Mere hjælp til børn fra misbrugsfamilier på Sjælland
2.9.2020 07:26:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

I hver skoleklasse vurderer man, at der i gennemsnit sidder 1-2 børn, som har en forælder med et alkoholproblem.
Det kan som barn være rigtig svært at tale med nogen om det. Derfor er et nyt støttecenter særligt målrettet børnene og deres familier åbnet i Slagelse. Navnet er Barnets Blå Hus og drives af organisationen Blå Kors, som har erfaring med lignende tilbud flere steder i Danmark.
Barnets Blå Hus er et gratis tilbud, hvor børnene enten alene eller sammen med deres familier kan deltage i terapigrupper for børn, forældresparring, individuelle terapeutiske forløb, fællesspisning og udflugter.
"Vi er glade for, at vi nu kan starte op med vores børnegrupper, så vi kan hjælpe børnene med at få sat ord på deres følelser. Mange børn, som vokser op i en familie med misbrug, føler skam og skyld. De skal vide, at det ikke er dem, som har gjort noget forkert. At de ikke er alene," siger Inge Overgaard Jakosen, som er leder af Barnets Blå Hus i Slagelse.
Hjælp til flere kommuner
Barnets Blå Hus i Slagelse finansieres via puljemidler fra Socialstyrelsen. Udover Slagelse finder der afdelinger i Aalborg, Frederikshavn, Aars, Svendborg og Rønne på Bornholm.
Selvom Barnets Blå Hus er geografisk placeret i Slagelse, er tanken, at det også skal række ud over kommunegrænsen og være et tilbud til børn og familier i de omkringliggende sjællandske kommuner.
”Vi er indstillet på at samarbejde bredt på hele Sjælland med de kommuner, der har børn og familier, som har behov for vores hjælp. Det er klart, at der kan være transportforhold fra områder uden for Vestsjælland, hvor vejen til Slagelse er lang eller kompliceret. Man skal ikke holde sig tilbage af den grund, da vi er indstillet på at forsøge at løse en eventuel transportudfordring sammen med familien eller kommunen," siger leder Inge Overgaard Jakobsen.
Åbningsreception
Den 11. september 2020 kl. 11-15 holder Barnets Blå Hus åbningsreception i lokalerne på Langes Gård 10 i Slagelse, hvor alle interesserede er inviteret til at møde op.
Borgmester John Dyrby Paulsen klipper snoren og holder åbningstale og Gardehusarregimentets hesteeskadron vil også medvirke.
"Vi glæder os til at åbne dørene op og fortælle om vores tilbud, så vi forhåbentlig kan nå ud til de børn og familier, der har behov for hjælp - enten ved at henvende sig direkte til os eller i samarbejde med en sagsbehandler fra kommunen", siger Inge Overgaard Jakobsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Slagelse.
Kontakter
Inge Overgaard JakobsenLeder af Barnets Blå Hus i Slagelse
Tlf:29422721ioj@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



