolkningen kan nyde godt af øget hjemmearbejde og derved øget arbejdsglæde og fleksibilitet i hverdagen, samt mindre smitterisiko og større jobsikkerhed under coronapandemien, viser ny analyse fra Kraka-Deloitte-samarbejdet, Small Great Nation
Lønmodtagere med en lang videregående uddannelse kan således i gennemsnit arbejde hjemme fem gange så ofte som ufaglærte. På tværs af indkomstgrupper er der samtidigt en klar tendens til, at potentialet for hjemmearbejde er højst blandt personer med høj indkomst.
”Uligheden er værd at have for øje i forhold til, hvilke grupper af danskere der kan være i større smitterisiko og risiko for at miste deres arbejde, alene fordi de ikke, eller kun i lav grad, kan udføre deres job hjemmefra,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Analysen viser, at der er størst potentiale for hjemmearbejde i de brancher, hvor lønmodtagerne har den højeste gennemsnitlige indkomst. Lønmodtagere inden for finansiering og forsikring samt information og kommunikation kan eksempelvis i gennemsnit arbejde hjemme hhv. 88 procent og 81 procent af arbejdstiden, mens lønmodtagere inden for bygge og anlæg og landbrug, skovbrug og fiskeri kun kan gøre det hhv. 13 procent og 8 procent af tiden.
Pas på den øgede polarisering
Polariseringen ses også tydeligt geografisk. Lønmodtagere, der bor i de store byer, kan i gennemsnit arbejde mere hjemme. Eksempelvis kan lønmodtagere med bopæl i Gentofte og Frederiksberg i gennemsnit arbejde hjemme tre gange så ofte som lønmodtagere på Langeland og Lolland.
Lønmodtagere ønsker i stigende grad fleksibilitet i forhold til, hvor og hvornår de udfører deres arbejde, og et studie viser, de gerne vil betale for det. Det kan skyldes et ønske om at få hverdagen til at gå op med børnepasning, fritidsinteresser og praktiske gøremål.
”Mange arbejdspladser og medarbejdere høster store gevinster ved hjemmearbejde, både ift. øget produktivitet og fleksibilitet, og pandemien har punkteret flere af de myter, vi tidligere havde om hjemmearbejde. Men vi skal som samfund være opmærksomme på, at fleksibiliteten kan være ulige fordelt, og det skal vi forsøge at kompensere for,” siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
NB: Analysen er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk
Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte og Kraka: Dansk økonomi blomstrer gennem omstillingsevne og innovation21.5.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Danmark er blandt verdens bedste til at omstille sig, digitalisere og skabe vækst trods globale kriser.
Ulrik Linder Jakobsen bliver ny leder af Technology & Transformation i Deloitte Danmark17.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rådgivning- og revisionshus har fundet den nye chef for deres digitale transformations-forretning. En stærk profil med 17 års erfaring træder op.
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




