Meget heldig oddser vinder lille kvart million for en 20’er

Det blev formentlig til en søndag med en del følelsesmæssige rutsjebaneture for en mand fra Fredericia, da han spillede en flad 20’er på en vild oddset-kupon med 20 fodboldkampe lige på.
De 20 kampe bestod af et bredt udvalgt af kampe fra de bedste ligaer i Italien, Frankrig, Spanien, England, Holland og Tyskland.
Lad os glide let og elegant hen over de kampe, der gik hjem uden problemer og i stedet se nærmere på kuponens tredje, fjerde og femte kampe:
- Darmstadt fra 2. Bundesliga skulle vinde over Braunschweig, men var bagud 0-1 med under 10 minutter igen. Med to sene mål, det sidste i overtiden, gik den dog alligevel med nød og næppe hjem.
- Getafe – Rayo Vallecano spillede 1-1, men begge hold brændte undervejs et straffespark: Meget heldigt, da manden havde spillet på under 2,5 scoringer.
- Angers – Auxerre spillede også 1-1, og her brændte Auxerre såmænd et straffe i overtiden – og også her havde manden spillet under 2,5 scoringer.
I kuponens niende kamp var der også en smule held med i spillet:
- Manchester United skulle slå Leeds på udebane. Det klarede Manchester med 2-0, men første mål faldt så sent som i det 80. minut.
I kuponens 12. kamp så det heller ikke for godt ud undervejs:
- Ajax skulle vinde over Waalwijk, og det endte da også 3-1, men favoritterne var faktisk bagud 0-1 ved pausen.
I kamp nummer 14 var der spænding lige til det allersidste:
- FC Køln og Eintracht Frankfurt skulle score over 2,5 mål, og det gik fint med Kølns 3-0-sejr, men sidste mål faldt først i det 86. minut.
Og så i kuponens sidste og seneste kamp, Villarreal – Barcelona, kunne manden fra Fredericia Kommune ikke gøre andet end at sidde og bide negle, mens han håbede at Barcelona hev udesejren hjem.
- Barcelona førte længe planmæssigt 1-0, men Villarreal havde faktisk bolden over stregen i sidste minut – og så blev målet annulleret for offside.
Få minutter senere kunne den heldige oddser fra Fredericia Kommune endelig ånde lettet op og glæde sig over, at han lige havde vekslet en 20-krone til hele 224.760 kroner via årets suverænt højeste odds.
Den imponerende kupon får Danske Spils sportspilchef, Jens Nielsen til at kippe med flaget:
”Det er vældigt godt gået at ramme hele 20 kampe lige på. Så kan det godt være, at der er en del held med i spillet undervejs i nogle af kampene, men det rokker ikke ved, at det alt i alt er en imponerende indsats af vores kunde fra Østjylland,” siger Jens Nielsen, der ønsker vinderen tillykke med gevinsten.
Kuponen med de 20 kampe
12.30
1. Udinese – Sassuolo, 2-2, over 2,5 mål. Odds 1,78
13.00
2. Toulouse FC - Rennes 3-1, over 2,5 mål. Odds 1,72
13.30
3. SV Darmstadt 98 – Eintracht Braunschweig, 2-1, 1-tal. Odds 1,55
14.00
4. Getafe – Rayo Vallecano, 1-1, under 2,5 mål. Odds 1,38
15.00
5. Angers SCO – Auxerre, 1-1, under 2,5 mål. Odds 1,68
6. Reims - Troyes AC 4-0, 1-tal. Odds 1,52
7. Bologna – AC Monza, 0-1, under 2,5 mål. Odds 1,65
8. Lille – Strassbourg, 2-0, 1-tal. Odds 1,43
9. Leeds United – Manchester United, 0-2, 2-tal. Odds 1,9
15.30
10. Hertha Berlin – Borussia Mönchengladbach, 4-1, over 2,5 mål. Odds 1,75
16.15
11. Celta Vigo – Atletico Madrid, 0-1, under 2,5 mål. Odds 1,55
16.45
12. Ajax – Waalwijk, 3-1, 1-tal. Odds 1,13.
17.05
13. Nantes - Lorient, 1-0, 1-tal. Odds 1,97
17.30
14. FC Køln – Eintracht Frankfurt, 3-0, over 2,5 mål. Odds 1,75
15. Manchester City – Aston Villa, 3-1, 1-tal. Odds 1,28
18.00
16. Juventus – Fiorentina, 1-0, 1-tal. Odds 1,87
18.30
17. Real Valladolid – Osasuna, 0-0, under 2,5 mål. Odds 1,55
20.45
18. Napoli – Cremonese, 3-0, 1-tal, Odds 1,17
19. Lyon – Lens, 2-1, over 2,5 mål. Odds 1,90
21.00
20. Villarreal – Barcelona, 0-1, 2-tal. Odds 1,72
Indsats: 20 kroner
Odds: 11.238
Gevinst: 224.760 kroner
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Lotto: ”De skal pjattes væk!”9.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ældre mand fra Svendborg Kommune vandt 1.000.000 kroner i Det Store Jule Lotto. Han vil bruge gevinsten på at gøre det ’meget sjovere’ at gå på pension.
Jokeren er løs igen: Gigantpræmie på vej til dansker8.1.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften udløste en trækning hos Danske Spil en præmie i Joker på over 22 millioner skattefri kroner til en heldig dansker bosiddende i Kastrup.
Drømte om at invitere familien på solferie - så købte hun et skrabelod…5.1.2026 11:18:10 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Midtsjælland vandt rejsegavekort til en værdi af 200.000 kroner på skrabeloddet ’Verdens Vildeste Polarrejse’ – men rejseplanerne går nu mere i retning af sydens sol og varme.
2026 starter med et brag: Dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto4.1.2026 08:23:00 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan nu kalde sig mangemillionær med en gevinst på 10 millioner kroner efter årets første trækning i Lotto. Se her, hvor kuponen med de syv rigtige vindertal er købt.
Danske Spil efterlyser 3 millionærer29.12.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Er du millionær uden at vide det? Danske Spil uddelte 1. juledag millioner til 29 heldige danskere – men mangler stadig at finde 3 af vinderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

