Udenrigsministeriet

Mere Danmark i Verden til gavn for Danmark og Verden

Del
Med en udvidelse af myndighedssamarbejdet med tolv nye projekter og fire nye lande styrker Danmark bidraget til bæredygtig udvikling ude og åbner samtidig døre for dansk erhvervsliv.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler i den forbindelse:

”Vi skal have mere Danmark i verden. Danske løsninger inden for f.eks. bæredygtig energi, energi-effektive løsninger, miljø og cleantech samt fødevareproduktion efterspørges af mange udviklings- og vækstlande. Disse partnerskaber er til gavn for bæredygtig udvikling i landene, vores bilaterale relationer og for den danske private sektor. Derfor udvider vi nu Myndighedssamarbejdet”.  

Erhvervsminister Rasmus Jarlov supplerer:

”Erhvervsministeriet er engageret i myndighedssamarbejdet, da det er en gevinst for dansk erhvervsliv, at vi støtter udviklingen i disse lande. For eksempel støtter det kommende samarbejde i Indien erhvervslivets ønske om at lette danske virksomheders bestræbelser for at beskytte og håndhæve deres immaterielle rettigheder, når de går ind på det voksende indiske marked. Det er samtidig forventningen, at samarbejdet vil medvirke til at løfte kapaciteten hos de relevante indiske myndigheder. Vi har allerede mange succesfulde myndighedssamarbejder rundt om i verden, og det glæder mig, at vi nu kan udvide med endnu flere projekter.” 

Baggrund

Ordningen for Myndighedssamarbejde har til formål er at fremme bæredygtig udvikling inden for sektorer, hvor vi har særlige danske kompetencer og erhvervsinteresser: Vedvarende energi. Rent vand. Ordentlige fødevarer. Byer, man kan leve i. Gode jobs. Sikker søfart.

På den måde er Danmark med til at forme rammerne for lokal bæredygtig udvikling og dermed også bane vejen for danske virksomheder, der har løsningerne. Regeringen har afsat 25 mio. kr. ekstra fra 2019. Vi udvider med tolv nye myndighedssamarbejder med vækstrådgivere. Det omfatter blandt andet nye samarbejder om vand i Ghana med Aarhus Kommune, fødevarer i Indonesien med Fødevarestyrelsen, bæredygtig energi i Etiopien og Egypten med Energistyrelsen samt innovation og patentregulering i Indien med Patent- og Varemærkestyrelsen.

Yderligere oplysninger: Fakta om myndighedssamarbejdet

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye