Medarbejdernes fravær stiger markant
5.7.2021 13:43:43 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Sygdom, isolation og hjemsendte børn, der skal passes.
Corona-pandemien har betydet, at el- og vvs-installationsvirksomhedernes medarbejdere har haft et højere fravær end normalt i 2021. Det viser en medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne.
38 procent af virksomhederne angiver i undersøgelsen, at fraværet er steget som følge af corona. Og i gennemsnit vurderer gruppen af ramte virksomheder, at fraværet har været knap 25 procent højere end normalt. Udregnet i dage giver det en stigning fra otte til ti årlige fraværsdage per medarbejder.
TEKNIQ Arbejdsgiverne, vurderer, at fraværsstigningen er dyr for virksomhederne.
”En stigning på to fraværsdage lyder måske ikke af meget, men det gælder jo hver eneste medarbejder. Derfor betyder det meget besvær for arbejdsgiverne, der skal skaffe vikarer, ombooke besøg eller flytte medarbejdere rundt, så lærlingen for eksempel ikke kommer til at gå alene. Særligt i en tid hvor der er kamp om de gode medarbejdere, er det en stor opgave, lyder det fra Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Slut med refusion
Situationen bliver ikke bedre af, at den midlertidige ”corona-lov” om sygedagpengerefusion ikke er blevet forlænget. Det betyder, at det fra 1. juli ikke længere er muligt at få refusion af sygedagpenge fra første fraværsdag, når en medarbejder er smittet med COVID-19 eller er nær kontakt og følger sundhedsmyndighedernes anbefaling om isolation. Derfor bør branchens virksomheder holde nøje øje med fraværet i den kommende tid.
”Den enkelte arbejdsgiver kan jo ikke ændre på, at der er en pandemi, og det kan medarbejderen heller ikke. Men det er fortsat vigtigt, at virksomhederne indretter sig på måder, der minimerer risikoen for smittespredning internt på arbejdspladsen. Særligt nu hvor det ikke længere er muligt at modtage refusion af sygedagpenge fra første dag med corona-relateret fravær,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Hun glæder sig dog over, at myndighederne mandag ændrede retningslinjerne, så der alligevel ikke skal isoleres ud i tredje led, når der er tale om den nye Delta-variant. Det har ellers været meldingen tidligere, og det kunne have medført store udfordringer for virksomhederne.
Maria Schougaard Berntsen opfordrer dog stadig virksomhederne til at udnytte mulighederne for rådgivning hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvis man har behov og fx har en medarbejder, der er ”nær kontakt”.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum