Medlemmerne får ordet med Langelands borgmester Tonni Hansen: »Vi skal bygge på det, vi har i forvejen«

Et stærkt netværk, gode skoler, fornuftige huspriser eller et kønt område. Der er mange faktorer på spil, når man skal slå sig ned. Behovene er forskellige alt efter, om man drømmer om at stifte familie, købe et hus godt få ro i sindet eller ønsker det hele. Under alle omstændigheder kan det være godt at få øjnene op for et nyt sted at slå sig ned. Dén nuance har de fået øje på i Langeland Kommune.

I dette afsnit af medlemmerne får ordet giver vi ordet til borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF), der ikke er et øjeblik i tvivl om, at Langeland er et godt sted at bo. Nu er det blevet mottoet for kommunen og overliggeren for den planstrategi, som over de næste ti år kommer til at definere det kommunale arbejde.

I Langeland Kommunes planstrategi, der er styrende fra 2019 – 2030, er målet blandt andet at udbrede kendskabet til, at Langeland er et godt sted at bo. Heri ligger fem fokuspunkter vedtaget af kommunalbestyrelsen, som er henholdsvis bosætning, turisme, erhverv, infrastruktur, kultur og fællesskab. Hvad er baggrunden for at vælge netop disse fem fokuspunkter?

- Baggrunden for de fem fokuspunkter er kommet i stand gennem temamøder i kommunalbestyrelsen og efterfølgende inddragelse af borgere via en lang række borgermøder på hele øen, via dialog med flere interessegrupper og med personalet i kommunen. I fællesskab kom vi frem til, at netop disse fokuspunkter, og at især natur og kultur, lå højest på prioriteringslisten blandt vores borgere. Derfor gav det god mening, at det også politisk blev de markører, vi tilrettelægger vores arbejde efter. Vi orienterede os mod en bred vifte af faktorer, men i sidste ende ville vi risikere, at arbejdet blev udvandet. På den baggrund har vi sammenkogt resultaterne til disse fem fokuspunkter, som vi kan gå i dybden med i forbindelse med udarbejdelse af underliggende kommunalplaner i forhold til den overliggende planstrategi.

Fra dit perspektiv – hvad er det så, der gør Langeland til et godt sted at bo?

- Selvom jeg gennem mit arbejdsliv har været beskæftiget med mange projekter, har rejst Danmark tynd på kryds og tværs og generelt været udadvendt som næstformand i SF med min gang på Borgen, har jeg altid holdt fast i, at Langeland er mit hjem. Også selvom der har været 2,5 times køretid hjem fra Christiansborg. Det skyldes, at her er en anderledes ro og en helt fantastisk natur lige uden for døren. Vi er en unik, venlig og imødekommende befolkning, som har bevaret fællesskabet selv i de mindre samfund. En stor del af min identitet findes her, hvor man i høj grad er noget for hinanden, og der altid er nogen, som kærer sig for dig. Disse værdier kombineret med den storslåede natur betyder alverden for mig, når jeg skal vælge mit hjem. Og det gør det også for begge mine sønner, der, ligesom jeg, har besluttet at blive her og stifte familie.

Hvordan arbejder kommunen konkret henimod at italesætte dette for fremtidige beboere?

- Den bedste måde er, at man ser Langeland med egne øjne. Det er svært at sætte et billede på, hvad Langeland er, for Langeland skal ind under huden, ellers lyder det hurtigt som en turistbrochure. Denne sommer har været helt unik i antallet af gæster, som har besøgt Langeland og Strynø, og det har været forrygende at opleve. Det særlige ved området er, at der aldrig er mere end 5-6 km til strand, skov og naturområder – alt er inden for cykelafstand. Når først man oplever det, kommer man igen – enten som feriegæst, eller fordi man overvejer at slå sig ned. Den fordel udnytter vi bevidst via ordningen om flexboliger, så vi skaber flere ”deltidslangelændere”. Flexboliger kan du købe på stort set hele Langeland og Strynø, og de kræver ikke fast adresse. Det er oftest unge mennesker, der har et behov for at prøve det af og finde ud af, hvordan de trives, inden de træffer en endelig beslutning. Deltidslangelændere arbejder vi målrettet på at inddrage og give medindflydelse i flere sammenhænge. Hvis vi inddrager dem og aktiverer dem i lokalsamfundet, får de hurtigere øjnene op for kulturlivet og giver en hånd med ved byfester, grundlovsarrangementer og lignende.

Hvordan forener I arbejdet med at markere Langeland som en turistvenlig kommune samtidig med, at I skal tage højde for de nuværende corona-restriktioner og regler for sammenkomster og fællesaktiviteter?

