Mere fokus på luftkvalitet i svømmehaller

Det er kendt viden i svømmebadsbranchen, at der afgasser klorbiprodukter fra vandet og at mængden af disse både afhænger af, hvor grundigt de badende vasker sig samt effektiviteten af vandbehandlingen.
På Teknologisk Institut arbejder en række specialister med luftkvalitet i svømmebade for at forbedre forholdene for både badegæster og personale. På baggrund af det arbejde er der kommet spændende viden frem, som fastslår, at en god vandbehandling danner grundlag for at kunne have god luftkvalitet i svømmehallen.
Fokus på luftkvalitet
Nadja Lyng fra Teknologisk Institut er indeklimaspecialist og arbejder på Byens Bygninger, som er et såkaldt resultatkontraktprojekt, hvor der blandt andet stilles skarpt på netop luftkvaliteten i svømmehaller.
- Vi har valgt at undersøge udfordringerne med luftkvaliteten i svømmehaller, da dårlig luftkvalitet kan give gener som øjen-, hud-, næse- og halsirritation. Nogle af de stoffer som afgasser til luften, er THM (trihalomethaner) og trikloraminer, som dannes som biprodukt, når klor reagerer med fx urin, spyt, sved, hud, hår, makeup, lotion, mm., hvilket badegæster afgiver til vandet – også selvom de foretager en grundig afvaskning, siger Nadja Lynge.
Sammenhæng mellem vandkvalitet og luftkvalitet
Kim Feldfoss, der er specialist i svømmebadsteknologi på Teknologisk Institut, har arbejdet med sammenhængen mellem vandkvalitet og luftkvalitet.
- Ved en dårlig vandkvalitet, ser vi normalt også en dårlig luftkvalitet. Når der dannes mange klorbiprodukter i badevandet, fx på grund af dårlig vandbehandling eller utilstrækkelig afvaskning af badegæsterne inden de hopper i vandet, vil fordampningen fra bassinvandet overføre flere klorbiprodukter til indeluften, forklarer Kim Feldfoss.
Projektet har desuden vist, at selvom et svømmebad har et godt vandbehandlingsanlæg og god vandkvalitet, så er det ikke en garanti for, at der også er en god luftkvalitet. En af årsagerne kan være selve udformningen af ventilationssystemet. Er denne ikke korrekt, kan der være områder, hvor ventilationen bliver utilstrækkelig.
- Det er vigtigt at have styr på både vandbehandlingssystemet og ventilationssystemet, herunder udformningen. Med styr på begge dele opnås både en god luftkvalitet og en god vandkvalitet, samtidig med, at der tages hensyn til energiforbrug og bygningsvedligeholdelse, slutter Kim Feldfoss.
Teknologisk Institut vil i 2020 arbejde videre med netop sammenhængen mellem vandkvalitet og luftkvalitet.
Aktiviteten er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.
Nøgleord
Kontakter
Specialist Nadja Lynge, nal@teknologisk.dk, mobil: 7220 1219 eller konsulent Kim Feldfoss, kfe@teknologisk.dk, mobil: 7220 3186.
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

