Mennesker med psykiske lidelser tjener mindre og har højere udgifter til sundhed
Psykisk sygdom koster. Både for den enkelte og for de pårørende og for samfundet. Omkostningerne er dels menneskelige og personlige og dels økonomiske.
Som en del af sin ph.d. har Maria Christensen fra Center for Registerforskning, Aarhus Universitet, undersøgt udgifterne til sundhedsvæsenet for mennesker med psykiske lidelser og sammenlignet med personer uden. Studiet er det første af sin slags, som har undersøgt alle lidelser, der behandles i psykiatrien.
Konklusionen er klar: Det er dyrt at have en psykisk lidelse, for ofte følger lavere indtjeningsevne og højere sundhedsudgifter med.
Undersøgelsen viser eksempelvis, at mennesker med psykiske lidelser i Danmark i gennemsnit tjener 142.500 kr. mindre om året end personer uden psykiske lidelser. På landsplan bliver det 37,5 milliarder kroner i tabt indtjening hvert år.
”At have en psykisk lidelse kan påvirke arbejdsevnen. Nogle mennesker kan have brug for sygefravær fra arbejdet, og nogle kan have behov for førtidspension. At have et arbejde er vigtigt ikke kun for at have en indkomst, men også for en persons selvværd, sociale identitet og tilknytning til samfundet,” siger Preben Bo Mortensen, som har været en del af projektet. Han er videnskabelig direktør for psykiatriprojektet iPSYCH, og professor på Aarhus Universitet.
Undersøgelsen viser også, at mennesker med psykiske lidelser i gennemsnit har 31.500 kr. ekstra sundhedsudgifter om året. Disse omkostninger varierer mellem forskellige typer af psykiske lidelser. Sundhedsomkostningerne for lidelser som skizofreni er højere sammenlignet med dem, der var forbundet med depression.
De samlede omkostninger er ni milliarder kroner ekstra i sundhedsudgifter om året sammenlignet med mennesker uden psykiske lidelser.
”Vi kiggede på omkostningerne ved at modtage behandlinger fra en praktiserende læge eller under et hospitalsbesøg eller døgnindlæggelse,” forklarer Preben Bo Mortensen om undersøgelsen, der er baseret på danske registre.
Undersøgelsen er støttet af Danmarks Grundforskningsfond, som en del af Niels Bohr Professoratet tildelt professor John McGrath.
Artiklen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift npj Mental Health Research.
Kontakt
Professor Preben Bo Mortensen
Aarhus Universitet
pbm.ncrr@au.dk
8716 53 59
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Professor fra Aarhus Universitet blandt de 30 mest indflydelsesrige i lægemiddelindustrien11.4.2024 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Som den eneste danske forsker blandt 30 er Professor i Biomedicin på Aarhus Universitet Anders Nykjær blevet udnævnt som én af verdens 30 mest indflydelsesrige personer i lægemiddelindustrien.
Studie viser ingen forskel på træningsmetoder mod hofteartrose11.4.2024 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
I det første studie af sin art har forskere ved Aarhus Universitet sammenlignet to specifikke træningsinterventioner mod hofteartrose, og studiets resultater kan være med til at optimere behandlingsstrategier, vurderer forsker.
Nyt studie: Opioider dræber, især hvis du er alene8.4.2024 09:56:06 CEST | Pressemeddelelse
Opioider er en stigende politisk bekymring. Nyt studie fra Aarhus Universitet undersøger omstændighederne bag 327 jyske dødsfald, som er sket efter en overdosis metadon eller morfin.
Institut for Retsmedicin: Opioider er det farligste rusmiddel4.4.2024 13:12:56 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Retsmedicin i Aarhus kategoriserer nu opioider som det farligste rusmiddel i Danmark. Regeringen varsler på den baggrund en lang række tiltag.
Studie kortlægger for første gang en gruppe sjældne genetiske sygdomme21.3.2024 17:13:24 CET | Pressemeddelelse
Studie viser, at der er færre tilfælde af en særlig gruppe genetisk betingede sygdomme end tidligere antaget, og kortlægningen af sygdommene har stor betydning for diagnostik, behandling og videre forskning fremover, siger en af forskerne bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum