Mennesket ved Havet: Esbjerg monument lægger arm til en bedre verden
1.6.2021 11:01:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Coronapandemien er først ovre, når hele verden får vacciner. I Danmark har vi prioriteret at vaccinere frontpersonale i sundhedsvæsnet som nogle af de første, så de trygt og effektivt har kunnet tage hånd om de syge. Men i lande som Indien, Nepal og Sri Lanka er frontpersonale endnu ikke vaccineret – og de ved heller ikke nødvendigvis, hvornår de kan blive det. Derfor appellerer UNICEF til danskerne om hjælp – og det er i den forbindelse, at Mennesket ved Havet spiller en særlig rolle.
Sammen heler vi en såret verden
Det blå plaster markerer, at helingen af en såret verden er i gang. Sammen med WHO leder UNICEF den globale vaccinealliance COVAX, der arbejder for en retfærdig vaccinefordeling til alle verdens lande:
”Behovet for COVID-19-vacciner til frontpersonale i hele verden er stort og akut, og det har alvorlige konsekvenser – særligt for sårbare familier og børn. Derfor arbejder vi aktivt for at vaccinere voksne i de fattigste lande, så de igen kan tage sig af børn. Men vi kan ikke gøre det alene,” fortæller Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.
UNICEF har derfor søsat en kampagne, hvis symbol er et blåt plaster, der skal fange danskernes opmærsomhed midt i sommer, sol og restaurantbesøg. Stærke støtter som for eksempel DSB, det danske fodbold landshold, Mads Steffensen, Lykke Friis og mange flere kendte danskere, virksomheder og desuden særværdigheder som Mennesket ved Havet og andre værker, statuer, gavlmalerier og lignende vil i den kommende tid bære et lyseblåt plaster, der markerer støtten til UNICEFs kampagne for COVAX.
Oplev plasteret på Esbjergs mest kendte overarme
Med hjælp fra kunstner Svend Wiig-Hansens efterfølgere og Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen har UNICEF fået lov til at sætte plasteret på Mennesket ved Havet og dermed lade de fire hvide mænd indgå som et opsigtsvækkende element i denne vigtige indsats for at indsamle midler til COVAX:
”Nok er vi et lille land, men vi kan gøre en stor forskel ved at forkorte ventetiden for dem, der stadig venter på deres stik i verdens fattigste lande. At bruge Mennesket ved Havet til det her gode formål, kan vi derfor kun bakke op om. Det handler om at bidrage og bruge de aktiver, man har som kommune, og Mennesket ved Havet er jo et af Esbjergs helt centrale vartegn, så det giver rigtig god mening, og det er noget, jeg er rigtig stolt af.”, udtaler Jesper Frost Rasmussen.
Du kan hjælpe en sygeplejerske eller jordemoder i ét af verdens fattigste lande
Alle kan hjælpe dem, der står bagerst i vaccinekøen. For blot 25 kroner kan man være med til at støtte leverancen af vacciner til én sygeplejerske, jordemoder eller læge i et af verdens fattigste lande. Det kan man gøre ved at gå ind på unicef.dk/plaster. Man kan ligeledes vise sin støtte og bære plasteret, når man får sin egen vaccine. Plasteret kan købes på shop.unicef.dk fra i dag.
FAKTA
| Hvad er COVAX? En global vaccinealliance, hvis mål er at vaccinere voksne – fra frontpersonale til forældre – over hele verden. Hvem står bag COVAX? UNICEF leder sammen med WHO alliancen. Hvor mange vacciner har COVAX nået? Mere end 72 millioner vacciner i mere end 100 lande. |
Kontakter
Pressemedarbejder Line Kørner. Tlf. 30952379, mail: lkoerner@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