- Det er også det store spørgsmål for os. Jeg har dog kunnet konstatere, at folk er enormt respektfulde og holder afstand. Fra kommunens side har vi ændret en regel, så spisesteder og lignende gerne må stille kommunale arealer til rådighed for gæsterne. Vi har derfor streget gader op og gjort dem ensrettede for at gøre udendørsservering muligt. Det har betydet en omsætningsfremgang på 40 procent i forhold til sidste år. Vi kan ændre mange små ting for at undgå, at vi kommer til at sidde for tæt på hinanden, men det hele kræver, at vi fortsat er respektfulde. Vores tyske gæster har endda været vant til at tage mundbind på, så det har de også gjort i Danmark. Folk opfører sig generelt utroligt pænt.

Hvordan vurderer du, at I har klart jer gennem sommeren, der har været præget af corona?

- Det har været forfærdeligt, at Langelandsfestivalen ikke kunne gennemføres. Det var 25.000 gæster, som ikke kunne være her. Dermed kunne vi ikke holde omsætningen på de 30-40 mio. kroner, vi er vant til at omsætte for i den periode. Det betyder rigtig meget for vores fællesskab og kulturliv, at Langelandsfestivalen gennemføres, så det har været et utroligt ærgerligt, men nødvendigt tab. Til gengæld ser det ud til, at sæsonen er opvejet af, at danskerne har valgt Langeland til. Alt, hvad der kunne lejes ud af sommerhuse, campingpladser, Airbnb, B&B og shelters har været optaget. Der har ikke været ét eneste ledigt sted at opdrive i juli måned, og det har vi aldrig oplevet før. Det har givet smil på læben hele vejen rundt i de led, der lever af turistomsætningen. Vi har overordnet oplevet en tendens til, at danskerne under corona har søgt til øer for at opleve ro og nærvær, som måske er ekstra tiltrængt oven på coronakrisen. Jeg håber, det er en fortsættende trend, at vi i højere grad vægter nærhed med familien og spændende oplevelser i vores eget land og den natur, vi omgives af.

Som medlem af Landdistrikternes Fællesråd har I da i forbindelse med arbejdet med landdistriktsudvikling gjort jer nogle tanker om, hvad der er jeres force som landdistriktskommune?

- Først og fremmest er vi utroligt glade for selskabet og samarbejdet med Steffen (Damsgaard, formand red.) og Noa (Jankovic, chef for Public Affairs red.). Det kan jeg næsten ikke rose nok. Centraliseringen har været en stor udfordring for os som landdistriktskommune. Det har skabt store økonomiske vanskeligheder, at statslige institutioner og dermed højtlønnede folk er blevet fjernet fra vores område. Det har givet et skidt skattegrundlag, som ikke er blevet fyldt ud af udligningssystemet, hvilket vi dog håber, der er kommet større forståelse for fra Christiansborg i det nye udligningssystem. Samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd og det stærke talerør herigennem har derfor været guld værd. Vi er blevet inspireret af andre landdistrikters arbejde, og selv arbejder vi nu meget med Landsbyklyngen og Lokalt Demokratiudvalg. Vi har fået en masse ideer op at køre i særskilte projekter i små lokalsamfund, og vi har lige startet et lokalt demokratiudvalg for at støtte lokale projekter. I forhold til målsætningen om mere turisme, har vi opstartet et SHORES projekt, hvor vores 143 kilometer kyst skal udnyttes langt mere aktivt med Stand Up Paddle, dykning, snorkling, undervandsfiskeri, kitesurf og meget mere. The Big Five Safari-projektet med Fanø, Læsø, Ærø og Samsø, som er en dansk pendant til det afrikanske eventyr, kan der også være et stort potentiale i.

Hvad kan andre kommuner lære af jer?

- Jeg håber, de vil lægge mærke til vores udadvendthed og vores samarbejdsvillighed med andre kommuner og øer. Forrige år startede vi et ø-hop projekt i det Sydfynske ø-hav, hvor man for 240 kroner kan stige på færgen i Rudkøbing, Svendborg eller Faaborg og bruge billetten til at komme til og fra øerne i op til 7 dage. Jeg håber, at vi i stigende grad kan blive villige til at lære af hinanden og hjælpe hinanden. Vi må gerne fremhæve de unikke kvaliteter, vi hver især har, men vi kan i højere grad blive bedre til at markedsføre hinanden for at skabe en større effekt. Vi forsøger i høj grad at bygge på det, vi har i forvejen. Vi laver ikke noget forlorent og kunstigt. Et Lalandia hører ikke hjemme på Langeland; det gør det ægte og os selv, vores gamle kultur som ø og med de mennesker, der nu er på den.