Medarbejdere hjælper hinanden med at beholde arbejdet
Københavnske virksomheder forsøger at redde flest mulige arbejdspladser - og medarbejderne viser solidaritet med deres kolleger under coronakrisen.
Det viser den store interesse for den særlige ordning Arbejdsfordeling, som gør det muligt at undgå fyringer, selv om alle medarbejdere ikke kan beskæftiges fuld tid, fordi der er færre ordre eller færre kunder i butikken.
74 virksomheder har ansøgt om at komme med i ordningen, og over 600 har spurgt om råd og vejledning.
Med Arbejdsfordeling kan medarbejdere arbejde nogle dage og få løn fra virksomheden for det, mens de må gå ledige andre dage og få supplerende dagpenge eller kontanthjælp.
Alle medarbejdere i virksomheden, eller i en af virksomhedens berørte afdelinger - skal sige ja til at gå ned i timer og løn via Arbejdsfordeling, før virksomheden må bruge den.
”Det er glædeligt at se, at københavnske virksomheder gør, hvad der står i deres magt for at beholde deres folk på trods af at krisen rammer dem hårdt. Ligeså godt er det at se, at medarbejderne er solidariske med deres kolleger og villige til at gå ned i timer - og dermed løn - så alle i virksomheden kan beholde deres job og forhåbentlig komme tilbage for fuld styrke, når verden bliver normal igen,” siger beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Direktør glad for solidaritet
Arbejdsfordeling som ordning har eksisteret længe, men er blevet lempet i forbindelse med coronakrisen.
I 2019 var der kun én virksomhed, der ansøgte, men i løbet af de sidste par uger har Københavns Kommune altså modtaget 74 ansøgninger.
Reklame- og designbureau Jensen Retail med seks medarbejdere er en af de københavnske virksomheder, der gør brug af ordningen.
”Vores kunder er primært fysiske butikker, restauranter og hoteller, så vi mærker i den grad, at Danmark mere eller mindre er blevet lukket ned. Ordningen betyder, at vi kan undgå fyringer, selvom det ikke er muligt at beskæftige alle fuld tid i denne tid. Jeg er meget glad for, at medarbejderne i Jensen Retail har vist den solidaritet med deres kolleger, som det har krævet for at gøre brug af ordningen,” siger Angelina Josefsen, administrerende direktør i Jensen Retail.
Fakta:
En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed, der har færre opgaver, ordre eller kunder, kan anvende for at undgå afskedigelser.
Ordningen betyder, at virksomheder kan lade medarbejderne arbejde færre timer og så få supplerende dagpenge eller kontanthjælp.
Arbejdstiden skal nedsættes med mindst 2 hele dage pr. uge. Ordningen kan også indrettes således, at medarbejderne arbejder en uge og sendes hjem næste uge eller arbejder 14 dage og sendes hjem de næste 14 dage.
Læs mere om arbejdsfordeling her: https://www.kk.dk/artikel/mulighed-sende-medarbejdere-delvist-hjem-uden-loen
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Claus Bøggild, 22 82 84 37/ JW9K@.kk.dk
Links
Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns beskæftigelsesborgmester reagerer: ”Tiltrængt afbureaukratisering – men hvad forhindrer regeljunglen i at vokse igen?”24.6.2024 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsessystem er i dag kommet med deres anbefalinger til regeringen. Her følger en reaktion fra Jens-Kristian Lütken (V), der er borgmester for landets største beskæftigelsesforvaltning.
Modstandskraften over for ekstremisme og propaganda skal styrkes hos folkeskoleelever i Københavns udsatte boligområder20.3.2024 14:10:20 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har netop afsat en halv million kroner til et samarbejde med foreningen Brobyggerne om en særlig emneuge for folkeskoleelever i udsatte boligområder. Formålet er blandt andet at styrke elevernes evne til at tænke kritisk og indgå i positive fællesskaber.
Danmarks seks største byer til regeringen: Her kan der spares en milliard på jobcentrene8.11.2023 03:58:00 CET | Pressemeddelelse
Det står i regeringsgrundlaget, at der skal spares 3 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen i landets 98 kommuner. Nu kommer Danmarks seks største byer med deres fælles bud på, hvor der kan spares en milliard.
Københavns Kommune indgår ”mini-trepart” med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter om brug af virksomhedspraktik6.9.2023 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune er gået sammen med a-kasser, arbejdsmarkedets parter og virksomheder om at sætte en retning for den fremtidige brug af virksomhedspraktik for dagpengemodtagere i København.
Offentliggørelse af whistleblowerordningens konklusionsrapport om forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen26.4.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i varetagelsen af whistleblowerordningen har Borgerrådgiveren i Københavns Kommune modtaget og fulgt op på i alt syv indberetninger vedrørende forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Indberetningerne blev modtaget i perioden 26. januar til 25. februar 2022. De syv indberetninger angik forhold med relation til den daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester. Citat fra Henrik Lund, administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune: ”Jeg er glad for, at vi nu har fået undersøgt de forhold, der tidligere har fundet sted i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Rapporten rejser kritik af blandt andet forskelsbehandling og et hårdt og dårligt arbejdsmiljø, som ikke har været sundt, og som ikke skulle have fundet sted. Det er vigtigt, at vi i forvaltningens nuværende ledelse kigger på, hvad vi i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan lære af det forløb, som whistleblowerordningens rapport afdækker, så
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum