Akademikernes A-kasse

Maturix er finalist i Akademikerprisen 2022

Del

Iværksættervirksomheden Maturix fra Odense skal repræsentere Syddanmark i den landsdækkende konkurrence.

Casper Harlev (tv) og Mathias Jensen (th) fra Maturix
Casper Harlev (tv) og Mathias Jensen (th) fra Maturix

Akademikernes A-kasse uddeler en gang om året Akademikerprisen til en lille eller mellemstor virksomhed, der med akademisk arbejdskraft har skabt vækst.

Maturix skal tirsdag den 22. november repræsentere Syddanmark i finalen af Akademikerprisen 2022. De er nået med i finalen, fordi virksomhedens stiftende ingeniører for to år siden ansatte Mathias Jensen, der har en kandidatgrad i filosofi. Han har siden ansættelsen stået for at udvikle og strukturere virksomhedens support, lager, værksted med mere. Han har derigennem været en vigtig bidragsyder til, at Maturix kan have den rigtige mængde varer på hylden, hvilket har været altafgørende for virksomhedens vækst.

Odense-virksomheden Maturix leverer teknologi til måling af hærdning- og tørringsgraden af beton. Indenfor de seneste par år er virksomheden gået fra iværksætterstatus med et par millioner i omsætning til et tocifret millionbeløb i dag og med 75% af kundegrundlaget i udlandet.

Casper Harlev, medstifter og indehaver af teknologivirksomheden Maturix i Odense griner, når han tænker tilbage på marts 2019, hvor Mathias Jensen for første gang satte sine ben i virksomheden.

”Mathias kom ind i en start-up-virksomhed, som skulle levere løsninger til store virksomheder i størrelsesordenen 100.000 mand. Og der så han tre stiftere, et par studerende, der sad og programmerede, og en håndfuld ingeniører, der sad og udviklede. Og så otte papkasser på gulvet. Han må have tænkt ”Hvad fanden er det her?”.

Dengang var Mathias Jensen lige blevet færdig som cand.mag. i filosofi på Syddansk Universitet i Odense. I dag er han ansvarlig for store dele af operations, warehouse og support hos Maturix.

Ansættelsen af akademikere skaber vækst

Akademikerprisen er en opfordring til at tænke anderledes. Det gælder både i forhold til, hvad en akademiker kan bidrage med, og hvilke virksomheder der kan have glæde af at ansætte akademikere.

Akademikernes A-kasse arbejder med at bygge bro mellem virksomheder og ledige akademikere. Med udgangspunkt i virksomhedernes behov tilbyder a-kassen en gratis rekrutteringsservice, hvor de hjælper virksomheder i hele landet med at finde den rette nye medarbejder.

Vinderen af Akademikerprisen 2022 kåres tirsdag den 22. november

De nominerede til Akademikerprisen er udpeget af Akademikernes A-kasses regionale Advisory Boards. De indstillede skal som en del af nomineringsprocessen kunne redegøre for, at en eller flere akademikere har bidraget til at skabe vækst og innovation i virksomheden.

Den 22. november bliver det afgjort, om Maturix bliver vinder af Akademikerprisen 2022. Kåringen finder sted ved en prisuddeling i IDA Conference.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Casper Harlev (tv) og Mathias Jensen (th) fra Maturix
Casper Harlev (tv) og Mathias Jensen (th) fra Maturix
Download
Mathias Jensen fra Maturix
Mathias Jensen fra Maturix
Download

Links

Information om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse
Akademikernes A-kasse
Vester Farimagsgade 13
1606 København V

http://www.aka.dk

Om Akademikernes A-kasse

Akademikernes A-kasse betragter det som deres fornemmeste opgave at hjælpe medlemmerne stærkt videre. Udover at give økonomisk tryghed er a-kassen en afgørende sparringspartner i overgangene i studielivet og arbejdslivet - når man skal lande sit første job som nyuddannet, er mellem jobs eller overvejer at blive selvstændig. A-kassen har det som et erklæret mål at udvikle tilbud og rådgivning, så medlemmerne er rustet til fremtidens arbejdsmarked, hvor mange kommer til at skifte job meget oftere, end man tidligere har gjort.

Følg pressemeddelelser fra Akademikernes A-kasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Akademikernes A-kasse

”En akademiker? Det lyder dyrt”28.9.2022 14:07:58 CEST | Pressemeddelelse

Da det familieejede øl- og mostbryggeri, Klosterbryggeriet, i 2020 ansatte cand.mag. i filosofi, Henrik Flensborg, var det ikke uden skepsis. Men tvivlen er siden gjort til skamme. For akademikeren har ikke alene hjulpet bryggeriet igennem en gennemgribende kommunikativ digitalisering, så der ikke længere er brug for fysiske kundebesøg. Han har også bidraget til at tilpasse virksomhedens aktiviteter til de uforudsete udfordringer, som corona-nedlukningerne forårsagede.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum