Mere end råd til velfærdslov: Offentlige finanser vil være markant overholdbare, selv hvis velfærden følger med demografien
OFFENTLIG ØKONOMI
Regeringen har foreslået en velfærdslov, som pålægger regeringen at afsætte flere penge til offentligt forbrug i takt med, at der kommer flere børn og ældre og dermed flere brugere af den offentlige sektor.
I en fremskrivning af de offentlige finanser har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet, hvordan de offentlige budgetter vil udvikle sig, hvis velfærden hvert år skal følge med den demografiske udvikling.
I så fald vil den finanspolitiske holdbarhed udgøre 5,7 procent af BNP. Det betyder, at man hvert år kunne øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne med 5,7 procent af BNP og stadig have en stabil gældsudvikling. Det svarer til 140 milliarder kroner i dagens tal – halvanden gang mere, end coronakrisen har kostet.
”I de kommende år vil der komme flere børn og ældre, som har brug for velfærdssamfundet. Det kunne man måske tro, vil dræne de offentlige kasser, eller kræve at vi hæver skatterne. Men faktisk har Finansministeriet allerede budgetteret med, at velfærden skal følge demografien på langt sigt – og mere til. Så vi har mere end råd til det,” siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Velfærdsloven lægger konkret op til at lægge en bund under velfærden ved at lade de offentlige udgifter følge med den demografiske udvikling. Men når Finansministeriet fremskriver de offentlige finanser, indregner ministeriet, at det offentlige forbrug efter 2025 ikke bare stiger i takt med demografien, men at velfærden også følger med tiden i takt med, at vi bliver rigere.
Velfærdsloven foreskriver altså en billigere model, end hvad Finansministeriet planlægger med på langt sigt – også billigere, end vi faktisk har råd til med de nuværende skatter.
”Hvis vi forestiller os, at politikerne nøjes med at øge det offentlige forbrug i takt med demografien, som velfærdsloven foreskriver, og holder fast i de nuværende skatter og den aftalte stigning i pensionsalderen, så vil de offentlige finanser blive ekstremt overholdbare. Vi ville få råd til, hvad der svarer til halvanden coronakrise om året. Politikerne skal spørge sig selv, hvad gavn vi ville have af det?” siger Jon Nielsen.
”Selv hvis man følger Finansministeriets fremskrivning vil der være et råderum på 27 milliarder kroner. Selv i det scenarie vil vi have udsigt til at opbygge en positiv og stigende offentlig nettoformue,” siger Jon Nielsen.
Analysen peger på, at velfærdsloven ikke svækker nogen af de rammer, der sikrer sunde offentlige finanser i dag. Til gengæld kan velfærdsloven få betydning for, hvem der får gavn af det løbende råderum i de offentlige budgetter – om det er dem, der har gavn af skattelettelser, eller de børn, ældre, syge og handicappede, der har brug for hjælp fra det offentlige.
Analysens hovedkonklusioner
- Hvis fremtidige politikere nøjes med at følge velfærdsloven, vil det offentlige forbrug over tid udgøre en mindre og mindre andel af BNP. I Finansministeriets lange fremskrivninger udgør det offentlige forbrug en stigende andel af BNP, fordi det forudsættes, at fremtidige politikere vil øge forbruget med mere, end demografien tilsiger.
- Den stigning er der mere end råd til inden for de gældende regler for skatter og overførsler. Således er de offentlige finanser markant overholdbare.
- De offentlige finanser bliver ekstremt overholdbare, hvis fremtidige politikerne nøjes med at følge velfærdsloven og øge forbruget i takt med demografien. Konkret ville holdbarheden stige til 5,7 procent. Det svarer til 140 milliarder kroner – cirka halvanden coronakrise om året hvert år.
- Velfærdsloven svækker ikke nogen af de eksisterende rammer, som understøtter en holdbar finanspolitik. Til gengæld forøger den sandsynligheden for, at politikerne vil dække den løbende demografiske regning.
Så meget skal budgettet forøges i din kommune, hvis velfærden skal følge med demografien
Tabellen viser væksten i det demografiske træk på de kommunale udgifter i 2022-2030 fordelt på kommuner (2022-priser).
|
Placering |
Kommune |
Demografisk træk i alt |
Pr. indbygger |
|
1 |
Københavns Kommune |
2.084 mio. kr. |
3.266 kr. |
|
2 |
Aarhus Kommune |
1.133 mio. kr. |
3.211 kr. |
|
3 |
Aalborg Kommune |
721 mio. kr. |
3.285 kr. |
|
4 |
Odense Kommune |
711 mio. kr. |
3.459 kr. |
|
5 |
Esbjerg Kommune |
407 mio. kr. |
3.520 kr. |
|
6 |
Vejle Kommune |
395 mio. kr. |
3.374 kr. |
|
7 |
Randers Kommune |
348 mio. kr. |
3.546 kr. |
|
8 |
Viborg Kommune |
327 mio. kr. |
3.387 kr. |
|
9 |
Frederiksberg Kommune |
321 mio. kr. |
3.098 kr. |
|
10 |
Kolding Kommune |
316 mio. kr. |
3.394 kr. |
|
11 |
Horsens Kommune |
315 mio. kr. |
3.419 kr. |
|
12 |
Silkeborg Kommune |
312 mio. kr. |
3.263 kr. |
|
13 |
Herning Kommune |
297 mio. kr. |
3.323 kr. |
|
14 |
Slagelse Kommune |
294 mio. kr. |
3.716 kr. |
|
15 |
Næstved Kommune |
294 mio. kr. |
3.530 kr. |
|
16 |
Roskilde Kommune |
286 mio. kr. |
3.221 kr. |
|
17 |
Sønderborg Kommune |
269 mio. kr. |
3.644 kr. |
|
18 |
Holbæk Kommune |
253 mio. kr. |
3.519 kr. |
|
19 |
Gladsaxe Kommune |
245 mio. kr. |
3.541 kr. |
|
20 |
Guldborgsund Kommune |
230 mio. kr. |
3.820 kr. |
|
21 |
Gentofte Kommune |
230 mio. kr. |
3.087 kr. |
|
22 |
Hjørring Kommune |
227 mio. kr. |
3.535 kr. |
|
23 |
Helsingør Kommune |
221 mio. kr. |
3.511 kr. |
|
24 |
Frederikshavn Kommune |
212 mio. kr. |
3.590 kr. |
|
25 |
Køge Kommune |
211 mio. kr. |
3.439 kr. |
|
26 |
Aabenraa Kommune |
210 mio. kr. |
3.591 kr. |
|
27 |
Svendborg Kommune |
203 mio. kr. |
3.470 kr. |
|
28 |
Haderslev Kommune |
201 mio. kr. |
3.638 kr. |
|
29 |
Skanderborg Kommune |
196 mio. kr. |
3.088 kr. |
|
30 |
Hvidovre Kommune |
195 mio. kr. |
3.642 kr. |
|
31 |
Holstebro Kommune |
195 mio. kr. |
3.316 kr. |
|
32 |
Høje-Taastrup Kommune |
193 mio. kr. |
3.729 kr. |
|
33 |
Ringkøbing-Skjern Kommune |
192 mio. kr. |
3.412 kr. |
|
34 |
Ballerup Kommune |
188 mio. kr. |
3.805 kr. |
|
35 |
Fredericia Kommune |
188 mio. kr. |
3.674 kr. |
|
36 |
Kalundborg Kommune |
182 mio. kr. |
3.746 kr. |
|
37 |
Lyngby-Taarbæk Kommune |
180 mio. kr. |
3.176 kr. |
|
38 |
Faaborg-Midtfyn Kommune |
179 mio. kr. |
3.467 kr. |
|
39 |
Rudersdal Kommune |
179 mio. kr. |
3.136 kr. |
|
40 |
Lolland Kommune |
177 mio. kr. |
4.359 kr. |
|
41 |
Varde Kommune |
171 mio. kr. |
3.438 kr. |
|
42 |
Greve Kommune |
168 mio. kr. |
3.319 kr. |
|
43 |
Vordingborg Kommune |
166 mio. kr. |
3.657 kr. |
|
44 |
Hillerød Kommune |
165 mio. kr. |
3.201 kr. |
|
45 |
Skive Kommune |
162 mio. kr. |
3.556 kr. |
|
46 |
Thisted Kommune |
154 mio. kr. |
3.568 kr. |
|
47 |
Rødovre Kommune |
153 mio. kr. |
3.715 kr. |
|
48 |
Hedensted Kommune |
153 mio. kr. |
3.260 kr. |
|
49 |
Favrskov Kommune |
152 mio. kr. |
3.148 kr. |
|
50 |
Brøndby Kommune |
151 mio. kr. |
4.297 kr. |
|
51 |
Frederikssund Kommune |
151 mio. kr. |
3.328 kr. |
|
52 |
Tårnby Kommune |
150 mio. kr. |
3.524 kr. |
|
53 |
Vejen Kommune |
148 mio. kr. |
3.451 kr. |
|
54 |
Bornholms Kommune |
144 mio. kr. |
3.636 kr. |
|
55 |
Assens Kommune |
143 mio. kr. |
3.495 kr. |
|
56 |
Mariagerfjord Kommune |
143 mio. kr. |
3.453 kr. |
|
57 |
Syddjurs Kommune |
142 mio. kr. |
3.279 kr. |
|
58 |
Ikast-Brande Kommune |
141 mio. kr. |
3.392 kr. |
|
59 |
Tønder Kommune |
139 mio. kr. |
3.742 kr. |
|
60 |
Fredensborg Kommune |
139 mio. kr. |
3.381 kr. |
|
61 |
Gribskov Kommune |
136 mio. kr. |
3.307 kr. |
|
62 |
Furesø Kommune |
135 mio. kr. |
3.289 kr. |
|
63 |
Norddjurs Kommune |
134 mio. kr. |
3.624 kr. |
|
64 |
Vesthimmerlands Kommune |
132 mio. kr. |
3.635 kr. |
|
65 |
Egedal Kommune |
132 mio. kr. |
3.020 kr. |
|
66 |
Jammerbugt Kommune |
131 mio. kr. |
3.426 kr. |
|
67 |
Middelfart Kommune |
129 mio. kr. |
3.303 kr. |
|
68 |
Brønderslev Kommune |
126 mio. kr. |
3.486 kr. |
|
69 |
Faxe Kommune |
126 mio. kr. |
3.431 kr. |
|
70 |
Odsherred Kommune |
122 mio. kr. |
3.691 kr. |
|
71 |
Ringsted Kommune |
122 mio. kr. |
3.492 kr. |
|
72 |
Nyborg Kommune |
116 mio. kr. |
3.627 kr. |
|
73 |
Albertslund Kommune |
111 mio. kr. |
4.040 kr. |
|
74 |
Herlev Kommune |
109 mio. kr. |
3.770 kr. |
|
75 |
Halsnæs Kommune |
109 mio. kr. |
3.459 kr. |
|
76 |
Sorø Kommune |
105 mio. kr. |
3.500 kr. |
|
77 |
Nordfyns Kommune |
103 mio. kr. |
3.501 kr. |
|
78 |
Rebild Kommune |
98 mio. kr. |
3.220 kr. |
|
79 |
Ishøj Kommune |
95 mio. kr. |
4.107 kr. |
|
80 |
Billund Kommune |
92 mio. kr. |
3.483 kr. |
|
81 |
Lejre Kommune |
89 mio. kr. |
3.150 kr. |
|
82 |
Glostrup Kommune |
86 mio. kr. |
3.657 kr. |
|
83 |
Kerteminde Kommune |
83 mio. kr. |
3.486 kr. |
|
84 |
Hørsholm Kommune |
79 mio. kr. |
3.176 kr. |
|
85 |
Stevns Kommune |
78 mio. kr. |
3.374 kr. |
|
86 |
Allerød Kommune |
77 mio. kr. |
2.991 kr. |
|
87 |
Morsø Kommune |
75 mio. kr. |
3.758 kr. |
|
88 |
Struer Kommune |
75 mio. kr. |
3.599 kr. |
|
89 |
Odder Kommune |
75 mio. kr. |
3.274 kr. |
|
90 |
Solrød Kommune |
72 mio. kr. |
3.090 kr. |
|
91 |
Lemvig Kommune |
70 mio. kr. |
3.573 kr. |
|
92 |
Vallensbæk Kommune |
54 mio. kr. |
3.247 kr. |
|
93 |
Langeland Kommune |
48 mio. kr. |
3.852 kr. |
|
94 |
Dragør Kommune |
45 mio. kr. |
3.108 kr. |
|
95 |
Ærø Kommune |
22 mio. kr. |
3.756 kr. |
|
96 |
Samsø Kommune |
13 mio. kr. |
3.653 kr. |
|
97 |
Fanø Kommune |
11 mio. kr. |
3.165 kr. |
|
98 |
Læsø Kommune |
7 mio. kr. |
3.828 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet.
Anm.: Metoden er uddybet i analysens metodeboks.
Læs også: Så meget får din kommune, hvis velfærden følger demografien
Kontakter
Jon NielsenSenioranalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.
Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner4.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.
Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue30.3.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum